Quantcast
Channel: CykelStart.dk
Viewing all 1785 articles
Browse latest View live

OptimizaR Cykeltest

$
0
0

OptimizaR sportscenter tilbyder nu avanceret test og analyse til bl.a. cykelryttere. Testen har samme formål som den der tidligere er udført i laboratoriet med blodprøver og iltoptagelsesmaske – forskellen er her at testen kan foretages hjemme i vanlige omgivelser, på din hometrainer eller ude på landevejen som alternativ løsning.

Sådan foregår et test og analyseforløb

  1. Indledende dialog og forklaring omkring testen.
  2. Udførsel af test på hometrainer via Zwift eller alternativt på landevejen, her kræves dog at cyklen er udstyret med wattmåler.
  3. Datafil fra Zwift eller Garmin cykelcomputer sendes til analyse hos OptimizaR Sportscenter.
  4. Online opfølgning og forklaring af testresultat, efterfølgende sendes præsentation med data til dig.

Power Performance Decoder

Selve testen er udviklet af INSCYD og har til formål at give det de kalder en 360 graders fysiologisk profil af testpersonen, på baggrund af ca. 1½ times test. Som nævnt tidligere kan testen udføres udendørs på en cykel med wattmåler, eller optimalt indendørs på en smart hometrainer og Zwift som træningsplatform. Grundet til at Zwift-løsningen er at foretrække, er at testen indeholder en række all-out tests af forskellig varighed og her er det en stor fordel at man, indendørs på hometraineren, kan give den fuld gas, uden at skulle tænke på den øvrige trafik, lyskryds og lignende.

Testen tager ca. 1½ time at udføre via Zwift og består af både opvarmning og masser af “cool down” tid mellem de 4 sprint-test som danner grundlaget for testen. Der er bl.a. en 20 sekunders all-out test, herefter 3, 6 og 12 minutter – så den niver altså lidt!

Når testen er udført sendes FIT filen fra Zwift eller Garmin til OptimizaR Sportscenter for analyse, bemærk at man kun har ét forsøg, så man skal sørge for at være frisk og veloplagt til testen og give den fuld gas – kun således får man et retvisende resultat.

Analyse og testresultater

Den tilsendte FIT fil loades af OptimizaR Sportscenter ind i PDP Analyse Platformen og på baggrund af de tests man har udført får man et billede af bl.a.

  • VO2max
  • VLmax
  • Anaerobe tærskel
  • Fedtomsæting
  • Optimale træningszoner
  • Overblik over styrker og svagheder, alt efter hvad formålet med ens træning er.
  • Overblik og forslag til træning

Resultaterne af analysen præsenteres og gennemgås online via videokonference, her bliver alting forklaret i et sprog som passer den enkelte, alt efter hvor meget man er inde i begreberne.

For den uerfarne kan det virke en smule uoverskueligt, men alle disse tal og resultater bliver omsat til noget man kan forstå og ikke mindst forholde sig til, ifm. gennemgang af testresultaterne.

Ifm. analyse og gennemgang af resultaterne af testen får man også overblik over ens styrke og svagheder, og råd til hvordan man vender svagheder til en styrke – hvis det passer bedre med ens træningsmål. Har man et bestemt mål for ens træning, er der mulighed for at lave forskellige simuleringer i værktøjet der benyttes, så man kan se hvad en ændring i ens træningsmønster vil betyde for ens resultat.

Man får også en “Race Energi manual” hvor man kan se hvor meget energi man umiddelbart bør indtage ifm. et længere løb eller “event”, det kan også være ret praktisk hvis man ikke tidligere har spist og drukket struktureret ifm. løb. Slutteligt får man forslag til træning der kan hjælpe med at hæve eller sænke VO2max eller VLmax, igen alt efter ens mål.

Efter gennemgang og analyse af data, fremsendes resultaterne pr. e-mail, så man kan gemme og benytte sig af disse fremadrettet. I udgangspunktet fremsendes selve testanalysen, interval og energiberegner samt en virtuel testsammenligning.

Ekstra services

Ifm. denne test/analyse af ens kapacitet, er det oplagt at supplere med en træningsplan, så man får rykket på de ønskede resultater, vil man eksempelvis være en bedre sprinter, eller vil man kunne køre langt, og længe? Med en individuel træningsplan får man et brugertilpasset træingsforløb med opfølgning via TrainingPeaks som mange måske allerede kender i forvejen. En 8 ugers træningsplan har en merpris på 899,-

Men… hvad skal man bruge det til?

Først og fremmest vil testen give dig en masse viden omkring dig selv og dine kapaciteter, samtidig får man vist og forklaret hvordan målrettet træning kan ændre på nogle værdier. Testen kan naturligvis sagtens stå alene, og de fleste vil efter et forløb være meget klogere på ens egen fysiologiske profil – men det optimale er helt sikkert en brugertilpasset træningsplan som støtter op omkring ens træningsmål.

Pris og tilgængelighed

Power Performance Decoder test: 1599,-
8 ugers træningsplan: 899,-

The post OptimizaR Cykeltest first appeared on CykelStart.dk.


Test: Force Orca cykelhjelm

$
0
0

Fra tjekkiske Force har vi de sidste par måneder haft lejlighed til at teste den nye Orca cykelhjelm. Orca er en aerohjelm og egner sig derfor bedst til brug på landevejen.

Designet og de små detaljer

Orca fås i hele 6 forskellige farvekombinationer, hvor denne sorte udgave er den mest neutrale. Der fås bl.a. også en “Italy” edition af hjelmen. Hjelmen er med in-mould teknologi, hvilket i korte træk betyder at yder og inderskallen er støbt sammen. Det giver en stærkere hjelm og en langt pænere finish. Hjelmen er naturligvis CE godkendt.

Orca har 2 større ventilationsåbninger foran og én mindre åbning midt på. Bagpå er der 4 større åbninger og én lidt mindre. Da hjelmen er designet med aerodynamikken som en vigtig ting, må man gå lidt på kompromis med ventilationen, da man har brug for en overflade der er så glat som overhovedet mulig, for at minimere luftmodstanden.

Hen af siden er et diskret Force logo, mens Orca navnet præger bagsiden.

Bagpå hjelmen sidder et drejespænde der bruges til justering af omkredsen. Nakke-spændet kan justeres op og ned i 3 tin, så det giver den optimale støtte omkring bagsiden af hovedet.

Orca er udstyret med et klassisk klikspænde ved hagen og stropperne er i en blød kvalitet der er nem at rengøre. Stropperne, omkring ørerne, kan nemt justeres så de også sidder som de skal.

Indvendigt i hjelmen er blød polstring/pude som dækker størstedelen af indersiden, den er lavet i 2 dele så den er nem at afmontere og vaske. Der er insekt/fluenet i den forreste del, så kan undgår dyr i hjelmen!

Orca hjelmen vejer i str. S/M (55-59 cm) ca. 220 gram, hvilket gør det til en ganske let hjelm.

Hjelmen er nem at justere og tilpasse til ens hovedform, og den sidder fint på hovedet. Puderne indvendigt gør den behagelig at bære og åbningerne foran sikrer en udmærket ventilation, selvom det er ét af de steder man med en aerohjelm må gå lidt på kompromis. Hjelmen er også så tilpas slank at man ikke “ser” op i hjelmen når man ligger nede i styret på racercyklen, og det betyder ydermere at der er fint plads til et par solbriller med store linser, som jo er yderst populært i øjeblikket.

Konklusion

Vi har haft lejlighed til at teste Orca i et par måneder og primært i 2 cifrede varmegrader, hvilket har betydet vi har fået testet ventilationsevnen ret intenst i den danske sommer, som de sidste uger har betydet +30 grader.

Orca er en let aerohjelm med en vægt på 220 gram for S/M modellen der passer op til 59 cm i omkreds. Hjelmen er udført i et ret stilrent og klassisk design og fås i flere farver, den testede sorte udgave har enkelte grå detaljer og står godt i den mat sorte farve, kombineret med lidt blanke detaljer i mørkegrå toner.

Ventilationen i Orca er udmærket, det er en aerohjelm så ventilationen har ikke fået topprioritet, det har derimod den lave vindmodstand og de aerodynamiske egenskaber. Hjelmen er udformet således at den yder minimal vindmodstand, bl.a. ved at køre forsiden så “lukket” og glat som mulig. Hjelmen er også ret slank i designet, men er så heller ikke udstyret med eksempelvis MIPS teknologi eller tilsvarende. For undertegnede, med et forholdsvis lille hoved er det en stor fordel at hjelmen er slank, da den så ikke virker så voldsom og “klodset”.

Pasformen og komfort er der ikke rigtig noget at udsætte på, den har blød og behagelig polstring indvendigt, remmene er ligeledes bløde og behagelige og spændet omkring hagen er ikke generende. Justeringen af både remme og hjelmens omkreds er også nem at gå til, så hjelmen altid sidder som den skal.

Orca er efter min mening derfor et rigtig fint bud på en prisstærk aerohjelm i et klassisk og stilrent design, vælger man den i den sorte udgave som her – passer den ydermere til de fleste sæt tøj, og ikke mindst cykler!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 699,-

The post Test: Force Orca cykelhjelm first appeared on CykelStart.dk.

Test: Smoove kædevoks

$
0
0

Sommeren er virkelig kommet til Danmark i disse uger, men henover de seneste måneder, har vejret været lidt mere typisk dansk, hvor vi har haft dage med både blæst og regn. Til tider har vejret næsten virket efterårsagtigt. Heldigvis giver det ustadige danske vejr gode muligheder for at teste produkter under forskellige vejrforhold. Derfor har vi de seneste to måneder testet et nyt produkt på det danske marked. Det drejer sig om en kædevoks ved navn Smoove.

Producentens produktbeskrivelse ser således ud:

  • Længere holdbarhed end mange andre mærker
  • Kør op til 900km på én smøring(racer) 
  • Mountainbike ca. 4 ture 100-200km
  • Gravel Bike 300km
  • Virker i de mest krævende forhold
  • Sviner minimalt
  • Støjsvag
  • Forlænger leve tid på kæde og kassette

Funktionalitet og holdbarhed

Ud fra produktbeskrivelsen må man sige, at der er lagt i kakkelovnen til en ny stor spiller på voksmarkedet. Inden for de senere år er voks blevet et meget populært smøremiddel, der erstatter den velkendte olie. De klare fordele ved voks frem for olie er, at kæden bliver mindre fedtet og hermed mindre modtagelig overfor skidt, der sætter sig på kæden og gør den mere sort end metalfarvet.

