Kender du det, efter nogle måneders brug begynder cykelskoene og hjelme at lugte ganske forfærdeligt. Der er mange husmor-tricks, hvor nogle virker bedre end andre.
Muc-Off har udviklet Foam Fresh til alle os der søger den nemme og hurtige løsning, det er en skum der sprøjtes direkte i cykelskoene, eller hjelmen og efterfølgende tørres af.
Børst det værste skidt af
Ryst dåsen og spray skum i hele skoen/hjelmen
Lad det virker et par minutter
Tør skummet af med en tør klud
Lad gerne cykelsko eller hjelm tørre helt, inden brug.
Skummet går ind og neutralisere skidt og dårlig lugt, og efterlader cykelskoene eller cykelhjelmen med en frisk duft af citrus. Skummet kan bruges på alle former for “stof” og er særlig velegnet til de brug på de tekstiler der er svære at få vasket, ex. indvendigt i cykelskoen, indvendigt i hjelmen hvis puderne ikke kan tages ud, rygskjoldet, knæbeskytterne og lign.
Jeg har testet produktet på både hjelme og cykelsko og effekten har været ret god, den dårlige lugt er væk og erstattet af en let citrus-duft, der heldigvis ikke er alt for stærk. Den dårlige lugt vil formentlig komme tilbage over tid, når man igen har brugt cykelskoene eller cykelhjelmen i noget tid, men så er det bare at give dem endnu en omgang. Jeg har i hvert fald oplevet gode resultater med Foam Fresh, med en minimal indsats!
Danske Bodylab har for kort tid siden lanceret 2 nye “Carbo” produkter, som vi har haft lejlighed til at benytte de sidste uger.
Bodylab Carbo Fuel
Carbo Fuel er en klassisk energi-drik der blandes op med vand og bruges ifm. træning, både før og under!
Blandingen består af både hurtige og langsomt optageligt kulhydrater – så man ikke “bare” får et kick, men en mere stabil tilførsel af energi under træning.
Blandingen indeholder også elektrolytter som er ret væsentlige for os der cykler, da det hjælper med at opretholde væskebalancen, elektrolytterne kommer fra friske kokosnødder. Slutteligt indeholder blandingen også type II joint collagen, som er med til at holde leddene ved lige.
Carbo Fuel fås i 2 lækre, og sommeragtige, smagsvarianter, Ice Tea Peach og Pineapple Passion.
Vi har prøvesmage Ice Tea Peach og den har en lækker sommeragtig smag, uden at blive “for meget”, jeg synes personligt den smager fremragende og giver en god stabil energi-tilførsel under hård træning på eksempelvis hometraineren hvor man sveder noget mere end ved udendørs cykeltræning.
Carbo Recovery er til restitution og genopbygning efter træning. Det indeholder 50% protein fra Clear Whey-isolat og det skulle hjælpe på at øge muskelvæksten. Der er derudover tilsat magnsium som hjælper med at mindske udmattelse og træthed. Formålet med denne drik er at få fyldt kroppens “lagre” op igen, for at fremskynde restitionen.
Mange er måske vant til en klassisk “whey” shake efter træning, en sådan er forholdsvis tyk i konsistensen hvor Carbo Recovery derimod er ret tynd i det. Den er derfor nem at drikke og virker knap så “tung” at komme igennem som en whey-shake. Det anbefales at man kader shaken stå 5-10 min. uden låg efter den er shaket, da det skummer ret meget. Så når den lige at “skumme af” og er nemmere at indtage.
Carbo Recovery fås ligeledes i friske, sommeragtige, smagsvarianter, Raspberry og Sweet Orange. Vi har testen Raspberry og den har en let syrlig smag som er dejlig frisk, og nem at få ned!
Fra tjekkiske Force har vi de sidste uger haft lejlighed til at teste deres Fashion bibshorts, et par bibshorts med seler og pude – i den “dyre” ende af Force’s prisskala, hvilket betyder en vejl. pris på 599,- hvilket stadig er ret billigt ift. konkurrenterne.
Design og detaljer
Fashion-serien består af bibshorts samt jersey i matchende design, der fås forskellige farvekombinationer og vi har her testet den klassiske sorte som passer sammen med det meste andet cykeltøj.
Fashion er lavet i en kombination af 82% nylon og 18% spandex, dette giver et materiale der er slidstærkt og kan strækkes ganske meget. Der er brugt én type materiale på benene med en glat/blank overflade, mens der omkring skridtet og på bagdelen er brugt en anden slags materiale der er ventileret og med en “mesh-overflade”. Det giver god mening ikke at bruge det blanke materiale her, da det er her sliddet er størst – det ville derfor hurtigt få en mat overflade der får det til at se slidt ud.
Bibshortsene er med overdel i mesh, ligesom ryg og seler også er i mesh. Selerne er laserskårne og man slipper derfor for syninger og seler der folder sig sammen – thumbs up! Den ventilerede ryg gør det også nemt at komme af med varmen, ligesom brugen af mesh gør hele overdelen ganske strækbar.
Ved afslutningerne ved benene finder man også laserskårene afslutninger med en bred elastik med silikoneprint indvendigt. Det giver et fedt og aero-dynamisk look da elastikken sidder hele tæt til låret. Silikoneprintet indvendigt forhindrer buksebenet i at glide op. På den ene elastik er printet et diskret Force logo og det samme gælder for bagsiden af bibshortsene hvor man også finder lidt diskret print/grafik.
Indvendigt i Fashion bibshortene finder man en god pude, naturligvis inddelt i forskellige zoner med varierende tykkelse for optimal komfort. Puden er med flade syninger for minimal irritation og dækker både sæderegion og skridtet, den har en glimrende størrelse til min kropsbygning. Puden er yderst komfortabel og har en tilpas tykkelse, så føles den som en helt naturlig del af bibshortsene. Den er dog en kende tykkere end det jeg normalt ville vælge, men det er i høj grad en smagssag.
Jeg har testet Fashion bibshorts i str. S., og den størrelse er perfekt til mine 65 kg. fordelt på 175 cm. Pasformen er virkelig god, de sidder tilpas tæt og de fede detaljer med flade seler, overdel i mesh, brede elastikker omkring lårene og en god pude der giver høj komfort.
Konklusion
Fashion bibshortsene ligner både Ascent og Team Pro til forveksling, da de har mange af de samme detaljer og umiddelbart den samme pude. Så ka’ du lide én af dem – kan du formentlig også lide Fashion bibshortsene.
Fashion Bibshortsene er lækre i materialet, har nogle fede detaljer og er yderst komfortable at have på – både på de korte og lange ture. Puden er, som tidligere nævnt, måske lidt tykkere end jeg normalt ville vælge – men ex. på hometraineren hvor man sidder mere statisk – jeg har nydt godt af den ekstra komfort og puden sidder perfekt i bibshortsene!
Til 599,- er Fashion bibshortsene i den dyre end af Force’s prisskala, men ift. mange af konkurrenterne er de faktisk ret billige og særligt hvis man ser på at man får: laserskårne/flade seler, laserskårne elastikker ved lårene og en rigtig god pude – alt sammen til under 600,-!
Fashion fra Force er endnu et “value for money” produkt, for her får man et par virkelig gode bibshorts, til en pris der er mere end rimelig!