Længe har Squirt Lube været en ret stor spille på det danske marked, hvor mange sværger til deres voks. Normalt bruger jeg selv Squirt Lube på min racercykel, hvorfor det var nemt at skifte til Smoove, da kæden var rengjort.

Netop rengøring er en vigtig ting, når man vil skifte fra olie til voks. Det er essentielt, at man får renset kæden helt i bund, så denne er fuldstændig ren for al olie, inden man påfører voks. Denne rengøring gælder ved alle skifte fra olie til voks og er vigtig, hvis man ønsker det bedste resultat med voks.

Smoove kædevoks har en ret interessant produktbeskrivelse, der burde kunne give god konkurrence til konkurrenterne på markedet. Specielt har jeg været optaget af den lange holdbarhed, som er opgivet til 900 kilometer på racercykel. 900 kilometer er langt på en racercykel og især for kæden, der er en af de mest udsatte dele af cyklen. Under test viser det sig, at de 900 kilometer er lidt højt sat. Det er erfaret, at voksens holdbarhed er markant bedre end eksempelvis Squirt Lubes, men personligt vil jeg ikke køre længere end 500 kilometer på en smøring.

Kæden ser således ud på min pendlercykel efter 400 kilometer:

Umiddelbart en let beskidt kæde, men efter godt 400 kilometer uden ny voks, er det godkendt

De 500 kilometer passer fint med 5-8 ture i tørvejr, hvor kæden er velsmurt, kører smertefrit og er yderst støjsvag. Efter 5-6 ture synes jeg, at kæden begynder at lyde lidt besværet og man kan høre, at rullerne behøver smørelse. De 5-8 ture har indeholdt både distancekørsel og intervaller, hvor kæden har været brugt under normale træningsforhold.

Kort fik jeg nævnt, at smørelsen, efter tid, mister den støjdæmpende funktionen. Netop den støjdæmpende funktion er en af Smooves helt klare fordele. Kæden kører rigtig godt og gnidningsfrit, hvilket udmønter sig i et ekstremt lavt støjniveau. Sammenlignet med andre produkter på markedet, vil jeg mene, at Smoove klarer sig klart bedst på dette parameter.

Smoove kædevoks anbefales ikke blot til landevejen, men kan også bruges i skoven eller på grus. Vi har afprøvet begge dele, hvor voksen igen viser sig holdbar og meget støjsvag. Igen kører kæden meget gnidningsfrit og uden de store problemer. Voksen er meget tynd, hvorfor den hurtigt finder vej ind i alle led og ruller, uden at svine på resten af kæden. Dette gør, at kæden holdes forholdsvis ren og man behøver ikke at rense kæden nær så ofte.

Gravel og mountainbike er mestedeles cykler, jeg bruger, når vejret er dårligt og oftest regnfuldt. Derfor har voksen haft flere ture i regnvejr eller fugtigt vejr. Her klarer voksen sig okay. Sammenlignet med andre kædevoks, holder Smoove et rimeligt niveau af smørelse, dog er der ingen tvivl om, at Smoove voksen fungerer klart bedst i tørt vejr, da voksen bliver skyllet væk af regnen.

Umiddelbart rammer Smoove rigtigt med længden på turene ved gravel og mountainbike, såfremt der ikke regner. Generelt kræver det mere støvede underlag oftere rengøring og hyppigere smøring. Slutteligt er det svært at vurdere, hvorvidt voksen giver længere levetid til kæde og kassette, da dette vil kræve en noget længere og mere dybdegående test.

Konklusion

Personligt har jeg været meget overrasket over Smooves smøreevne. Samtidig er den længere holdbarhed og det støjsvage element med til at gøre voksen til en seriøs spiller på markedet. Jeg havde håbet på, at voksen kunne holde lidt bedre i regnvejr, da vi jo bor i Danmark, men man kan jo ikke få i pose og sæk. Hertil skal det nævnes, at voksen ikke vaskes væk ved en lille byge, men i vedvarende regn skylles voksen af kæden.

Bruger man normalt voks og er stor tilhænger heraf er Smoove bestemt en overvejelse værd. Smoove kædevoks lever op til de fleste af produktbeskrivelserne, dog med lidt lavere kilometertal til landevejsdelen. Kæden holdes udemærket fri for snavs og støjen nedsættes markant.

OBS: Voksen skal gerne påføres mindst én time før kørsel, så den kan nå at “sætte sig”. Herudover skal overskydende voks ikke tørres af, men man skal sørge for, at man ikke påfører for meget.

Prisen på voksen er en smule over konkurrenterne, men her skal medregnes, at voksen holder noget længere end eksempelvis Squirt.

Pris og tilgængelighed

Set til 139,- for 125 ml.

The post Test: Smoove kædevoks first appeared on CykelStart.dk.

Test: Giordana Fusion cykeltøj

$
0
0

Min kollega Mathias har tidligere testet og anmeldt et par produkter fra Giordana’s Fusion serie, dog til efterårs og vinterbrug. Undertegnede har de sidste uger haft lejlighed til at teste deres bibshorts og jersey til brug i de varmere måneder.

Fusion-serien henvender sig til et ret bredt publikum, da det er cykeltøj af høj kvalitet og med gode funktioner, men stadig har jersey’en eksempelvis en rimelig afslappet pasform.

Giordana Fusion Jersey

Fusion Jersey er lavet i et afslappet fit, altså sidder den ikke helt tæt til kroppen. Materialet er lavet til at lede sveden væk fra kroppen og derudover er det beskyttende mod solens UV-stråler og slutteligt er materialet med antibakterielle egenskaber. Materialet er “mesh-agtigt” med rig mulighed for ventilation, trods det faktum at materialet er lidt kraftigere end gennemsnittet.

Jersey’en er tilgængelig i flere farver, både klassisk hvid og sort, men også orange, blå, rød, neon og den testede lyseblå.

Fusion Jersey’en er med gennemgående lynlås og har 3 lommer bagpå, lommerne har en god størrelse og er nemme at komme til når man sidder på cyklen. Jeg foretrækker dog at der er en lille lomme med lynlås (Til nøgler, telefon eller lign.) men det må man undvære her.

På brystet er et lille Giordana logo, og det samme logo finder man på den ene af ryglommerne. Nederst, bagpå, er en elastik med silikone-print som holder jersey’en på plads, samme elastik har også reflekterende elementer som øjer synligheden.

Jersey’en er testet i str. S, den mindste størrelse tilgængelig fra Giordana og mine ca. 65 kg. fordelt på 175 cm. fylder den ikke helt ud, men her skal man naturligvis også have for øje at Fusion Jersey’en er lavet i det de selv kalder for “relaxed fit”, så ønsker man den helt tætte pasform kan man enten vælge 1-2 størrelser mindre end normalt, eller alternativt vælge en model med en tættere pasform.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 509,-

Giordana Fusion Bibshorts

Fusion Bibshorts fås ikke i helt samme mængde af farver som jersey’en, pt. fås de i sort og så er der en mørkeblå udgave på vej. Det gør dog også at de passer sammen med de fleste jerseys, så jeg savner ikke flere farvekombinationer.

De kommer med sele og pude/indlæg og fås i udgave til både kvinder og herre.

Fusion Bibshorts er lavet med fokus på både komfort og kvalitet, der er brugt Power Lycra med en smule kompression foran, bagpå og på siderne. Selerne er flade og uden syninger, så de altid sidder som de skal – og man undgår de folder/krøller. Overdelen er i mesh for at sikre en god åndbarhed, og samtidig betyder det at de kan strækkes ret meget, for god komfort.

Overalt er brugt flade syninger for at undgå eventuel irritation og afslutningerne ved lårene er med brede elastikker, med silikoneprint indvendigt, som holder dem på plads. Løsningen er ikke helt så lækker som hvis de havde været laserskårne, men holdbarheden er formentlig en kende bedre og det ser næsten lige så godt ud.

Bagpå bibshortsene er små reflekterende elementer for øget synlighed, hvilket er en rigtig fin lille detalje.

Indvendigt er en Cirro O.F. pude, naturligvis opdelt i forskellige områder af varierende tykkelse – dette er med til at sikre høj komfort. Puden er ikke al for tyk, så den former sig efter kroppen og føles som en naturlig del af bibshortsene. Puden går tilpas langt ud i siderne, så man undgå en pude eller syning der skaver i begge sider i området hvor skridt og lår mødes.

Jeg har testet Fusion bibshorts i str. S., og den størrelse er helt perfekt til mine 65 kg. fordelt på 175 cm. De sidder helt tæt til både lår, skridt og omkring livet, så kan undgår materiale der folder og potentiel irriterer. Derudover gør den tætte pasform at puden sidder til i og omkring skridtet, så man undgår en pude der “svømmer” rundt i bibshortsene – det er langt mere komfortabelt med en pude der bliver på sin plads!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 709,-

Konklusion

Jeg har efterhånden testet rigtig meget forskelligt cykeltøj, både billigt, dyrt og alt det midt imellem og selvom pris og kvalitet ofte hænger sammen, så er det ikke altid tilfældet med cykeltøj, noget virker enormt meget værdi for pengene, mens andet er “overpriced”.

Fusion-serien fra Giordana placerer sig prismæssigt i mellemklassen (der spænder ret bredt) men det er en serie der efter min mening giver rigtig god værdi for pengene. Jersey’en er, som nævnt, rimelig afslappet i pasformen – så er man til denne pasform, så er det en virkelig god jersey i lækker kvalitet og med fine detaljer, den er dog også rimelig ordinær og byder ikke rigtig på noget udover det sædvanlige. Bibshortsene er jeg meget begejstret for, de sidder som var de designet til min krop, og puden giver den helt perfekte komfort for mig. Den giver den fornødne støtte, også på længere ture, men er ikke tykkere end den følger og former sig efter kroppen, så man faktisk næsten ikke bemærker puden.

Med priser på ca. 550,- for jersey og 700,- for bibshorts er der mulighed for at få et rigtig fint basis-sæt til sommerhalvåret til en ret skarp pris – særligt prisen på bibshortsene er lav ift. kvalitet og komfort, hvor prisen for jersey’en “blot” er rimelig.

Skal du have et par nye bibshorts der kan bruges til lidt af hvert og både kort og lange ture, så vil jeg varmt anbefale Fusion bibshorts fra Giordana!

The post Test: Giordana Fusion cykeltøj first appeared on CykelStart.dk.

Test: Taya TOLV-121 12-speed kæde

$
0
0

Taya er et forholdsvis ukendt brand i Danmark, ikke destomindre er det en ældre virksomhed der idag har specialiseret sig i kæder, kæder der i dag sælges igennem den danske forhandler danishbike.dk.

TOLV-121 som vi har haft til test de sidste måneder, er deres bud på en prisstærk 12-speed kæde som de selv mener kan sammenlignes med bl.a. SRAM’s XX1 kæde. Vi har testet den se seneste måneder på mountainbiken.

Udvalgte specifikationer

  • 12-speed
  • Guldfarvet
  • 116 led
  • Vejer 205 gram for 100 led
  • Kommer med 2 kædesamleled og kædeolie
  • Passer til SRAM, Shimano og Campagnolo
  • Guldfarvet

Som du måske bemærkede ovenfor, så kommer denne kæde fra Taya med 2 samleled og kædeolie, noget man ellers skal betale ekstra for fra mange andre producenter – altså er de allerede lidt foran på point her.

Kæden fås i både sort, sølv og guld, til samme pris, hvor man hos andre producenter ofte skal betale ekstra for sort eller guldfarve.

Kæden kommer i en lækker æske som gør den ret eksklusiv at se på, og man får fra start fornemmelsen af at det er et produkt af ganske høj kvalitet, hvor der er kælet lidt ekstra for tingene.

TOLV-121 passer til både SRAM, Shimano og Campagnolo geargrupper, og vi har her testet den sammen med SRAM’s X01 geargruppe på mountainbike. Kæden kan naturligvis bruges til både landevej, gravel og mountainbike!

Taya sammenligner selv kædens kvalitet med Campagnolo Record, XX1, og Sram Red Etap. Til sammenligning vejer en SRAM XX1 kæde 252 gram, så man sparer knap 50 gram på kæden alene! Samtidigt er den lige en my billigere, samtidig med at man får 2 samleled og en lille olie med i handlen.

Et halv år senere…

Undertegnede har nu kørt med Taya’s TOLV-121 i et halvt års tid på min mountainbike som er blevet brugt flittigt i al slags vejr. Oplevelsen er at kæden skifter fint og lydsvagt, den støjer minimalt og holdbarheden virker til at være ganske glimrende. Undervejs har jeg formået at knække kæden, men det viste sig at være kassetten der har slidt – så et skifte under en “sprint” og en kassette der takkede over, var mere end hvad kæden kunne holde til – og det er helt OK! Efterfølgende er kæde (og kassette) udskiftet og der har ikke været skyggen af problemer siden da.

Konklusion

Taya’s TOLV-121 er et rigtig fornuftigt bud på en prisstærk 12-speed kæde der har god holdbarhed, lav vægt og så fås den uden merpris, i sort eller guld – så man kan “lire” cyklen, uden at prisen stikker af.

Kæden får de bedste anbefalinger herfra!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 299,-

Køb Taya TOLV-121

The post Test: Taya TOLV-121 12-speed kæde first appeared on CykelStart.dk.

Guide: Servicer Shimano SPD pedaler

$
0
0

Servicering af pedaler er nok ikke det første man tænker på, når snakken går på vedligeholdelse af cyklen – men når du finder ud af hvor nemt og hurtigt det er, så kan det lynhurtigt blive en del af rutinen når du alligevel vedligeholder, rengør og smører cyklen.

Inde i pedalakslen sidder kuglelejer og i selve pedalen er der fedt, denne fedt kan enten tørre ud eller blive fyldt med skidt så den trænger til udskiftning. Formålet er derfor at få akslen ud af pedalen, få fjernet gammelt fedt og fyldt nyt fedt i. Herefter vil du formentlig opleve et par pedaler der kører (næsten) som da de har nye og så koster denne servicering hverken særlig meget tid eller penge.

I denne guide viser vi dig hvordan du gør, trin for trin.

Du skal bruge følgende:

  • Fastnøgle
  • Skruestik eller andet der kan holde pedalen fastspændt
  • Fedt
  • Klud

Sådan servicere du Shimano SPD pedaler

I guiden her tager vi udgangspunkt i Shimano’s SPD pedaler der ofte bruges til mountainbike og gravel, princippet er det samme med deres landevejspedaler, SPD-SL.

Monter pedalen i en skruestik eller andet der kan holde den fast. Har skruestikken ikke gummi-kæber kan man med fordel ligge en klud imellem så man undgår mærker på pedalerne.

Løsn akslen med fastnøglen, fastnøglen drejes mod uret. Har de aldrig været skilt ad tidligere, kan den godt sidde ret godt fast.

Hele akslen tages ud og rengøres grundigt med en klud, fjern al det gamle fedt og skidt du kan.

Rengør pedalen indvendigt, vha. kluden, man kan med fordel skubbe kluden ned i pedalen med en skruetrækker eller lign. for at få det gamle fedt op der ligger sig i bunden. Vær dog forsigtig, så gevindet ikke beskadiges.

Fyld pedalen med fedt, evt. overskydende fedt vil blive presset op når akslen skrues fast igen – så man behøver ikke spare på det.

Skru nu akslen fast i pedalen igen, denne gang med uret. Når man spænder vil man opleve at det gamle fedt vil komme ud i toppen, det fjerner man blot med kluden.

Når akslen er på plads og spændt, kan evt. overskydende fedt tørres bort og så har man et par velsmurte pedaler, klar til masser af kilometer igen!

The post Guide: Servicer Shimano SPD pedaler first appeared on CykelStart.dk.

Test: Garmin EDGE 130 Plus

$
0
0

Tilbage i midten af juni lancerede Garmin to nye cykelcomputere i EDGE-serien, 1030 Plus og 130 Plus’eren, begge opgraderinger for tidligere “ikke-plus” modeller.

EDGE 130 Plus er, trods den ringe størrelse, efterhånden en ret potent fætter. Den understøtter alt fra træningsplaner til simpel navigation, og med den kompakte størrelse og rimelig batteritid, er den oplagt til brug på både mountainbike og landevejen, hvis man altså ikke har behov for kortnavigation og en stor skærm.

Hvad er der i kassen?

I kassen til EDGE 130 Plus finder man følgende:

  • Garmin EDGE 130 Plus
  • Quarter-turn mounts til styr/frempind med forskellige o-ringe
  • Sikkerheds-strop
  • USB kabel til opladning
  • Vejledning/manualer

Se vores unboxing af EDGE 130 Plus nedenfor.

Nyheder i EDGE 130 Plus

  • Understøttelse af træningsplaner: Fra Garmin Connect, eller 3. part (TrainerRoad, TrainingPeaks)
  • Climbpro: Se og følg med i stigningen undervejs, hvor meget stiger det og hvor langt er der tilbage.
  • Hændelsesregistrering: Understøtter nu også hændelsesregistrering der kontakter udvalgte personer med din placering, hvis man eksempelvis styrter.
  • Derudover er LiveTrack og navigationsdelen forbedret ift. EDGE 130.

Opsætning og montering

De nye Plus modeller i EDGE-serie er blevet noget nemmere at sætte op, særligt hvis man har en tidligere model. Opsætning sker nemmest (og hurtigst) via Garmin Connect app’en og man er hurtigt køreklar hvis man er Garmin bruger i forvejen, ellers kræves oprettelse af en konto inden man er klar til at køre.

Selve monteringen er som vi kender det fra Garmin, og med i pakken er de klassiske beslag der kan sidde på frempind eller styret, monteret med elastikker. Vil man have en anden holder, så er der et stort marked for 3. parts udstyr, ligesom Garmin også selv har bl.a. Out-Front mounts.

Med andre ord er man hurtigt køreklar, uden man skal finde værktøjskassen klar!

Designet

EDGE 130 Plus ligner forgængeren på en prik, der er ikke umiddelbart nogen fysiske forskelle på de to enheder. Vægten siger sølle 33 gram og den fylder heller ikke meget i landskabet med sine 41x63x16mm. Den er udført i mat sort plast der virker meget robust.

Den ringe størrelse begrænser også skærmpladsen, så man må nøjes med en 1,8″ monokrom skærm – altså ikke en farveskærm.

På venstre side er tænd/sluk knappen, mens der til højre er op/ned – hvoraf den ene også bruges til at tilgå menuen. I bunden er “start/stop” samt omgangsknap.

Bagpå EDGE 130 Plus er det integrerede beslag og bagved en lille gummi-lige er microUSB stikket der bruges til opladning og overførsel hvis ikke man bruger den sammen med en smartphone.

Lille og vågen…?

Man skal ikke lade sig narre af størrelsen, for EDGE 130 Plus indeholder mange features man normalt har fundet i de større modeler. Først og fremmest er den udstyret med GPS, så den kan registrerer hvor langt, højt, hurtigt og præcist hvor du har været. Derudover understøtter den nu også træningsplaner der kan loades direkte ind på enheden, ligesom den kan bruges sammen med en kompatibel hometrainer hvor du kan kører egne ture, og få belastningen fra hometraineren. Ydermere giver EDGE 130 Plus også mulighed for simpel navigering hvis du har loadet en bane/rute ind hjemmefra, du kan ikke se på et kort hvor du befinder dig, men du får af vide om du skal dreje til den ene eller anden vej.

Af nye features er tilkommet Climbpro som vi kender fra tidligere top-modeller. Har du loadet en rute ind på EDGE 130 Plus hjemmefra, vil du undervejs på ruten få vist de største stigninger på skærmen – du kan så følge med i hvor meget de stiger og hvor længe endnu du skal lide. MTB-dynamik er også nyt i EDGE 130 Plus, og funktionen går – meget kort fortalt – ud på at samle data specifikt til mountainbikeren, eksemplevis flow, hvor langt (og længe) man har hoppet og forskellig andre mountainbike-specifikke detaljer.

Er man ude for et styrt, så kan EDGE 130 Plus nu også, via din smartphone, advisere udvalgte personer og lade dem kende din position. Funktionen har været på markedet noget tid, men personligt ender jeg altid med at slå den fra, da den har det med at blive aktiveret ved en fejl, ex. en hård nedbremsning. Idéen er dog god, og jeg ved Garmin konstant arbejder på at gøre den bedre – så måske jeg snart burde give funktionen en chance igen… En anden feature der kan lidt af det samme er LiveTrack, den deler din position med udvalgte personer, så de hele tiden kan følge med i hvor du er. En funktion der er ret smart hvis man ofte kører alene, og måske særligt hvis man er ude på en længere tur og familien gerne vil kunne følge med i hvor langt du er.

Er man betalende Strava medlem kan man også få Strava Live Segments på EDGE 130 Plus. I praksis betyder det at man præsenteres for ens “star marked” segmenter når man nærmer sig, og kan se tiden for en selv, ens kammerater og evt. en KOM tid. Det kan give lidt ekstra motivation til at give den ekstra gas op af bakken!