Det er ikke første gang at pladsen bliver trang for de nordjyske iværksættere, og med renoveringen af en lagerbygning på 1800 kvadratmeter, kan den voksende webshop virkelig boltre sig.
“Da vi rykkede hertil i 2016 var det med langsigtede planer i forhold til pladsen, så det er helt perfekt at vi kan tage den nyrenoverede hal i brug” siger Erik Buus Larsen som sammen med sin bror Kasper startede Cykelgear.dk tilbage i 2008
Siden begyndelsen har webshoppen vokset sig større og er nu en af danmarks største cykelbutikker.
Lagerbygningen har førhen været brugt til at afholde restsalg hvor flere tusinde har mødt op for at gøre en god handel. Men det er der stadig rig mulighed for.
“Man kan stadig gøre en god handel!” Siger Erik og fortsætter: “Webshoppen har altid åben, ud over det kan man følge med på Facebook hvor vi løbende afholder direkte auktioner og konkurrencer”
Den nye lagerhal betyder nu at Cykelgear kan tilbyde mere end 22.000 produkter på deres hjemmeside.
Garmin har idag lanceret afløseren for den efterhånden lidt ældre Index smart-vægt. Den nye model har fået navnet Index S2 og der er sket en del siden den 1. generation.
Garmin Index S2 er først og fremmest en personvægt, men den er også ret “smart” i flere henseender. Først og fremmest er den connectet (via Wi-Fi) så data fra vægten synkroniseres med din Garmin Connect konto, derudover kan der oprettes profiler på flere medlemmer i familien (16 personer) og så måler den mere end bare vægt.
Den nye Index S2 har bl.a. en ny vægttredingfunktion, er mere nøjagtig og registrerer en række biometriske data for både atleter og dem der bare elsker at nørde data. Vægten har også fået en stor farveskærm hvor man kan aflæse ex. vægt, kropsfedtprocent, BMI, skeletmuskelmasse, knoglemasse og kropsvandprocent. Det er endda muligt at tilpasse skærmen så man kun får den data serveret som man finder relevant.
Index S2 kommer i både sort og hvid farve og har en batterilevetid på op til 9 måneder.
De seneste måneder har jeg været en smule på dybt vand, da vi har testet et par carbon pedaler fra franske Look. Når det kommer til udstyr og specifikt pedaler, er der to giganter på markedet; Shimano og Look. Personligt har jeg altid brugt Shimano til både race og i skoven, men det er ikke nemt at påstå, at det ene er bedre end det andet, hvis man ikke har prøvet begge dele. Derfor har jeg begivet mig ud i at skifte fra Shimano SPD til Look Keo Blade Carbon Ceramic, der er med – som navnet antyder – keramiske lejer.
Funktionalitet
Look Keo Blade Carbon Ceramic adskiller sig ikke fra ret mange af konkurrenterne, når det kommer til montering. Til både Shimano og Look pedaler skal man bruge en 8mm umbraconøgle, der skal bruges til at fastgøre pedalen til pedalarmen. Det kan kaldes en klassisk opbygning, da stort set alle pedaler i Shimano og Look sortiment monteres på samme måde.
Yderst finder man gevindet, der skal indføres ved pedalarmens ende. Det går nemt og problemfrit, men det er en rigtig god idé at give gevindet en smule fedt på både pedalen og inden i pedalarmen. Fedtet gør det noget nemmere at afmontere pedalerne igen, hvis man skal skifte eller servicere sine pedaler. Pedalen behøver ikke at spændes vanvittigt hård, da pedalerne vil blive spændt rigeligt under kørsel. De skal blot spændes til, så de sidder godt fast.
Look mener selv, at de med Keo Blade har skabt den mest aerodynamiske pedal, der findes på markedet. Umiddelbart kan man godt se, at der er aerodynamiske elementer på undersiden af pedalen, så vinden kan komme nemt videre under pedalen, når den er på sit højeste punkt. Det er lidt svært at sige, om det har den store betydning, men leder man efter de små marginaler, kan man sikkert finde en lille effekt.
Den helt “store” gevinst ved Look Keo Blade Carbon Ceramic (220 gram) er, at vægten er ca 30 gram lavere end Shimanos Ultegra (248 gram) og Ca 8 gram lettere end Shimanos Rolls Royce pedal – Dura Ace (228 gram). Kigger man på Dura Ace og Look Keo Blade Carbon Ceramic, er der et par forskelle, der er værd at bide mærke i. Blandt andet er er Look udstyret med keramiske lejer, som skal sikre længere levetid og minimal modstand under kørsel. Dura Ace pedaler er ikke udstyret med keramiske lejer og de vejer en my mere. Endvidere er prisen på Dura Ace en lille smule højere også, hvorfor Look Keo Blade Carbon Ceramic i sandhed kan konkurrere med Shimanos top-pedal.
Klamperne til Looks pedaler fås i forskellige varianter, hvor man har muligheden for at vælge bevægeligheden på klampen. De røde (originale) har en bevægelighed på 7 grader, hvilket er en del – afhængigt af intensitet, kan de fint bruges, men klamperne bevæger sig en del, hvis man eksempelvis spurter. De grå klamper kan bevæge sig 4,5 grader og er velsagtens den gyldne middelvej, hvor man får let bevægelighed, men mere stabilitet i spurter. Den sidste farve er sort og indikerer 0 graders bevægelighed. Det er klart, at klampernes placering skal sidde lige i skabet, hvis man vil undgå gener i fodled, knæ eller hofter, men finder man det, har man den mest stabile klampe i en spurt. Personligt er jeg mest til den gyldne mellemvej, så man får en smule bevægelighed samt super kraftoverførsel.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg meste dels har kørt med Shimano pedaler, hvorfor de oftest vil blive et referencepunkt. Shimanos SPD pedaler og Looks Keo har dog rigtig mange ligheder, da de begge har en forholdsvis stor trædeflade, så man føler god støtte under en stor del af foden. Personligt har det derfor ikke været et kæmpestort problem at skifte fra netop Shimano til Look. Når først småjusteringerne er på plads, er det bare at træde i pedalerne.
Fornemmelsen i praksis er rigtig god og pedalerne har en helt gnidningsfri kadence, der gør det problemfrit at træde i pedalerne. Klamperne er nemme at “klikke” ud og i, men med en klar følelse af, at de nok skal forblive fastspændt, så længe man ikke forsøger at få dem ud. Ønsker man at justere lidt på spændingen i pedalen, kan man lege lidt med det ved hjælp af en lille umbraconøgle. Ved at dreje på skruen kan man stramme eller løsne “hårdheden” i “klikket” – fint, hvis man eksempelvis skal køre løb.
Konklusion
Nuvel – pedaler, klamper og andet udstyr er oftest forbundet med lidt tilvænning og måske krydret med en smule “religion”. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at mange cyklister gør, hvad de plejer at gøre og ofte kører med de samme mærker, som de plejer. Hertil kan det være svært at konkludere eller advokere for den ene frem for den anden, men objektivt set, så er Look Keo Blade Carbon Ceramic virkelig en lækker pedal, der kan bruges af både motionisten og eliterytteren.
Vægten er i bund, lejerne spille og aerodynamikken er der tænkt på, så hvis man ønsker at prøve kræfter med Looks Rolls Royce indenfor pedaler, så er Look Keo Blade Carbon Ceramic et ganske udmærket pedal. Prismæssigt er de en smule under Shimanos Dura Ace, og jeg mener, at de er helt på højde med den model.
Skal man kører mountainbike med klikpedaler, så vil det naturlige valg for mange være Shimano’s SPD-pedaler, i en udgave der matcher resten af cyklens udstyr – og indrømmet, så er der også Shimano SPD og SPD-SL på alle mine cykler, MTB, racer og gravel… Men er Shimano’s SPD pedaler egentlig også det bedste valg? Undertegnede har de sidste måneder haft lejlighed til at teste Look’s X-Track Race der rent faktisk er en SPD-kompatibel pedal, altså ingen grund til at skifte klamper hvis du kommer fra et par Shimano SPD pedaler. Pedalerne koster ca. 500,- og er dermed en smule billigere end Shimano’s XT pedaler.
Udvalgte specifikationer
Komposit body
Vejer 360 gram for et sæt
515 mm2 trædeflade
Kompatibel med Shimano’s SPD klamper
Design og funktionalitet
X-Trace Race ligner har en lidt større “flade” end de klassiske SPD pedaler fra Shimano som de fleste nok på et eller andet tidspunkt har stiftet bekendskab med, i praksis betyder det at man faktisk kan overfører kraft til pedalen allerede før man er klikket helt i. For motionisten betyder det måske knap så meget, men til ex. et cross-løb kunne det have afgørende betydning. Der kan klikkes i fra begge sider, så det er nemt at fange pedalen efter at have været klikket ud.
Look X-Track Race er fuldt ud kompatibel med Shimano’s SPD klamper, så har man sko med klamper hertil, kan de bruges direkte på pedalerne. Spændingen kan også justeres som man kender det fra andre pedaler, via en lille unbrako på selve fjederen. Der er 6 graders float i pedalerne, så man vil ikke føle sig fuldstændig fastlåst og det er også til gavn for knæene!
Trædepladen er i kompositmateriale, så det er både let og ganske holdbart, fladen er ydermere lidt “riflet” for godt greb i pedalerne.
Vægten siger 360 gram for et sæt, til sammenligning vejer et sæt Shimano XT SPD pedaler 340 gram – altså må man “betale” 20 gram ekstra for den større trædeflad – til gengæld er den vejledende pris også knap 200,- lavere.
Pedalerne pakker ikke mudder, da der er masser af plads/luft i pedalerne, så man vil ikke opleve problemer med at klikke i grundet skidt og møg der har samlet sig i pedalerne – det er et kæmpe plus.
I praksis må jeg nok erkende at have haft svært ved at mærke om jeg har kørt med Shimano’s XT pedaler eller Look X-Track Race, de føles (for mig) rent ens i praksis. Pedalerne er super nemme at klikke i, og ligeså nemme at klikke ud af igen, her tvistes foden bare let – så er man fri af pedalen. Kraftoverførslen er god og cykler man en sjælden gang uden sko med klamper, så kan man glæde sig over at her er lidt mere trædeplade end på Shimano’s XT pedaler.
Konklusion
X-Track Race fra Look er et spændende alternativ til det “sikre” valg fra Shimano, og man får under alle omstændigheder et par rigtig fornuftige pedaler der er fuldt ud kompatible med SPD-klamperne. Pedalen har et design der nemt smider mudder og skidt, er super nemme at klikke i og ud af, samtidig med at vægten er ret fornuftig – set i forhold til en pris som også er ret attraktiv!
Jeg ser ingen grund til ikke at anbefale Look X-Track Race, omvendt har jeg også svært ved at forsvare at man skal kassere sine velfungerende SPD-pedaler for at skifte til X-Track Race.
Vil man prøve noget nyt som er mindst lige så godt som Shimano’s SPD pedaler, så er Look X-Track Race vejen frem!
Zwift er efterhånden blevet stort i Danmark og der er flere danske løbsserier, særligt hen over efteråret og vinteren. Normalt sidder deltagerne hjemme i skuret, i kælderen, på kontoret eller hvor de nu har fået “lov” at indrette deres Pain Cave – men nu skal Zwifterne mødes i virkeligheden til et hel-dags event!
Wahoo ZW_01 afholdes i den tidligere Marselisborg Hal (Århus) der omdannes til en kæmpe Pain Cave d. 7 november. Man kan deltage solo, eller hold med 2 eller 3 ryttere, hvert deltage/hold medbringer én hometrainer som bruges igennem de 3 løb på dagen, hvert på ca. 30 km.
Hvad får man?
4 timers ZWIFT underholdning
Let forplejning -øl, sodavand, snacks
Fest og farver – vores lokale DJ gi’ den gaz
Resultatformidling via storskærm
Online resultatformidling
Kaffe-stop
Energidepot
Fede præmier fra Wahoo og 12.16 (dansk cykeltøj-brand)
Racebook
Mulighed for at teste det sidste nye udstyr fra WAHOO
Et C19 sikkert event
Priser
899,- pr. hold (1-3 personer) + Sportstiming-gebyr kr. 50,-
Vores artikelserie fortsætter med en gennemgang af sæsonens løb og den videre færd ud i licenscyklingens verden.
Sæsonen har på mange måder været speciel – både fordi det er min første, men i den grad også på grund af Covid-19. Covid-19 har sat en stopper for rigtig mange ting – også licensløb. Nok om den verdensomspændende pandemi – vi har stadig kørt lidt cykelløb!
Randers Bike Week
Sæsonen startede i Randers til Randers Bike Week, der et 4 dages etapeløb med start torsdag eftermiddag i uge 33. Vejret viste sig fra den allerbedste side allerede torsdag, hvor der var helt op til 26 grader. Den første etape bestod af en enkeltstart – 2 omgange på en 5,3 kilometer lang rute. Det var min første enkeltstart nogensinde, og jeg havde ikke megen kendskab til diciplinen. Heldigvis var ruten en smule kuperet, så jeg kunne drage fordel af min vægt. Resultatet blev en 15. plads på en almindelig cykel – jeg var okay tilfreds.
Fredagen bød på et kriterium på en rute af 4,2 kilometer og god 48 højdemeter. Efter 9 omgange, vidste jeg godt, at den ville nive godt i stængerne. Der blev lagt hårdt fra land, og jeg skulle lige finde min plads i de 50 mands store felt. Efter 3-4 omgange havde jeg fundet min plads og begyndte at føle mig hjemme i feltet, dog var 3 stukket afsted, hvor jeg var uopmærksom, hvorfor en topplacering var ude af billedet. For mig og ca. 20 andre blev det til sidst til en spurt, hvor jeg dummede mig taktisk og slap afsted med en 12. plads – 35 sekunder efter 1. og 2. pladsen. Jeg avancerede til en samlet 12. plads, men var ikke helt tilfreds.
Tredje dag i Randers bød på et linjeløb med 117 højdemeter fordelt på 12,4 kilometer. Vi skulle rundt 7 gange. Løbet starter okay for mig, men jeg kan godt mærke, at de foregående etaper sidder i benene. De første 4-5 runder kører vi som samlet felt med lidt angreb hist og her. Løbet bliver reelt set afgjort med ca 2 runder igen, da en rytter kører solo. Løbet for mig bliver dog først afgjort på sidste omgang, hvor jeg igen sover i timen og misser de 5, der kører på anden sidste stigning. Jeg forsøger at komme med for sent, hvilket ender i, at jeg ligger mellem feltet og udbryderne de sidste 6-7 kilometer og kører solo i mål. Bittert, da jeg følte, at jeg havde mere at give. Jeg kommer ind på en 7.plads og avancerer til en samlet 8. plads.