Som du nok allerede har luret, så er EDGE 130 Plus udstyret med Bluetooth, så den kan kobles sammen med din smartphone, det er også via smartphonen at den kan overfører data til Garmin Connect og videre til ex. Strava. Som de fleste andre enheder understøtter den også notifikationer, så du undervejs på turen kan se hvem der ringer, SMS’er eller lign.

Sådan er den i daglig brug

EDGE 130 Plus er virkelig nem at betjene, den er gjort virkelig simpel og trods det faktum at den skal betjenes med knapper, ikke med en touchskærm, så er det stadig nemt og enkelt at betjene den. Fra hovedskærmen kan man tilgå menuen, hvorfra man kan starte en træningssession, loade en rute/bane ind eller starte en træning på en kompatibel hometrainer hvor man lader EDGE 130 Plus styre belastningen. Som på de andre EDGE udgaver kan man naturligvis tilpasse skærmbillederne, tilføje/fjerne sensorer og indstille ting såsom auto-pause, omgange og lign.

Når man, fra hovedskærmen, vælger “Kør”, skal man også lige vælge hvilken turtype man kører, og her kan vælges imellem alt fra vej til eBike.

EDGE 130 Plus understøtter også data fra watt/effektmålere og er derfor en god partner hvis man træner struktureret, og med Varia understøttelse kan man også bruge den sammen med Garmin’s smarte “radar” system der advarer dig omkring bagfrakommende trafik.

Den lille skærm sætter naturligvis sine begrænsninger for hvor mange datafelter der kan være på én skærm, men så opretter man bare flere skærmbilleder og bladrer så mellem disse undervejs eller afhængigt af formålet med turen. Måske er det træning efter watt, puls eller måske vil man blot holde øje med ens kadance.

Skærmen på EDGE 130 Plus er monokrom, det betyder man må undvære farver, men det gør faktisk ikke noget som helst – for al data’en fremstår som tekst og tal og den monokrome skærm gør det nemt at aflæse i al slags vejr. Skærmen står tilas skarpt, så det er nemt at aflæse – trods skærmens ringe størrelse.

Batteritiden på EDGE 130 Plus er desværre gået i den forkerte retning ift. forgængeren, fra 15 -> 12 timer. Det er dog stadig nok til de flestes vedkomne og EDGE 130 Plus henvender sig nok også i højere grad til dem der kører kortere turer og søger en simpel løsning, end dem der kører dagsture og søger “toppen af poppen”. Årsagen til denne nedgang i battertiden skal nok søges i det faktum at Garmin har stoppet endnu flere funktioner i den, det har sjældent en positiv indvirkning på batteritiden.

Konklusion

EDGE 130 Plus er efterhånden et ret godt alternativ til de større modeller, såsom EDGE 530, 830 og 1030 – da du får GPS, super simpel navigation (på forudindlæste baner/ruter), mulighed for at kører træning og træningsplaner samt understøttelse af bl.a. Varia-systemet, LiveTrack samt flere andre Garmin-features.

Det man må undvære er i hovedtræk: navigation på kort-niveau, en stor skærm med touchfunktion – og så er batteitiden “kun” 12 timer. Til gengæld får man enhed der kan næsten det hele til kun 1699,-, den vejer og fylder næsten ingenting og er virkelig nem at betjene.

Søger du en simpel løsning der kan alt det basale, så er EDGE 130 Plus et godt bud!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1699,-

The post Test: Garmin EDGE 130 Plus first appeared on CykelStart.dk.

Test: AGU Verve HD II Photochromic cykelbriller

$
0
0

Fra Hollandske AGU har vi henover sommeren testet deres Verve HD II Photochromic cykelbriller, altså et par briller med fotokromisk glas. Brillen er oprindelig lavet til brug for cykelholdet Team Jumbo Visma.

Design og detaljer

Verve HD II har en forholdsvis stor linse, og stellet er udformet således at det kan bruges både med og uden over/understellet, altså er det muligt selv at bestemme “designet” på brillen. Brillen er udført i et materiale kaldet Grilamid TR90, som skulle være allergivenligt.

Brillerne kommer i en flot gaveæske hvori han finder brillerne, et etui til opbevaring, en ekstra linse i gul samt en lille blød pose til opbevaring.

Den mørke linse der er monteret fra start er som tidligere nævnt fotokromisk, hvilket kort fortalt betyder at de reagerer på solens UV stråler og bliver mørkere når solen står på. I praksis betyder de selv “justere” sig ind efter lysforholdene, hvilket er en stor fordel – særligt hvis man er ude på en længere tur med skiftende vejrforhold, eller bruger dem på mountainbiken i skoven hvor det hurtigt kan skifte mellem masser af lys og områder med skygge.

Begge linser er vandafvisende og har anti-tåge belægning, hvilket betyder de er velegnet til brug i al slags vejr.

Udskiftning af linserne kræver at man først afmonterer brillestængerne, derefter selve rammen. Det tager lidt tid, så det er ikke lige noget man gør i farten. Samme metode benyttes hvis man ønsker at benytte brillerne uden selve “rammen”.

Muligheden for at benytte brillerne med og uden ramme gør dem ret alsidige og man kan vel næsten sige at man har et par 2-i-1 briller, da designet og udtrykket ændrer sig radikalt når man fjerner rammen.

Hvordan sidder og fungerer de?

Verve HD II er en let brille og stellet er ret fleksibelt, det betyder at brillestængerne sidder tæt hovedet, uden at være generende. Der er gummi-belægning på den ene halvdel af brillestangen, det hjælper med at holde dem på plads og gør dem mere behageligt end hvis det havde været hård plast.

Næseklemmen er at gummi og kan justeres i størrelsen, alt efter hvordan man ønsker de skal sidde.

Linsen på Verve HD II er forholdsvis stor, hvilket betyder at man i udgangspunktet slipper for at kigge ind i stellet eller rammen når man kigger op, ned eller til siderne. Det betyder så også at linsen fylder godt i ansigtet, og det kan skille vandene lidt – nogle foretrækker store linser, andre er til de mere traditionelle og “diskrete” linser.

Personligt synes jeg meget godt om linsens størrelse, selvom, jeg har et forholdsvis lille hoved, og jeg har ikke oplevet at brillerne er gået imod hjelmen fordi pladsen har været for trang. Dog har jeg oplevet at sveden løber fra hjelmen og ned på indersiden af glassene, hvilket ikke er helt optimalt. Det skyldes at linsen går så langt på at sveden drypper ned på stellet og løber ned på indersiden af brilleglassene. Det var kun en udfordring ved brug af brillerne med rammen på, uden denne var der “luft” nok til at sveden løb væk og ikke ned på indersiden af glassene. Det skal retfærdigvis siges at Verve HD II her er blevet testet i den danske sommer hvor vi har haft temperaturer på +30 grader, så det vil formentlig ikke være et problem for ret mange, og heller ikke ret ofte.

Den fotokromiske linse der er monteret fra start gør et godt stykke arbejde, den tager den skarpe sol, men gør det også muligt at kører igennem et stykke skov uden at man mister orienteringen, de er gode til at tilpasse sig lyset/omgivelserne. Den medfølgende gule linse er godt til gråvejr og regnvejr, så den vil helt sikkert være fast monteret hen over efteråret.

Konklusion

Verve HD II er et par ret fede cykelbriller, med en god fotokromiske linse der fungerer under næsten alle forhold, måske særlig godt på landevejen er min oplevelse. Brillerne har et pænt design og virker ikke for voldsomme, selvom man som undertegnede har et forholdsvis lille hoved. De sidder godt og er både lette og fleksible. Undertegnede har haft enkelte tilfælde hvor sveden er løbet ned af indersiden af glassene, men jeg antager det skyldes varmen og dårlig kombination af hjem og briller.

Prisen for Verve HD II er i skrivende stund lige over 700,- så det er ikke markedets billigste cykelbriller, men kan du lide designet så får du et par rigtig fornuftige, lette og fleksible cykelbriler med 2 linser til lige over 700,- og det er endda med et etui så de kan opbevares sikkert når de ikke er i brug.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1099,- / Set til 729,-

The post Test: AGU Verve HD II Photochromic cykelbriller first appeared on CykelStart.dk.


Test: Pirelli Cinturato Gravel Hard cykeldæk

$
0
0

I løbet af efteråret/vinteren testede vi “Mixed” udgaven af Pirelli’s gravelspecifikke dæk, Cinturato Gravel, og her over foråret og sommeren er det “Hard” udgaven der har stået for skud. Mixed udgaven er blandet underlag, inkl. muder, mens hard udgaven er til rimelig fast underlag – og ruller noget bedre på landevejen.

Lad os finde ud af hvordan de klarer sig i praksis.

Udvalgte specifikationer

  • Dæk: 700x40c testet, fås også og i 700x35c, 700x45c, 45x650b samt 50x650b
  • Vægt: Fra 410 gram
  • Tubeless Ready: Ja
  • Anvendelse: Gravel

Test-opsætning

Dækkene er testet i 40mm udgaven, på et sæt DT Swiss R23 Spline DB fælge, opsat tubeless med væske fra X-Sauce.

Teknologi

Pirelli’s Cinturato Gravel-serie indeholder mange af de teknologier som blev introduceret med deres Scorpion-serie til moutainbike, bl.a. SpeedGrip Compound der er en gummi-blanding der giver optimalt greb uanset om det er vådt eller tørt, derudover er rullemodstanden minimeret således man bruger mindst muligt energi på at komme fremad. Pirelli har forsøgt at lave en gumiblanding der performer godt på alle slags underlag og i al slags vejr, da gravel–rytteren ofte kører på varieret underlag og under varierede vejrforhold.

Udover fokus på rullemodstand og greb, så har der naurligvis også været fokus på punkteringsresistens – dette i form af et nylon “mellem-lag” der beskytter mod både cuts og punkteringer generelt.

Alle modellerne er klar til tubeless og specielt designet med kant der gør dem velegnet til brug på bredere fælge uden risiko for at dække glider af.

Hard udgaven har mange mindre, og lave knopper i en “v-form” som gør at de yder mindst muligt modstand ved kontakt med underlaget. I midten er disse knopper ikke ret høje, netop for at optimere rullemodstanden, mens de i siderne er noget højere for at give lidt ekstra greb når man drejer. Knopperne på dæksiden er vinklet en smule, så de først kommer i spil når man kommer ned i et sving og altså ikke øger rullemodstanden når man kører på fast underlag. Den begrænsede afstand mellem knopperne gør at kører man i mudder, vil der hurtigt blive pakket med mudder mellem knopperne – derfor er Hard udgaven bedst på fast underlag, det må til gengæld gerne være tørt og vådt, dækket er lavet til at klare begge dele.