Den sidste dag og kongeetapen i Randers. 15,6 kilometer med 177 højdemeter og et par grumme stigninger. Jeg var klar, og jeg glædede mig faktisk til endnu flere bakker. Igen kommer jeg fint fra start og undgår et styrt tæt på mig. Vi forbliver samlet i godt 3 runder, hvorefter jeg igen, igen sover i timen og sidder for langt tilbage på en stigning. Jeg forsøger at komme med bagfra, men det er for sent. Udbryderne sejler afsted mens en rytter og jeg sidder på mellemhånd. Vi jagter som gale på den næste runde, men vi må sande, at løbet er kørt. Vi kører sammen til mål, hvor jeg overspurter ham og ender på en 5. plads. Jeg ender 6’er samlet – lige uden for podiet – bittert. Som en trøstepræmie vandt klubben holdkonkurrencen med de tre bedstplacerede ryttere fra sammeklub. Alt i alt blev det til nogle fine lærepenge i mine første licensløb, og da det hele kom lidt på afstand, var jeg også udmærket tilfreds med det samlede resultat.
Forberedelser – før og efter
I forrige artikel var jeg kort inde på kost og ernæring, hvorfor jeg ikke vil gå synderligt meget i dybden med det her. Mit indtag af mad, energi og væske er dog nogenlunde det samme, som jeg har beskrevet ved træning. Jeg holder mig meget til de mængder og produkter, som jeg er vant til, så jeg ikke “ødelægger” noget.
Generelt er mine forberedelser ikke noget helt særligt. Jeg søger først og fremmest for at være så veludhvilet som muligt og derefter gør de ting, som jeg plejer. Dernæst vil jeg gerne møde til løbene i god tid – ca. en time før – så jeg har tid til en opvarmning med stigende intensitet. Den sidste del af opvarmningen skal gerne være med et par spurter, så mine ben er helt klar til start – man ved jo aldrig, hvornår udbruddet kører afsted.
Efter løbet er det vigtigt at give musklerne noget at arbejde med i form af protein, vand og mad. Proteinen får jeg igennem en proteinshake og en proteinbar fra High5. Begge dele giver hurtigt kroppen noget at arbejde med. Herefter skal der helst ikke gå mere end en time, før man skal have noget fast føde, så kroppen kan begynde at genopbygge musklerne. Før, under og efter maden er det vigtigt at indtage en masse væske, så kroppens væskebalance opretholdes og restitutionen sker bedst muligt.
Cato Condition
Som et led i at opnå bedst mulig restitution før og efter løbene, har jeg været forbi Cato Condition, som er en lille biks, der beskæftiger sig med muskelrestitution og lindring af smerter i kroppen. Catos foretrukne våben mod ømme muskler er TENS, der står for elektrisk nerve stimulation. Elektroderne placeres på de områder, der ønskes behandlet, hvorefter man eksempelvis kan vælge et restitutions program. Elektroderne lader musklerne arbejde uden signaler fra hjernen, hvorfor musklerne begynder at restituere med det samme. Effekten kan være helt op til 70-80% bedre restitution.
Behandling med TENS
Specielt under Randers Bike Week kunne jeg mærke en forskel. Jeg var forbi Cato Condition efter 2. og 3. etape, hvor TENS fik lov til at arbejde med musklerne. Effekten er selvfølgelig meget svær at måle, men jeg havde en helt klar fornemmelse af, at mine ben var mere friske fra morgenstunden. Måske kan mine resultater også bevidne om en bedre restitution, da jeg avancerede i klassementet alle dage.
Cato og jeg har fortsat samarbejdet ind i sæsonen, hvor han har hjulpet med både restitution og ømme muskler. Kroppen skal i sandhed vænne sig til at yde maksimalt hver eller hveranden weekend. Udover TENS yder Cato Condition hands-on massage, massage med massage pistol: Recoverym8 samt vejledning til korrekt brug af de forskellige muskelgrupper. Catos forretning kan primært findes via Instagram og Facebook under: Catocondition.
De sidste løb
I en meget afkortet sæson er det med at få kørt de løb, der står til gennemførsel. Det næste løb i rækken var i Holstebro, der dog hurtigt skulle glemmes. Det startede med et skybrud, blev til et soloudbrud og endte i en punktering. Bitter søndag i det vestjyske.
Kolding
Efter den vestjyske deroute var fokus flyttet to uger frem til løbet i Kolding. Jeg vidste ikke meget om ruten, men fik et par desseiner inden af en holdkammerat. Fiaskoen i Holstebro havde tændt en ild i mig, og jeg var fuldstændig klar fra start. Jeg placerede mig ca. i top 10 hele løbet igennem og var mildest talt med i alle angreb. Jeg røg selv afsted 2 andre ryttere, og da vi blev hentet, kørte jeg kontra med det samme. Herefter var jeg alene afsted i lidt under en omgang, før jeg igen blev hentet.
Udbruddet stoppede dog ikke mit arbejdsraseri, og jeg fortsatte med at holde på og stikke afsted. Prisen blev betalt til sidst i løbet, da feltet kom hjem samlet til en massespurt. Benene kunne ikke mere, og det endte med en 18. plads. Skuffende med den arbejdsindsats, men også yderst lærerigt og brugbart til de sidste løb. Jeg havde en god mavefornemmelse.
Tønder
Pandemien viste sig igen fra sin grimme side og restriktionerne blev kun strammere. På daværende tidspunkt vidste jeg ikke, at løbene i Tønder og Sønderborg skulle blive de sidste i sæsonen, men det gjorde de. Heldigvis for mig, nåede jeg at hente en del point i de sidste løb i det Sønderjyske.
I Tønder var der lagt op til fladbanetons, hvor sidevinden kunne gøre løbet ekstra hårdt. Sidevinden udeblev og løbet blev kørt i et meget roligt tempo. Det var som om, at alle ryttere var enige om, at det ville blive til en massespurt. Personligt var jeg indstillet på det samme, da jeg vidste, at det ville blive svært at stikke afsted på helt flad vej.
De eneste forsøg jeg gjorde mig, var halvvejs på sidste omgang, hvor jeg slog et fint hul med en anden rytter. Min udbrudsmakker var dog helt på grænsen og kunne ikke bruges til meget i samarbejdet. Vi blev hentet lige inden brostensstykket, hvor jeg valgte at føre an. Valget viste sig klogt, da jeg endte i den første halvdel med en god portion kræfter tilbage til spurten. I spurten fandt jeg et par rigtig fine positioner, da feltet blev strukket ud, og jeg kunne spurte mig til er 4. plads og 10 point rigere. God fornemmelse inden det sidste løb i Sønderborg om søndagen.