Praktisk test

Som nævnt indledningsvis, så kommer undertegnede direkte fra Mixed udgaven af dækket, som jeg har benyttet i efteråret og vinteren på min cross/gravel-cykel. Da foråret meldte sin ankomst blev de derfor skiftet ud med Hard udgaven, som har sidde på cyklen siden. Nu kender vi alle det danske vejr, som kan være ret omskifteligt, så de er også blevet testet i al slags vejr, fra sol og tørt/løst grus, til regnvejr og fedtede singletrack spor.

I 40mm udgaven, opsat tubeless, er der mulighed for at køre dæktrykket ret langt ned, og få en fremragende komfort – uden at man mister greb eller øger rullemodstanden betragteligt på vejen.

Jeg har i testperioden udsat dækkene for lidt af hvert, fra klassiske “grus eventyr” til små skovstier, singletrack og landevej. Direkte sammenlignet med Mixed udgaven, så bemærker man først og fremmest at det ruller bedre, takket være de flade knopper, dernæst så har det stadig rigtig fint greb i underlaget, så længe det ikke bliver for løst – så savner man altså nogle lidt større knopper til at “bide” sig fast i underlaget. Det ser man eksempelvis i skoven man man kører på naturstierne, mens de anlagte singletracks med grus er mere velegnede til Hard udgaven her.

Egentlig ser jeg Hard udgaven som et ret alsidigt dæk der er rimelig hurtigt på landevejen, suverænt på grus og anlagte stier, mens det måske er mindre godt til tekniske singletracks – omvendt er det nok heller ikke her de fleste Gravel-folk slår deres folder.

I testperioden fra februar til september er jeg ikke punkteret én eneste gang – heller ikke bare en lille “siver” som tubeless væsken har skulle lukke – så jeg vil også godt turde konkludere at holdbarheden er helt i top! Som det ser meget anerledes ud hvis man stadig sværger til slange tør jeg ikke sige, men indtrykket er at dækket er ret holdbart og har en god punkteringsbeskyttelse.

Konklusion

Cinturato Gravel Hard er indtil videre det bedste graveldæk jeg har kørt med, det er tilpas hurtigt, har et godt greb i det meste underlag og så ruller det stadig fornuftigt på asfalt, hvis man skulle bruge cyklen til pendling til og fra arbejde eksempelvis. Ydermere er det godt beskyttet mod punkteringer og nemt at sætte op tubeless – det er altså svært at finde noget negativt at sige omkring dette dæk!

Er du til gravel og kommer du også omkring en asfalteret vej i ny og næ, så bør du overveje Cinturato Gravel Hard, særligt hvis du er til tubeless opsætning. Disse dæk får min allerbedste anbefalinger!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 449,- pr. stk.

The post Test: Pirelli Cinturato Gravel Hard cykeldæk first appeared on CykelStart.dk.

Test: Eroe.cc cykeltøj

$
0
0

Den danske sommer har i år været noget svingende vejrmæssigt, men specielt sensommeren har givet rig mulighed for at komme afsted i korte bukser og ærmer. I den forbindelse har vi haft et sæt til test fra Polske Eroe.cc, der velsagtens er et helt ukendt mærke for mange. Det polske firma leverer stilrent og tætsiddende cykeltøj til en rimelig pris, der kan konkurrere med mange af de populære mærker her hjemme. 

I denne omgang har vi haft et par bib-shorts og en jersey til test. 

Design og funktionalitet 

Eroe.cc leverer deres produkter i meget lækker og bæredygtig emballage, så førstehåndsindtrykket er super lovende. Når man får åbnet emballagen, finder man også hurtigt ud af, at tøjet har en vis kvalitet. 

Eroe Logo British Racing Green Jersey 

Denne jersey fra Eroe har et rigtig fint racefit, der appellerer til rytteren, der kører løb og ønsker minimal vindmodstand, såvel som motionisten, der ønsker en rigtig lækker og tætsiddende pasform.

Overordnet har Eroes jersey en helt klassisk opbygning, hvor selvfølgelig er gjort plads til 3 fyldige lommer bagpå, så det er muligt at have både lappegrej, energi og mad med på de lange ture. Uden på lommen finder man yderligere en lomme, der kan åbnes og lukke med en lille lynlås. Lynlåslommen er ikke større end den kan indeholde et kreditkort, lidt kontanter og eventuelt en nøgle. Personligt har jeg benyttet lommen til en nøgle – det er rart have en sikkerhed i, at denne er med på hele turen. 

Lommerne har som sagt en god størrelse og er fyldige trods den meget slimfit pasform. Til tider kan lommer blive for snævre, hvis pasformen er for slimfit. Denne jersey har ikke dette problem, dog kan lommerne have tendens til at “hænge” lidt, hvis de bliver fyldt godt op med diverse ting og sager. Lommerne er oftest en svær balancegang, da disse nemt kan komme til at “hænge”, hvis de bliver for store – omvendt kan de let blive for små, hvis man forsøger at undgå problemet. 

Enderne ved maven og ved ærmerne er alle belagt med en lille stribe gel, der skal være med til at beholde trøjen i den position, som man ønsker den. Specielt ved ærmerne er funktionen fin, da disse let kan vandre opad under turen – det sker ikke her, da de sidder fint og stramt rundt om armen. Generelt er ærmerne så slimfit, som de skal være. De sidder rigtig godt og tæt til kroppen, så man mindsker vindmodstanden mest muligt.

Farvekombinationen på denne jersey sidder lige i skabet. Farverne komplimenterer hinanden rigtig godt og overgangen mellem det mørke og lidt lysere fungerer super godt. Den lille detalje med et pink logo på ærmet giver lidt kant til de ellers stilsikre valg.

World’s Best Bib Shorts

Eroe.cc har selv valgt at kalde deres bib-shorts for verdens bedste bib-shorts. Det er noget af en udmelding, når man tænker på, hvor mange konkurrenter, der er at finde på et kun voksende marked. Helt objektivt er der ikke noget revolutionerende over netop denne bib. Shortsne er helt klassisk bygget op med en god solid pude, et par gode seler og lidt silikone, der skal sørge for, at benene forbliver i position. 

Der er ingen tvivl om, at selve puden er rigtig fint. Den sidder godt og giver god støtte på hele turen. Selv mener Eroe.cc, at puden er udviklet til de rigtig lange ture – altså 7 timer+. Vi har mestendels testet sættet på 3-4 timers ture, hvor puden fungerer rigtig fint. Den fungerer fint, men heller ikke meget mere end det. Der er ikke tale om noget nyt og banebrydende produkt, men en rigtig fin og solid buks, der kan klare de fleste strabadser. 

Pasformen på disse bibs er super stram, men uden at virke klaustrofobisk. Ligeledes sidder de stramt og behageligt på lårene, hvor elastikkerne fastholder benene rigtig fint. På ryg og mave sidder Eroes bibs også fint, mens selerne har den rette længde, der gør, at balancen mellem det at sidde tæt og undgå ubehag bevares. 

Ser man pasformen efter i sømmene, opdager man, at pasformen er lidt speciel i skridtet. Det er lidt som om, at der er for meget pude, eller for meget stof generelt, som skaber en lille fold i stoffet. Dette kan skyldes, at Eroe har valgt at udføre deres bib-shorts i ét stykke. Det vil altså sige, at hele nederste del er udført i et stykke stof. Grunden til dette er, at Eroe forsøger at undgå så mange syninger som muligt, hvilket de lykkes fint med. Der er selvfølgelig syninger, hvor pude og under/overdel er syet sammen, men det er rigtig fint og behageligt under kørsel. 

Konklusion

Alt i alt formår Eroe.cc at levere et rigtig fint og funktionsdygtigt cykelsæt. Trøjen har mange kvaliteter, som man ser hos nogle væsentligt dyrere brands. Pasformen på både jersey og bibs er lige i skabet, og hvad jeg vil forvente af et sæt i størrelse XS. Det hele sidder tæt, men ikke klaustrofobisk. De eneste minuspunkter er, at jerseyen kan virke lidt stor bagpå i forbindelse med lommerne, mens de tætsiddende bibs kan have en lidt besynderlig pasform i skridtet – herudover kan vi kun være tilfreds med pasformen.

Prismæssigt ligger shorts og jersey i en forholdsvis billig ende, hvor vii bestemt synes, at man får meget for pengene. Mange brands i denne prisklasse kan have tendens til at producere cykeltøj, der passer til den gængse motionist, der ikke nødvendigvis leder efter et et super slimfit outfit. Her rammer Eroe.cc spot on. 

Pris og tilgængelighed

The post Test: Eroe.cc cykeltøj first appeared on CykelStart.dk.

Testvindende cykellygter til hverdagsbrug

$
0
0

Det danske forbrugerpanel Tænk har testet en lang række almindelige cykellygter af den type som kan bruges på hverdagscyklen, eller til pendling de steder hvor formålet primært er at blive set, ikke at lyse en mørk landevej op. Har man brug for cykellygter der kan lyse mere op, så har vi tidligere lavet en guide til det formål: Vælg de rigtige cykellygter.

Nedenstående lygter har alle fået “Bedst i test” bedømmelsen af Tænk.

CatEye HL-EL 135 forlygte

HL-EL 135 er en kraftig LED forlygte med indbygget batteri. Den har op til 80 timers batteritid ved konstant lys og 320 timer ved blink på 2x AA-batterier.

Lyset kommer fra 3 hvide dioder, som også sikrer en god spredning af lyset – så man oplyser vejen eller cykelstien på fornuftig vis.

Pris: 129,-
Køb CatEye HL-EL 135 forlygte

Smart Superflash forlygte

Denne lygte er efterhånden en “gammel kending” som har vundet en del test. Den drives af 2x AAA batterier og dette giver 15-30 timers batteritid efter tilstand. Den kan både blinke og lyse konstant og har en enkelt kraftig diode som sikrer god synlighed. Denne lygte lyser ikke specielt meget op, men den gør dig synlig i trafikken!

Pris: 79,-
Køb Smart Superflash forlygte

Smart Superflash baglygte

Baglygten fra Smart ligner forlygten på en prik, den er bare rød istedet. Den drives ligeledes af 2x AAA batterier og batteritiden er også 15-30 timer. Den har en enkelt kraftig rød diode der sikrer høj synlighed i trafikken og den kan også både blinke og lyse konstant.

Pris: 79,-
Køb Smart Superflash baglygte

Smart 0,5 Watt forlygte

Dennne lygte fra Smart er beregnet til fast montering foran på cyklen, den egner sig derfor nok bedst til citybiken eller dame/herrecyklen. Den har mulighed for både konstant lys og blink, mens batteritiden er op til 60 timer.

Pris: 99,-
Køb Smart 0,5 Watt forlygte

Spanninga Duxo XB baglygte

Fast baglygte til montering på bagagebærer med enten 50 eller 80m afstand. Drives af 2x AA batterier og har en batteritid på op til 180 timer, med en synlighed op til 400 meter!

Pris: 69,-
Køb Spanninga Duxo XB baglygte

Læs hele testen og se test-resultat for alle lygterne på tænk.dk (Kræver medlemskab)

The post Testvindende cykellygter til hverdagsbrug first appeared on CykelStart.dk.

Test: YEP Uptimizer 3.0 dropper post

$
0
0

Schweiziske YEP Components har udviklet en ny udgave af deres populære Uptimizer 2.0 HC. Den nye model hedder selvfølgelig Uptimizer 3.0 HC. Selve dropperen er som forgængeren med intern kabelføring. Dropperen kan bestilles ved den danske importør din-bikeshop.dkDin-bikeshop.dk er en lille cykelforretning, hvor kerneområderne er lækkert grej og så yder de en sindsygt god kundeservice.

Design og funktionalitet

YEP Uptimizer dropperen kommer i en lækker kasse som bare er indbydende, og lækker pakket ind. Der medfølger selvfølgelig YEP klistermærker til at klistre på cyklen eller på væggen i værkstedet, det er vigtigt med klistermærker.

Dropperen føles virkelig som kvalitet når man får dropperen i hånden. YEP dropperen er håndsamlet på fabrikken i Schweitz, hvilket også understreger den kvalitet som man føler.

Det er vigtigt at undersøge nogle ting vedr. sin cykel inden man bare bestiller en dropper, for der er nogle ting man lige skal have fundet ud af inden man går sig i kast med bestillingen. For det første finder man ud af om cyklen kan kører med udvendig eller indvendig kableføring til dropperen. Hvis der er mulighed for indvendig vil jeg til hver en tid anbefale dette, da man så undgår at have kabler hængende og skramle op af stellet.

Derefter finder man længden på den saddelpind man har i PT og de længder man kan få YEP dropperen i er fra 354mm – 517mm i samlet længde og så har de forskellige drop. Men det er vigtigt at man ikke får den for kort, da man så ødelægger stellet og dropper.

Det næste man finder er tykkelsen på sin saddelpind, og YEP dropperen fåes i to tykkelser 30,9mm & 31,6mm. Nu kommer vi så til Lir faktoren, og det er her det bliver sjovt, for på YEP dropperen kan man selv customize med farven på omløber og joystick pind. Dette er mega lækkert, så kan man bygge sin cykel så det passer 100% sammen.

Som alle andre droppere skal denne dropper også serviceres, men her skiller YEP dropperen sig ud fra de andre. De har nemlig lavet en rigtig fin og meget udførlig vejledning til hvordan det gøres. Det er super fedt, og hvis man er lidt fiks på fingrene, og laver de fleste ting på sin cykel så burde denne del ikke være et problem. Det betyder at man undgår at give 800kr om året i service på sin dropper. En ekstra fed til ved Uptimizer 3.0 i forhold til den gamle er at denne her kan man også selv lave den interne bleeding, det kunne man ikke i den gamle, så det er mega fedt. For en mand som mig der godt kan lide at gøre tingene selv er dette her et kæmpe plus.

Den nye version har YEP også lavet udvendig luftpåfyldning. Det er mega godt, da man på den gamle og mange andre modeller bliver nød til at afmontere sadlen for at tjekke luften, det er super træls når man lige har fået sadlen indstillet så det er 100%.

Remoten/Joystick på YEP dropperen er lidt speciel, denne model er en YEP har udviklet, og det er ingen led, lejer eller bøsninger der kan sætte sig fast. Den er lavet så smart at den bare vipper, samtidig med at den trækker i kablet. Derudover er der ikke en bestemt retning den skal aktiveres i, den kan aktiveres i alle retninger vilket er super smart, når man er på vej ned af et fedt singletrack, og har glemt at sænke dropperen, så er det bare et hurtigt vip med tommelfingeren og så er dropperen neden, super smart.

Hvorfor kører med Dropper

Mange spørger om en dropperpost er værd at købe og hvad man egentlig får ud af at kører med dropper?

En dropperpost er efter min mening den bedste investeringer man kan give sig selv til sin mountainbike, idet dit tyngdepunkt bliver langt lavere på cyklen når du kører ned. Og et lavere tyngdepunkt er somregel lig med en meget bedre balance.

På de tekniske sektioner vil man pga. det lavere tyngdepunkt opleve at man bliver væsentlig hurtigere og får en meget bedre balance, ved at få sadlen ned. Så kan det godt være den vægtliderlige person vil sige at du har monteret 350-450 ekstra gram på din cykel med vilje. Men denne vægt sidder perfekt på cyklen lige over krankboksen, hvilket ikke kan være bedre, nu når man har valgt at lave sin cykel “meget” tungere.

Under nedkørsler trykker du på knappen og kører pinden helt ned, og så har du fuld bevægelighed på cyklen, og kan få røven helt ud over baghjulet uden at hænge fast i sadlen. Man kommer også meget bedre ned i armene så de kan optage rigtig mange at de ujævnheder man kommer henover som forgaflen ikke optager. Som jeg engang lærte på et teknik kursus så har man ca. 10cm vandring i forgaflen på en almindelig MTB og 50cm vandring i armene, så det er meget vigtigt at komme ned i tyngdepunkt så du kan bruge hele kroppen.

Så i min optik er det med at kører med dropper en super god idag. Men der er mange holdninger til det.

Konklusion

Nu har jeg kørt i ca. 2 mdr. med dropperen og omkring 1000km på en masse af Danmarks spor hvor dropper er nødvendig, så som da vi var på Rytterknægten på Bornholm. Den har gjort det til UG og jeg er virkelig imponeret af den. Har tidligere kørt med reverb, og der har den hydrauliske del drillet en del, men med kabeltrækket her, det virker bare hver gang, og den er hurtig til at komme op igen.

Til YEP dropperen følger der en udførlig vejledning med til montering så det tog ikke lang tid at montere den. Det der også giver plusser er at man selv kan servicere den, så man undgår at bruge penge på service hver eneste år, for selv om det er en dropper og mange bare kører med dem uden at tænke over det, så skal de altså serviceres.

Efter mine godt 1000km, er der intet slør i den ud over den lille smule der er fra fabrikken, som alle droppere har fra starten. Til vægt nørderne, så når man kigger på vægt på droppere så ligger denne Uptimizer 3.0 HC i den lave ende af vægtskalaen på droppere.

Så er du ved at overveje at købe en ny dropper eller anskaffe dig en så kan jeg varmt anbefale denne model. Man får en fed dropper til pengene. Man kan selvfølgelig sagtens købe en billigere model, men i mine øjne hænger pris og kvalitet tit sammen. Så det er en dropper i topkvalitet når man kigger på YEP dropperen.

Pris og tilgængelighed

Skrædersy din nye YEP dropper post ved din-bikeshop.dk for 3.399,-

The post Test: YEP Uptimizer 3.0 dropper post first appeared on CykelStart.dk.

Test: Pirelli P Zero Velo Classic cykeldæk

$
0
0

I sommermånederne har vi været på landevejen for at teste endnu et sæt dæk fra Pirelli. Inden for de seneste år, har Pirelli vundet stort indpas i cykelverden, hvor de drager stor nytte af deres viden fra motorsporten. I motorsport skiftes der ofte dæk, så dækvalget passer præcis til vejrforholdet. Så langt er Pirelli ikke helt i cykelverdenen, men de er dog ved at være godt på vej. 

Tidligere har vi testet flere forskellige varianter af Pirellis Velo serie, som tæller dæk, der egner sig rigtig godt til vådt, tørt eller glat føre. Endvidere har vi testet deres P Zero Velo, der egner sig rigtig godt til fuld fart – altså race. P Zero Velo serien er i gang med at blive udviklet, hvorfor vi i denne ombæring har testet udgaven med den populære skinwall. 

Specifikationer

  • Størrelse: 700x25c 
  • TPI: 127
  • Vægt: 205 gram.
  • Tubeless ready: Nej
  • Anvendelse: Race 

Design og funktionalitet 

Et design, der deler vandene blandt cykelryttere. Normalt er cykeldæk ensfarvet og oftest gennemgående sort. Dog er flere producenter begyndt at udgive deres dækvarianter i flere forskellige udgaver, så man kan vælge, hvilket udtryk man ønsker at køre med. Hertil er dæk med skinwall blevet enormt populært – og med god grund, synes jeg.

Skinwall har ikke nogen speciel funktion for dækket, men giver et ekstra spil i farvekombinationen, da dækkets farve er delt i to – en del, der er helt klassisk sort, mens siderne – heraf skinwall – er i en brunlig farve. Mest af alt giver den brunlige farve en fornemmelse af retro, hvis man spørger mig. Siderne på dække kan yderligere pifte en lidt kedelig ramme op, hvis man eksempelvis har en sort ramme. 

Pirelli har som sagt rigtig mange års erfaring fra motorsport, hvor de blandt andet er at finde hos samtlige Formel 1 teams. Fra netop Formel 1, har Pirelli hentet deres SmartNET Silica Compound, som også er en del af de tidligere testede modeller. Deres innovative belægning sikrer en lav rullemodstand, et rigtig godt greb i både tørt og vådt vejr samt en god slidstyrke. 

I test er der ingen tvivl om, at man mærker den lave rullemodstand og det gode greb. Grebet kommer specielt til sin ret, når der køres i vådt føre, hvor man virkelig føler, at man “står” fast på vejen. Pirelli selv kalder det: Functional Groove Design, og er en del af dækmønster-designet. 

Denne teknologi kommer mestendels til udtryk ved den glatte overflade, man ser på “midten” af dækket. Ud fra midten er der små udhulinger, hvis form kan minde om lyn. Disse udhulinger er også at finde på deres “normale” model uden skinwall. Udhulingerne er med til at tranportere vandet bedst muligt væk fra dækket. Transporten af vand lykkes i en sådan grad, at man føler sig rimelig sikker selv på fugtig eller våd vej. Vejgrebet skal selvfølgelig sammenlignes med andre dæk i “race” kategorien. P Zero Velo serien kan ikke måle sig med eksempelvis Cinturato serien, der har endnu bedre vejgreb.