Ben og krop var klar til det sidste løb. Løbet skulle vise sig at blive hårdt – specielt på grund af silende regn hele vejen. Jeg var klar over, at det igen ville blive svært at komme afsted fra feltet, men forsøgte da et par gange. Et udbrud med to mand kørte afsted – jeg var ikke med. Efter ca. en omgang fik vi sat et samarbejde op, så vi kunne hente de to mand. Vi hentede dem med godt to omgange tilbage, hvortil løbet igen var helt åbent. Jeg var hele tiden på stikkerne og forsøgte at holde mig fremme. På sidste omgang sover jeg dog, da vi rammer den sidste stigning. 3-4 mand får et lille hul, men bliver hentet lige inden mål ved bakken op til mål. Desværre starter jeg spurten fra front og bliver overhalet af en håndfuld. Det sidste løb ender med en 6.plads og en lidt bitter smag i munden – den afslutning passede mig godt.
6. pladsen og 6 point viste sig dog at være nok til til en oprykning til C-klassen. I en tidligere artikel har vi forklaret pointsystemet, der bruges til de regulære sæsoner. 2020 sæsonen har langt fra været regulær, hvorfor DCU har valgt at ændre i pointsystemet, så man i år kan nøjes med 20 point for at sikre sig oprykning. Jeg endte med 23 point for 8 løb. I blot to linjeløb endte jeg uden for top 10 og placeringerne blev løbende bedre i sæsonen. Fra 2021 skal der køres i C-klassen, og vi håber på, at det bliver en lidt mere normal sæson end denne.
Sæsonen 2021
Vælger man at køre licensløb, kører man selvfølgelig for at vinde. Derfor er sæsonens mål ikke helt opnået, da jeg havde håbet på at stå øverst på skamlen i minimum et løb. Sejren udeblev, men lysten til at køre væddeløb er bestemt ikke mindsket, hvorfor vi allerede nu begynder forberedelserne til den kommende sæson.
Tidligere har Noel været forbi OptimizaR, hvor han havde en god oplevelse og fik værdifuld viden om testen og træning. Netop OptimizaR har vi startet et lidt længere samarbejde med, hvorfor I her på siden henover vinteren kan følge med i det træningsprogram, som Ragnar fra OptimizaR strikker sammen til mig. Sideløbende med træningsprogrammet vil vi skrive et blogindlæg, der blandt andet vil fokusere på udbytte, vejledning og træningsformer. Træningsprogrammet vil vare 12 uger og skal være med til at gøre mig helt klar til den nye sæson. Vi starter træningsprogramet ultimo oktober.
Fra tjekkiske Force har vi testet én af deres high-end jersey’er, de kalder modellen for Points grundet det prikkede design.
Modellen fås i rød/sort samt sort/blå farvevarianter.
Design og detaljer
Jersey’en er lavet i en kombination af polyester og spandex, en mix der giver en god slidstyrke, god evne til at strække sig og så tørrer det hurtigt. Materialet er forholdsvis tyndt, så den egner sig bedst til brug i de varme måneder, eller indendørs på hometraineren eller i spinningslokalet.
Jersey’en er med korte ærmer med traditionelle afslutninger ved ærmerne, en lille krave og gennemgående YKK lynlås. I livet er der en elastikkant med silikoneprint og Force logo indvendigt for at holde jersey’en på plads.
Øverst på bagsiden af jersey’en, samt under ærmerne er et mesh-panel for ventilation og nederst 3 åbne lommer samt refleks. I lommerne kan fint opbevares energi, slange, mobiltelefon og hvad man nu ellers kunne have brug for at medbringe.
Det prikkede design går igen både foran og bagpå jersey’en, hvor lommerne bagpå dog er ensfarvede.
Pasformen er tæt, hvilket passer undertegnede godt – det gør dog også at materialet “strækkes” en del og det går lidt ud over farven, da man så aner den hvide grundfarve bag – det er lidt ærgeligt.
Konklusion
Points er en fin jersey til en rimelig pris, personligt er jeg ret vild med designet – men jeg savner nok lidt af de “lækre” detaljer. Afslutningerne ved ærmerne er alm. elastikker og i livet er godt nok elastik med silikoneprint, men ikke en ekstra bred en af slagsen. Bagpå er der 3 fine lommer – dog er de alle 3 åbne.
Materialet er til gengæld ret lækkert og fin detalje med mesh i nakken og under ærmerne for øget ventilation.
En glimrende jersey – i basis udgave ift. detaljer, men med rigtig fin pasform.
Danske Witt har lanceret Super Hit Master der er udviklet af FITTOP. Faktisk har denne model vundet en IF Design pris i 2020 grundet det innovative og gennemførte deisgn.
Super Hit Master er en massagepistol til brug hjemme, på kontoret, i træningscentret eller alle andre steder – da den er 100% trådløs, har lang batteritid og er nem at bruge.
Vi har testet den de sidste par uger.
Hvad er der i kassen?
Super Hit master kommer i en opbevarings og transportaske med bærehåndtag, her er plads til både massagepistol og al tilbehøret, så er den nem at have med på farten!
I tasken finder man følgende:
Witt Super Hit Massagepistol
5 forskellige massagehoveder
220 volt oplader
Vejledning
Se vores unboxing af Witt Super Hit Master nedenfor.
Tekniske specifikationer
2500 mAh batteri, op til 30 dages brug ved 5 minutter om dagen
Knogle og muskel-genkendelse
Skærm
Stemme
Vejer 0,85 kg.
Design
Super Hit Master er udført i kraftig grå plast. den føles yderst solid og selve håndtaget har en gummi-belægning så man har et mere sikkert greb omkring massagepistolen. Vægtfordelingen er god, den er rar at holde ved og hverken for let eller tung i top/bund.
I bunden af Super Hit Master er indgang til strømforsyningen og en on/off knap, selve massagepistolen aktiveres ved at trykke på knappen øverst på håndtaget, ét tryk aktiverer massagepistolen og holdes den nede skrues der op for hastigheden.
På bagsiden af Super Hit Master er en stor skærm, når man sætter et massagehoved på enheden og tænder, kan man på skærmen se hvilke områder massagehovedet er velegnet til, ligesom en stemme guider en – se det er altså smart! Det kan være lidt en jungle at finde ud af, og huske, hvor de forskellige massagehoveder kan/bør bruge, så guidance i form af både lyd og billeder er helt genialt.
Praktisk brug
Super Hit Master kommer, som nævnt tidligere, med 5 forskellige massagehoveder, og her er man dækket godt ind – for der er massagehoveder til både generel massage, triggerpoint massage og mere skånsom massage af bl.a. led. Det er nemt at udskifte massagehovederne, og efter skift får man fortalt og vist hvor de kan/bør bruges, så man er aldrig i tvivl.
Alle massagehovederne er af høj kvalitet og styrken justeres automatisk ved skift af massagehoved, så den er tilpasset det område massagehovedet er tiltænkt. Man kan så efterfølgende selv skrue op/ned for hastigheden alt efter behov.
Massagepistolen har flere smarte teknologier indbygget, bl.a. skruer den automatisk ned for hastigheden når den løftes fra kroppen, simpelthen for at spare batteri. Derudover så er der indbygget knoglegenkendelse, så den skruer ned hvis den opdager man kører over en knogle, for at beskytte mod skader.
Super Hit Master kan bruges og holdes på 2 måder, enten kan man holde omkring det store håndtag, eller man kan holde omkring selve hovedet, alt efter hvor på kroppen man skal massere. Fordelen er at man kan nå næsten alle områder på kroppen, selv – takket være det lange håndtag. Man kan nemt selv massere sin nakke og skuldre, lægge og så videre.