P Zero Velo Classic er som sagt en del af Velo serien, men der er forbedringer at finde, da Pirelli yderligere har udviklet på deres udformning af dækket. De kalder den Ideal Contour Shaping og er nu en del af hele serien. De mener selv, at de har opnået den perfekte udformning af dækket, så man får et endnu bedre vejgreb og stabilitet i svingene. I praksis kan det nævnes, at man føler stabiliteten i svingene, men den perfekte udformning er svær at udpege. 

Konklusion 

Vi må sige, at vi var yderst positive overfor P Zero Velo serien, da vi første gang stiftede bekendtskab med den. Begejstringen fra sidst er der stadig, selvom vi må erkende, at der er der er en væsentlig nedgang i punkteringsbeskyttelse. Vi har begge gange kørte med det samme opsæt og dæktryk, men i denne ombæring har vi oplevet 3 punkteringer mere end ved sidste test. Det kan selvfølgelig skyldes ren uheld, men der er ingen tvivl om, at P Zero Velo Classic gør sig bedst i tørvejr. 2 af punkteringerne er kommet i regnvejr, hvor dækket ikke synes at være modstandsdygtigt over for de danske flintesten. 

Det er meget individuelt, hvad man vægter vigtigt i et dæk, der skal bruges til race, men der er ingen tvivl om, at man sjældent vinder cykelløb på fladt dæk. Personligt er jeg villig til at gå på kompromis med den sublime rullemodstand og den lave vægt, for at undgå lidt af punkteringerne. 

Konklusionen må blive, at P Zero Velo Classic er et super godt og lækkert dæk, der har en rigtig lav rullemodstand og vægt, hvilket giver en god fornemmelse og fart på landevejen. Jeg giver dækket lidt hug for punkteringsraten, da jeg føler, at denne er forværret siden sidst – specielt i regnvejr.

Pris

Vejledende pris: 419,- / Set til 299,-

The post Test: Pirelli P Zero Velo Classic cykeldæk first appeared on CykelStart.dk.

Muc-Off lancerer L.O.P.S Pulley hjul!

$
0
0

Ifm. Tour de France fik Muc-Off vist deres nye L.O.P.S pulleyhjul frem. L.O.P.S står for Lightweight Oversized Precision Shifting.

Pulleyhjulene består af en krop af titanium, pulleyhjul af aluminium og avanceret coating og smørelse på alle nødvendige dele.

Du kan læse meget mere omkring Muc-Off’s nye L.O.P..S på deres website:
https://muc-off.com/pages/l-o-p-s

The post Muc-Off lancerer L.O.P.S Pulley hjul! first appeared on CykelStart.dk.

Garmin Introducerer HRM-Pro

$
0
0

Pressemeddelelse: Garmin annoncerede d. 16 september HRM-Pro™, en pulsmåler med dobbel-transmission og løbedynamik, der giver atleter endnu flere måder at træne på.

HRM-Pro transmitterer pulsdata i realtid via ANT+®-tilslutning og BLUETOOTH®-teknologi, der gør det let for atleter at modtage nøjagtige pulsdata på deres Garmin-enhed, i online træningsapps og på kompatibelt fitnessudstyr i fitnesscentret. Desuden indfanger det løbedynamik, herunder tid med jordkontakt, kadence, skridtlængde og mere for at hjælpe løbere med at forbedre deres form.

Til svømmere kan HRM-Pro prale af en vandtæthedsklassifikation på 5 ATM og vil automatisk downloade pulsdata til et kompatibelt smartwatch til analyse sammen med andre svømmetal. Derudover, når en atlet tager et ur af for at deltage i aktiviteter som teamsport eller kampsport, gemmer HRM-Pro også trin, kalorier og intensitetsminutter og synkroniserer derefter disse data med uret via Garmin Connect™.

HRM-Pro har et letvægts-pulsovervågningsmodul og en behagelig rem og inkluderer et brugerudskifteligt batteri, der holder i op til et år. HRM-Pro er tilgængelig nu og har en vejledende udsalgspris på DKK 1099.

Køb Garmin HRM-Pro

The post Garmin Introducerer HRM-Pro first appeared on CykelStart.dk.


Test: AGU Essential Vindvest

$
0
0

Fra vores hollandske venner hos AGU har vi her over sommeren og tidlig efterår testet deres vindvest i Essential-serien. Essential-serien er deres bud på en “dagligdagsserie” som består af lækre produkter i klassisk design, til priser hvor de fleste kan være med.

En vindvest kan bruges i flere situationer, men som oftest vil den blive brugt som yderste lag når viden er strid, så man får beskyttelse mod vinden og stadig har høj grad af åndbarhed. Den kan også bruges til at tage lidt nedbør, eller i hvert fald beskytte lidt mere end en jersey.

Essential vindvesten fås i sort, hvid og gul – sidstnævnte giver samtidig en rigtig god synlighed på landevejen, så den er oplagt til brug i den mørke halvdel af året.

Vindvesten er i super tyndt og let materiale, fronten i vindtæt materiale og bagsiden i mesh, så man nemt kan komme af med overskydende varme.

Foran er der en god solid lynlås, og i livet er en smal elastik der holder vesten tæt omkring livet. Den er lidt længere bagpå, så den beskytter den bagerste del af ryggen når man sidder foroverbøjet på cyklen.

Det faktum at den er både let og i tyndt materiale, gør at man uden problemer kan have den liggende i ryglommen, og trække den frem hvis man skal tage en lang nedkørsel, det begynder at småregne eller vejrforholdene bare ændrer sig undervejs på turen.

Vindvesten er ikke vandtæt, men fronten er vindtæt og jeg har i testperioden kørt i småbyger hvis den har beskyttet udmærket mod disse. Vinden tager den fint og med ryggen i mesh er der rig mulighed for at komme af med varmen.

Essential Vindvesten er testet i str. S, det giver en tæt pasform på mine 65 kg. fordelt på 175 cm., men så undgår man også en vindvest der flagrer i vinden og skaber større vindmodstand end nødvendigt. Jeg kunne måske godt have tænkt mig den var en kende længere, den har en tendens til at “kravle” lidt op, så havde den været 5 cm længere havde det kke gjort noget for mig.

Konklusion

Essential Vindvesten giver fin beskyttelse på nedkørsler, når viden bare er strid eller der kommer lidt nedbør. Den er nem at have med i baglommen og designet er let og luftigt, så man ikke føler sig “pakket ind” når man tager den på.

Kvaliteten er virkelig lækker og prisen på knap 350,- virker mere rimelig, selvom det kan synes dyrt for så begrænset mængde materiale. Jeg savner dog en lille lomme bagpå eller mulighed for nemt at komme til ryglommerne i jersey’en indenunder.

Havde den lige været en kende længere, havde den fået top-karakter herfra, ellers har jeg intet at sætte en finger på, den er stadig fast inventar i min ryglomme på ture med ustadigt vejr!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 349,- / Set til 329,-

The post Test: AGU Essential Vindvest first appeared on CykelStart.dk.

Test: ABUS Moventor cykelhjelm

$
0
0

Moventor fra ABUS er en af deres mellemklasse cykelhjelme til mountainbike-brug, selvom den naturligvis også sagtens kan bruges til landevej og pendling. Hjelmen er en erstatning for Hill Bill hjelmen.

Design og detaljer

Moventor fås i mange forskellige farver, men er her testet i den klassiske sorte farve, af andre valgmuligheder er bl.a. en turkis og pink udgave.

Hjelmen er udført som “in-mold” som giver en flot finish da inder og yderskallen er “støbt” sammen. Hjelmen vejer 280 gram i str. 52-57 cm., hvilket også er en rimelig vægt for en middelklasse MTB hjelm.

Moventor er udført med hele 19 ventilationskanaler for god ventilation og skyggen er aftagelig, hvis man ønsker et andet look.

Indvendigt i hjelmen er der et sæt puder som nemt kan skiftes, da der er et ekstra sæt med i kassen fra start. De kan naturligvis også vaskes, håndvask anbefales hvis man vil forlænge levetiden – personligt smider jeg mine i vaskemaskinen i en vaskepose, det fungerer fint – men er lidt “hårdere” ved dem end håndvask, naturligvis.

Bagpå hjelmen er et drejespænde hvor man kan justere omkredsen på cykelhjelmen og nakke-spændet kan også justeres op/ned i 3 trin for bedst mulige pasform.

Stropperne på hjelmen er også ret nemme at justere og hagespændet lukkes med klikspænde som er udstyret med en pude som beskytter hagen – er man ikke til dette, kan puden blot fjernes.

Hjelmen er naturligvis testet og godkendt til brug herhjemme.

Pasform og komfort

Moventor er ret nem og hurtig at justere til ens hoved, for en tæt og behagelig pasform – drejespændet bagpå gør det også nemt at justere pasformen undervejs, hvis den skal løsnes eller spændes lidt mere. Remmene er også ret nemme at justere så de sidder tæt, men uden at stramme.

Da Moventor er beregnet til bl.a. mountainbikebrug, så går den lidt længere ned i nakken og “fylder” lidt mere end en klassisk landevejshjelm, altså vil den nok synes lidt mere klodset. Jeg synes dog ABUS er sluppet ret godt afsted med designet og selvom jeg har et forholdsvis lille hoved, virker hjelmen ikke kæmpestor.

Vægten er som nævnt tidligere også ret lav, den vejer 280 gram i str. 52-57 cm. hvor en AirBreaker til sammenligning vejer 240 gram, og koster 1899,-

Når jeg har hjelmen på kan jeg godt lige ane skyggen, men ikke oversiden af hjelmen, så der er også fin plads til et par cykelbriller med store linser som er så populært idag.

Helt generelt så synes jeg Moventor er en meget behagelig hjelm at have på.

Konklusion

Moventor er en klassisk hjelm rettet mod mountainbikeren, med et lidt “råt” design, skarpe kanter og en god beskyttelse ned i nakken. Den er nem at justere, vejer ikke alt for meget og fås i et hav af farver.

MIPS får man ikke her, men stadig en rigtig fornuftig beskyttelse takket være hjelmens design.

Et godt bud på en fornuftig hjelm til mountainbike eller fritidsbrug!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 799,- / Set til 599,-

The post Test: ABUS Moventor cykelhjelm first appeared on CykelStart.dk.

Test: Power 7 fra Swapfiets

$
0
0

Swapfiets udlejer cykler på abonnement, man betaler en månedlig pris, og så er alt inkluderet. Går cyklen i stykker, så kontakter man Swapfiets og den bliver lavet eller ombyttet inden for 48 timer. Servicen gælder i de største byer, i skrivende stund er det: Aalborg, Århus, København og Odense.

Deres nyeste model er en el-cykel med 7 gear de har givet navnet Power 7, og den har jeg haft mulighed for at prøve i nogle uger.

Specifikationer

  • Motor – Shimano Steps E6100
  • Skærm – Shimano E5000
  • Gearnav – Shimano N7 Coasterbrake
  • Forbremse – Rullebremse C6000 med IM70 bremsegreb til forbremse
  • Dæk – 47 mm brede, for ekstra komfort
  • Låsetype – Axa Block XXL
  • Ekstra lås – ekstra sikkerhedslås (kæde) 8.5 mm.
  • Batterilås – Axa
  • Torque – 50 Nm
  • Kraft – 250W
  • Gear – 7
  • Batterikapacitet – 504 Wh
  • Samlet vægt – 28 kg

Design og funktionalitet

Swapfiets laver robuste og solide cykler, og de har alle det karakteristiske blå forhjul.

Batteriet vejer i sig selv 2,8 kg, og sidder i stellet, sikret mod tyveri med en nøglelås.

Når man skal oplade det, kan man vælge at tage batteriet ud og koble det til laderen, eller man kan sætte laderen direkte til cyklen via et stik på siden af stellet.

Motoren er centermonteret omkring kranken, hvilket betyder at den giver hvert pedeltråd ekstra kræfter på en mere naturlig måde, og at kræfterne også går gennem gearet så man bedre kan udnytte gearing hvis man f.eks. skal op af en stejl bakke. Og så giver det også bedre balance i cyklen, når de tunge komponenter sidder monteret lavt.

Det er en tung cykel, så den skal have gode bremser, og med en klassisk “træd-baglæns-bremse” (coaster-brake) på baghjulet og en håndbetjent rullebremse på forhjulet så stopper den faktisk rimelig hurtigt.

Power 7 har 7 indvendige gear, der skiftes med en drejeskifter på styret.

Power 7 er en cykel der bygget til komfort og som skal være praktisk, den er ikke bygget til fart. Det ses også på sadlen, der er af den helt brede type.

Der er naturligvis fastmonteret lys både for og bag.

Man styrer både lys og hvor meget motoren skal hjælpe via et display på styret. Man kan vælge mellem 3 niveauer af motorhjælp, og der vises også et bud på hvor mange km man kan køre med den valgte indstilling.

Power 7 er udstyret med en dobbelt lås, med en ringlås der låser baghjulet, og med en solid kæde så man kan låse cyklen fast til inventar i bybilledet.

Jeg har ikke prøvet at køre på el-cykel før jeg fik mulighed for at prøve Power 7. Jeg kører normalt på en racer/citybike hybrid der er let, med udvendige gear. Så det tog lidt tilvænning at man ikke kunne træde baglæns for at få den rette stilling på pedalerne inden man satte i gang. Og så mærker jeg meget hurtigt at Power 7 er en tung cykel i forhold til min normale cykel. Men efter nogle ture så gik det fint med at køre på den. Dog så slår motoren fra når man når 25 km/t (som den jo skal i følge lovgivningen) og så mærker man at der skal bruges kræfter for at køre hurtigere, så man vænner sig hurtigt til at holde en fart på præcis 25 km/t så man får hjælp fra motoren hele vejen. Men accelerationen fra man står stille til man kører 25 km/t den kan være kvik og nok det sjoveste ved at køre el-cykel 😉 Hjælpen fra motoren kommer naturligt når man træder rundt, og man bliver ikke overrumplet af et pludseligt skub fra motoren. Det føles som man har en god rygvind på hele cykelturen. Og bakker kræver kun at man lige går et gear eller to ned, så stryger man også let over dem med hjælp fra motoren.

Konklusion

Power 7 er en arbejdshest! Den kører ikke vanvittigt hurtigt og er i den tunge ende, men den er solid, komfortabel og man kan komme frem til destinationen uden at være svedig, selv i modvind. Man kan sætte både kurv og cykeltasker på den, og på den måde også klare de daglige indkøb med mere, og spare en tur eller to med bilen. Batteriet giver en lang rækkevidde på omkring 145 km ved den letteste motorindstilling, og ca 50-60 km hvis man sætter motoren til maksimal hjælp. Og med abonnementet så skal man ikke tænke på hverken service eller reparationer, så bor man i en af de nævnte byer er det en forholdsvis billig og ubekymret måde at køre el-cykel.

Priser

Det koster pt 595,- pr måned at leje Power 7, inkl. reparationer og service.

Læs mere på www.Swapfiets.dk

The post Test: Power 7 fra Swapfiets first appeared on CykelStart.dk.

Test: Craft Adopt Bibshorts

$
0
0

Fra Craft har vi de sidste måneder haft lejlighed til at teste et par ret klassiske bibshorts. Selvom årstiden snart er til lange rør, så er bibshortsene stadig praktiske, enten som inderste lag, sammen med et par løse ben eller måske på hometraineren eller i spinningslokalet.

Design og detaljer

Adopt er en serie af bibshorts i helt klassisk design, de fås i en udgave med og uden seler, og så er der lidt forskellige farvekombinationer at vælge imellem. Udgaven vi har testet er den mest afdæmpede i helt klassisk sort design med et stort Craft logo i hvidt på låret.

Adopt bibshortsene er udført i en kombination af polyester og elastan og de er placeret i deres “core” segment, altså er det shorts til dem der ønsker en rimelig prisbillig løsning og som cykler kortere ture, altså er målgruppen ikke ham/hende der cykler ture på flere timer, flere gange om ugen. Dermed ikke sagt de ikke kan bruges til formålet, men målgruppen er altså begynderen og motionisten der ønsker et par gode bibshorts der er til at betale. Størrelsesmæssigt fås de fra XS til XXL.

Materialet som Adopt bibshortsene er produceret i har en blank og glat overflade og er forholdsvis tyndt, altså egner de sig bedst til brug i 2-cifrede varmegrader.

Overdelen, altså både ryg og selerne, er i mesh for god ventilation, samtidig kan det strækkes ganske meget. Selerne er desværre ikke flade og laserskårne, så er det typen man kan risikere “folder” en smule.

Benene er lidt længere end de fleste andre bibshorts og afslutningen omkring låret er en lidt brederede elastik med silikoneprint indvendigt for at holde den på plads.

Indvendigt i Adopt bibshorts finder man deres Infinity C4 pude til mænd (da disse bibshorts er lavet dedikeret til mænd) puden er med 4 vejs stræk, i øko-tex materiale og er optimal til ryttere op til 80 kg. Puden er inddelt i zoner af varierende tykkelse, fra 3 til 13 mm alt efter hvor man har brug for støtten.

Komforten i Adopt bibshortsene er bedre end jeg helt ærligt havde forventet, for materialet føles og ser en smule billigt ud, men det fungerer ret fint. De er testet i en str. S og jeg burde måske faktisk have været i en str. XS med mine 65 kg. fordelt på 175 cm., for de sidder ikke helt så tæt som jeg personligt foretrækker det. Det skyldes dog nok også at de er udviklet til “begyndere” og her er man måske ikke helt klar til den super tætte pasform.

Trods det faktum at de ikke sidder som malet på kroppen, så er de behagelige at have på og puden giver en god støtte og er på ingen måde generende, ej heller på hometraineren hvor man typisk sidder ret statisk ift. ude på landevejen.

Konklusion

Vi har nu haft nogle uger til at få testet Adopt bibshortsene fra Craft i forskellige situationer og det har været et fint bekendskab. Som nævnt tidligere er pasformen ikke super-tight, men det passer formentlig den gængse motionist eller begynder ret fint. Afslutninger ved lårene er alm. klassiske elastikker og de har lidt længere ben end mange andre bibshorts, det er lidt en smagssag om man er til korte eller lange ben. Seler og overdel i mesh gør at de kan strækkes ret meget og tilpase sig rytteren, dog savner jeg lidt de flade seler som ikke folder som de klassiske kan gøre.

C4 puden passer godt til dig, men giver en god støtte og er yderst behagelig i en mere statisk position såsom på hometraineren hvor man sidder mere end end på landevejen. Der er ej heller nogle syninger eller lign. der har generet mig i testperioden.

Med en vejledende pris på 750,- synes jeg der er mange andre gode bud derude, også fra Craft selv, for Adopt tilbyder ikke noget unikt, mere et par “basic” bibshorts til en lidt for høj pris efter min mening,

Til de ca. 500,- de kan anskaffes til flere steder er prisen mere rimelig, men jeg synes stadig der er andre bibshorts der ville være et bedre køb.

Samlet set har jeg egentlig ikke noget at udsætte på kvaliteten eller komforten i Adopt fra Craft, jeg føler bare ikke helt at et par “basic” bibshorts uden nogle særlige detaljer kan bære prisskiltet.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 750,- / Set til 499,-

The post Test: Craft Adopt Bibshorts first appeared on CykelStart.dk.

Canyon lancerer ny Aeroad

$
0
0

Canyon’s Aeroad-serie er netop blevet opdateret med helt nye modeller, med endnu mere fokus på aerodynamik og fart!

Canyon siger selv at det har taget 4 år, 22 testrunder og 4 måneders simulation af supercomputer at udvikle den helt nye Aeroad som er hurtigere, lettere og stivere end tidligere modeller.

Aeroad har bl.a et integreret cockpit for at optimere vindmodstanden, men der er faktisk mulighed for at ændre bredden på styret op til 40 mm, derudover er der naturligvis intern kabelføring, for et clean look, og mindst mulig vindmodstand.

Vil man have det bedste af det bedste, så er det Aeroad CFR udgaven man skal kigge efter, det er den letteste og stiveste ramme, mens Aaroad CF SL/SLX er serien for “alle os andre” som godt kan nøjes med det næstbedste.

Med priser fra 21299,- for billigste model til 70999,- bør der være en udgave der passer til de fleste og umiddelbart får man, som man plejer hos Canyon, enormt meget værdi for pengene – hvor får man ellers en super aerocykel med 12-speed SRAM Force elektronisk geargruppe, lækre DT Swiss carbonhjul og et design der slår de fleste af pinden for “kun” 41799,-?

Læs mere omkring Canyon Aeroad

The post Canyon lancerer ny Aeroad first appeared on CykelStart.dk.

Viewing all 1785 articles
Browse latest View live