Trods den kraftfulde motor, så er Super HitMaster ret støjsvag i brug, den larmer ikke specielt meget og kan derfor sagtens bruges i sofaen efter en hård dag på kontoret, eller en omgang fysisk træning – uden at overdøve Netflix-serien der ruller over skærmen.
Selv har jeg brugt Super Hit Master løbende over de sidste uger til både “velvære” og løsning af spændinger, nogle efter kontorarbejde, andre efter en hård omgang træning eller løb på cyklen – og det er fedt at Super Hit Master kan “det hele”. Jeg har primært brugt den selv, og fundet det ret nemt at ramme de fleste steder på kroppen – ellers kan man alliere sig med sin bedre halvdel. I forhold til cykeltræning, så har jeg haft stor glæde af at få løsnet lårmuskler og lægmuskler op, ligesom skulder og nakke har fået en del kærlighed.
Konklusion
Super Hit Master er en super massagepistol af høj kvalitet, den er kraftig og har både smart display der fortæller dig hvor massagehovederne kan bruges, ligesom en stemme gør det samme. Vægten og formen er fin til brug med én hånd, og man kan nå de fleste steder på kroppen selv.
Personligt har jeg brugt Super Hit Master til både generel “velvære” massage efter en lang dag foran skærmen på kontoret, ligesom jeg har brugt den til at løsne op i musklerne efter træning eller cykelløb – begge dele er den lige god til.
Døjer man generelt med spændinger, så kan Super Hit Master, ved kontinuerligt brug, med stor sandsynlighed afhjælpe mange af disse, og den er nem at tage frem når behovet er der, for så at pakke den væk igen.
Prisen er i den høje ende for massagepistoler, men du får også noget “ekstra” i denne, bl.a. knoglegenkendelse, kraftig motor, display, generelt høj kvalitet/finish og en lang batteritid.
Et par løse ærmer og et par løse ben er svære at undvære i cykelgarderoben, uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter. Heldigvis fås de i forskellige udgaver, til forskellige formål og årstider. Nano Flex 3G fra Castelli er særlig velegnet til brug i vådt og blæsende vejr, da de er vandskydende.
Design og detaljer
Nano Flex 3G serien består af både arm, ben og knævarmere og fælles for serien er at de kan bruges i al slags vejr, i tørt vejr er de varme og beskyttende, mens de i vådt vejr beskytter og holder vind og vand ude. Castelli anbefaler dem selv til brug i temperaturer fra ca. 8-18 grader, altså i klassiske forårs og efterårstemperaturer.
Fælles for både arm og benvarmere er at designet er helt klassisk, sort med flade syninger for minimal irritation og diskret “Nano Flex” logo i hvid print.
Armvarmerne er udført med dobbeltsidet silikoneprint på øverste elastik for at holde dem på plads, mens den yderste silikone-strip holder jersey’ens ærme på plads – en smart detalje som giver rigtig god mening.
Benvarmerne er også med dobbeltsidet silikoneprint på øverste elastik så de holder fast omkring liret, samtidig med at bibshortsene ikke glider op. Ved åbningen ved foden er lynlås, så de er nemmere at få af og på.
Materialet er deres Nano Flex som er vandafvisende og åndbart, samtidig med at det er ret fleksibelt så man bevarer fuld bevægelighed. Indvendigt er de opkradset med blød fleece som er både lækkert og isolerende.
Jeg har testet både arm og benvarmere under forskellige forhold de seneste uger og komforten er helt i top, både i tørvejr hvor de tager den værste vind og i regnvejr hvor de næsten virker vandtætte – jeg har i hvert fald kørt et par timer med regn on/off uden at blive våd!
Jeg har testet armvarmer i str. M og benvarmere i str. S, perfekt til mine 65 kg. fordelt på 175 cm.
Konklusion
Castelli’s Nano Flex 3G er ikke den billigste løsning hvis man søger et par arm og benvarmere, men det er så afgjort en af de bedre. Kvaliteten er høj, pasformen super god og så giver de god beskyttelse mod vind og vejr under næsten alle forhold.
Med et sæt Arm og benvarmere fra Nano Flex 3G-serien kan man “forlænge” sæsonen uden at skulle investere i bibtights og langærmet jersey!
Som vi nævnte i den sidste artikel om licenscykling, vil vi i den kommende tid komme til at have et tæt samarbejde med Ragnar fra OptimizaR, hvor Noel tidligere har været forbi til en meget brugbar test i forhold struktureret træning. I denne ombæring bliver det et noget længere forløb, hvor jeg fra mandag 2. november starter i et 12 uger træningsprogram. Her på siden kan I følge en ærlig og meget gennemsigtig beretning af træningsforløbet.
Træningsprogrammet fra OptimizaR er skræddersyet til mig og forud for programmet, har jeg været igennem fire tests på hometrainer, der tæller: 20 sekunders max sprint, 3 minutters max, 6 minutters max og 12 minutters max – alle tests udført siddende. Som det er opstillet her, så burde alle tests ligge lige til højrebenet, men åbenbart ikke for mig. Jeg havde svært ved at produceret et helt konstant watt-tal ved specielt de 3 og 6 minutters tests. Den ringe evne til det konstante tråd gjorde, at jeg måtte gennemføre de to tests hele 3 gange. En hård omgang, men fra allerede fra start viser det OptimizaRs store engagement og seriøsitet.
Et billede af mine første testsEt billede af, hvordan punkterne skal ligge på en lige linje
De fire tests er røget igennem samme analyseplatform, som det var tilfældet med Noels tests – nemlig INSCYD. INSCYD analyserer tallene, så de kan fortælle, hvilket ryttertype man er. Da Ragnar havde fået min testresultater og analyseret dem, blev det tid til en samtale, hvor Ragnar minutiøst gennemgik tallenes betydning og alle de forskellige grafer, der er outputtet af min tests, INSCYD og OptimizaRs analyse.
Output
Outputtet bliver i sidste ende tal, der siger noget om:
VO2max
VLmax
Anaerobe tærskel
Fedtomsæting
Optimale træningszoner
Overblik over styrker og svagheder, alt efter hvad formålet med ens træning er.
Disse punkter kan man tilegne sig ved blot at tage testen gennem OptimizaR – det som Noel har gjort tidligere. I denne ombæring dykker Ragnar dog endnu mere ned i tallene og udformer det hele til et træningsprogram, der opfylder de behov og ønsker, man måtte have.
Individuel analyse
For at OptimizaR kan gennemføre den mest præcise analyse og tilmed tilrettelægge det bedst mulige træningsplan, er det vigtigt, at han også er i besiddelse af fysiologiske tal samt træningsmængde og vaner. Træningsmængde og træningsmønstre fik OptimizaR gennem et spørgeskema, som jeg udfyldte kort tid inden en videosamtale mellem OptimizaR og mig.
Først og fremmest kunne OptimizaR berette, at min “ilt-motor”, altså min VO2max (aerobe kapacitet) er relativt høj. Ligeledes er min VLmax (anarobe kapacitet) forholdsvis høj, hvilket på sin vis kan være udemærket, men ud fra Ragnars vurdering, skal vi forsøge at sænke min VLmax – min sprintevne – så musklerne i højere grad omdannes til et længere og seje træk, så jeg kan holde et højere watt-tal over længere tid for eksempel i forbindelse med korte eller lange udbrud i konkurrence.
De blå prikker angiver mit niveau. Mine anarobe threshold i watt pr. kilo er relativ høj, grundet min lave vægt.
Det hele kan sammenlignes lidt med rytterne på World Touren. Klassementrytterne vil oftest have en høj VO2max og en lav VLmax, da de hermed kan holde længere og langsommere nedbryder sukker samt sparere på kulhydrat depoter.
Min fysiologiske analyse
OptimizaRs valg om at sænke min VLmax, blev truffet i samarbejde med mig, men selvfølgelig med kyndig vejledning og klare, synlige beviser på, hvad der kan flytte mest i mit tilfælde. Efter vores samtale stod det klart, at træningsprogrammet kræver en stor tilvænning fra min side, da jeg er vant til at køre fuld gas stort set hele tiden. I de kommende uger skal jeg vænne mig til at køre længere intervaller med lavere belastning, end jeg plejer. Det kommer til at kræve noget mentalt, men efter OptimizaRs fine gennemgang og billeder på, hvad det kan ende ud med, er jeg fortrøstningsfuld.
Igennem vores 80 minutters videosamtale fornemmede jeg, at det ligger OptimizaR meget på hjerte, at det hele skal være så brugbart og givende for mine mål, men uden at jeg som rytter kvæles i det. Derfor har han (vi) tilpasset programmet, så jeg kan se mig selv i det og stadig kan give den en over nakken – dog i lidt mere begrænset omfang.
I den kommende tid vil det være muligt at følge med i mit træningsforløb. Vi vil med 14 dages mellemrum opdatere artiklen med nyt og spændende indhold, der kommer til at gå på min erfaringer og oplevelser med OptimizaR, fremskridt, træningsmængde, træningsmetoder, frustrationer og meget mere.
Lige inden vejret blev alt for efterårs- og vinter-agtigt, nåede vi at teste en en jersey, et par bibs og en vindjakke fra svenske Sigr. Svenske Sigr producerer cykeltøj, der stikker i flere forskellige retninger, der blandt andet tæller nogle meget farverige og eksperimenterende kollektioner. Sættet vi har testet er dog i den neutrale del af skalaen og byder på en flot mørkeblå-lilla farve til jerseyen samt et par klassiske sorte bibs. Vindjakken er trafikgul, så man er sikker på, at man lyser en smule op i landskabet.
Design og funktionalitet
Designmæssigt ligner Sigr selvfølgelig mange af konkurrenterne, da den dybe tallerken velsagtens er opfundet i forhold til basis ting, der skal være på cykeltøj. Producenterne kan oftest kun skille sig ud på specielle designs eller pasform på tøjet, hvor der må siges at være stor forskel fra brand til brand.
‘BLÅKLOCKA’ DARK BLUE CYCLING JERSEY
Sigrs jersey er en jersey uden så mange dikkedarer. Den har en helt klassisk opbygning med tre gode og store lommer bagpå, en lille lomme, der kan lukke med lynlås og ellers ikke meget andet. Farven er en flot mørkeblå, der næsten tenderer til at være mørkelilla – rigtig flot i efterårssolen, skal vi hilse at sige. Den mørkeblå-lilla farve brydes kun få steder af Sigrs hvide logo, der er at finde foran på brystet, i nakken og på den ene lomme bagpå. Herudover finder man et lille rødt mærke i højre side, hvor der også er indprintet: Sigr.
Lige under logoet i nakken finder man en lille hvid stribe, der omkranser nakke og hals – en fin lille detalje, der giver jerseyen lidt ekstra til designet. Den hvide farve er brugt til alle logoer udover det i nakken, hvorfor jerseyen holdes meget stilren og neutral.
Lynlåsen ved fronten og lynlåsen til lommen er begge fra YKK. De er begge lavet med et hvidt håndtag, så disse designmæssigt passer med de andre hvide detaljer. Lynlåsene er i god kvalitet, som man kender det fra YKK.
I bunden af jerseyen finder man en smal silikonekant, som man kender det fra mange andre cykeltrøjer. Silikonekanten er med til at fastholde trøjen i den rette position under hele køreturen. Denne klarer jobbet fint, og man føler ikke, at trøjen “løber” nogen steder, når man kører.
På afslutningen af begge ærmer finder man ligeledes en silikonekant, der dog er noget bredere og ikke lige så kraftig. Det skal ikke forstås sådan, at silikonekanten ikke kan fastholde ærmerne, men i og med at silikonekanten er noget bredere, så holder disse også rigtig fint på plads.
Pasformen på Sigrs jersey er desværre ikke helt i skabet. Pasformen er meget afslappet og et godt stykke fra racefit. Det er selvfølgelig helt op til den enkelte, hvordan man ønsker pasformen, men personligt er jeg mest til racefit.
‘LANDSVÄG’ LONGER ON YOUR LEG – CYCLING BIB SHORTS FOR MEN
Et par helt klassiske bibs fra Sigr, der ikke laver mange krumspring. Bibshortsne er produceret i helt sort, der kun er afbrudt af et relativt stort Sigr-logo på siden af hvert lår. Pasformen på shortsne er, modsat jerseyen, lige i øjet, og de sidder helt tæt, dog uden at stramme ubehageligt i skridtet. Selerne længde er ligeledes tilpas, så de holder bukserne fint oppe, men uden at stramme for meget på skuldrene og i skridtet.
Endvidere er selerne produceret i et rigtig lækkert materiale, der føles rart mod huden. Syningerne er lavet på en sådan måde, at man ikke føler ubehag eller noget, der laver mærker i huden efter køreturen.
Puden fra Sigr er rigtig blød og giver god støtte. Personligt synes jeg dog, at puden er en kende for stor, så den føles en smule anderledes, når man sidder i sadlen. En smagssag, men jeg vil gerne kunne mærke sadlen gennem puden, uden det bliver for meget.
Ved starten af låret, er Sigrs bibs udstyret med et bredt silikonestykke, der fastholder buksen rigtig fint. Silikonekanten sidder stramt, men rigtig behageligt. stykket sikrer, at benene ikke “kravler” op under kørsel – jobbet klarer de fint.
‘UPPSALA YELLOW’ HI-VIZ CYCLING WIND JACKET FOR MEN
Den sidste del, vi har testet i denne omgang fra Sigr, er en vindjakke i trafikgul. Jakken farve lyser godt op i landskabet – både hvis man bruger den om dagen, men også om aftenen. Stort set alle logoer og mærker på vindjakken er lavet som reflekser, så den reflekterer lyset fra bilerne. Reflekserne gør den rigtig god at have med i skumringstiderne, så man er synlig, selvom der ikke er helt mørkt. Reflekserne er selvfølgelig mest synlige på fronten, armene og ryggen, da det er disse, der er nemmest at se under kørsel.
Uppsala jakken fra Sigr er produceret som en decideret vindjakke, hvilket man ser ved, at der ikke er lavet lommer på ryggen. Personligt bruger jeg meste dels vindjakker, når jeg cykler mountainbike og har længere transportstykker på landevej. Vindjakken kan være rigtig god på vejen til skoven, men også bagefter, da der oftest er en anden temperatur i skoven grundet den manglende vind. Endvidere er intensiteten normalvis højere i sporet, end på landevejen der til og her er en vindjakke nem at have med på farten.
Sigr proklamerer, at jakken er produceret i et racefit, så man endda skal overveje at købe en størrelse større. Denne udlægning kan jeg desværre ikke følge, som det også var tilfældet med deres jersey. Normalt bruger jeg Small eller Ekstra Small i cykeltøj, hvilket jeg ikke vurdere denne til at være. Umiddelbart vil jeg vurdere jersey og vindjakke til at være medium i de fleste andre mærker – ærgerligt, da det trækker ned i bedømmelsen.
Konklusion
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Sigr har et superfint og nordisk design, der byder på små og fine detaljer hele vejen rundt. Alle tre dele er af høj kvalitet og har nogle gode detaljer, der gør, at tøjet bliver i de positioner, der er tiltænkt. I sættet må jeg fremhæve Sigrs bibshorts, da de sidder rigtig godt og er produceret i et lækkert materiale. Det eneste minus er, at puden er lidt for tyk til min smag, men igen, det er en smagssag.
Slutteligt må jeg konkludere, at pasformen er lidt for afslappet til min smag. Igen, pasform er en smagssag, men jeg synes, at tøjet skal være racefit, hvis man skriver, at det er racefit. Specielt vindjakken, er stor i størrelsen til at være racefit. Deres jersey er ikke beskrevet som racefit.
Prismæssigt bevæger Sigr sig i et midterfelt, der hverken er superdyrt, men heller ikke superbilligt. Kvaliteten af tøjet er rigtig god til prisen.
Pris
‘BLÅKLOCKA’ DARK BLUE CYCLING JERSEY: 799,-
‘LANDSVÄG’ LONGER ON YOUR LEG – CYCLING BIB SHORTS: 999,-
Osprey har for nyligt lanceret nye udgaver af deres Transporter-serie. Serien består af 4 modeller, 3 klassiske rygsække med forskellige åbninger i toppen, samt en duffel bag. Udgaven som vi her har testet, Panel Loader Pack, er nok den udgave der egner sig bedst til pendleren – da den har seperat rum til en 15″ bærbar PC.
Design og detaljer
Transporter-serien fra Osprey er en serie af hverdagstasker som kan bruges til lidt af hvert, det er altså ikke en cykelspecifik rygsæk – men stadig én af de tasker som Osprey fremhæver til pendlere/commutere. Som nævnt indledningsvis, så består serien af flere forskellige modeller, hvor denne har en klassisk lynlås åbning der kan åbnes næsten hele op i begge sider.
Osprey tilbyder denne rygsæk i hele 6 forskellige farver, grøn, sort. grå, blå og så to forskellige “camo-farver” grå og sort som er udgaven vi her har haft til test.
Rygsækken vejer 0,9 kg. uden indhold og er 49 cm høj, 32 cm bred og 22 cm dyb.
Rygsækken er vandafvisende, så man behøver ikke bekymre sig om at bruge regnslag eller lign., når/hvis vejret pludselig vender. Udover at materialet er vandtæt, så virker det også ret tykt og robust, så det kan holde til mange års brug.
På forsiden af rygsækken er der nederst plast til at montere en cykellygte, mens der også er en mindre lomme øverst som er nem at komme til. Den er oplagt til opbevaring af ex. mobiltelefon, solbriller eller lign. Øverst er et klassisk bærehåndtag.
Indvendigt er der ét stort rum i hele taskens højde, her kan man eksempelvis opbevare bøger, tøj eller hvad man nu skal have med. Der er også en dedikeret lomme til en 15″ bærbar PC, samt tablet. På lommen er der mindre net-lommer og plads til eksempelvis kuglepenne som gør organiseringen i rygsækken lidt nemmere og mere overskuelig. Der er også en lille strop hvori man kan placere sine nøgler, så de ikke forsvinder i dybet.
I højre side (Set forfra) er også en dedikeret lomme til opbevaring af vandflaske, den er i vandtæt materiale så en evt. lækkende flaske ikke betyder at bøger eller andet bliver vådt – også en ret fed detalje!
Bagsiden af rygsækken, mod ryggen, har en riflet padding med hul i midten så man kan komme af med varmen. Stropperne er ligeledes med god padding og i mesh. Der er en strop omkring livet og endnu en omkring brystet, begge kan naturligvis nemt justeres så det passer den enkelte. På stroppen omkring brystet er der i spændet endda indbygget en nødfløjte.
Komfort og praktisk brug
Transporter Panel Loader Pack sidder behageligt på ryggen og holdes godt fast takket være de to spænder, omkring brystet og ved livet, begge super enkle at justere. Luft “kanalen” på bagsiden mod ryggen gør at man undgår at blive helt våd af sved hvis man bruger den til pendling eller lign. Stropperne er ligeledes behagelige og fordeler trykket fint på skuldrerne, uden at skarve.
Rygsækken har som tidligere nævnt plads til 15″ bærbar PC og derudover et stort rum der kan bruges til alverdens ting. Hvis den skal bruges til pendling, så bliver den lige til den lille side for mig, hvis tasken skal indeholde både PC, skiftetøj, sko, håndklæde og sæbe/shampoo og lign. Men pendler man på cyklen med et behov for at medbringe knap så meget, så kan det sagtens lade sig gøre. Det store rum i rygsækken kan fint rumme et sæt skiftetøj, eller skolebøger for den sags skyld, samtidig er der flere mindre “lommer” til at lette organisering.
Rygsækken er ikke specielt stor og det gør den velegnet til brug i fritiden også, uanset om man cykler eller ej – den er ikke lavet specifik til cykling, men som “universal” rygsæk og det gør den fantastisk godt! Jeg har brugt den til alt fra pendling, til indkøb og dagsture med familien.
Rygsækken’s materiale gør at den tåler vind og vejr, så kommer der en byge skal man ikke være bekymret for om taskens indhold er gennemblødt, det samme hvis man har en vandflaske liggende inden i tasken, for der er en seperat vandtæt lomme til denne. – så man undgår at tøj/bøger eller hvad man nu opbevarer i tasken, bliver vådt.
Konklusion
Transporter Panel Loader Pack er en ret fed universal-taske som dækker mange behov og kan bruges til mange forskellige formål, både fritidsbrug og ifm. pendling til/fra arbejde, uanset om det sker med offentlig transport eller på cyklen.
Kvaliteten er som vanligt høj, og man er ikke i tvivl om at den vil holde mange år fremover – materialerne er kraftige og virker enormt slidstærkt, samtidig tåler den regn, så man slipper for regnslag.
Rygsækken har rum til bærbar PC, samt et stort rum, med enkelte net-lommer. Jeg havde nok foretrækket 2 større rum hvis den skal bruges til daglig pendling på cyklen med skiftetøj, bade-grej, sko og PC. Men hvis man ikke har helt samme behov for “oppakning” på den daglige pendler-tur, så er rygsækken glimrende at benytte, også når man cykler. De to remme sikrer at den sidder godt til, der er fin polstring i både skulderremme og på bagsiden – men stadig med mulighed for at man kan komme af med varmen.
Samlet set er Transporter Panel Loader Pack en rigtig fin rygsæk af høj kvalitet, den har ikke den største kapacitet, men fylder og vejer så til gengæld heller ikke så meget – og så gør designet den også oplagt til brug i fritiden som almindelig rygsæk.
Massagepistoler er det nye sort, det er der vist ingen tvivl om. Er man på Instagram eller Facebook og har vist interesse for sport og fitness, så er man med stor sandsynlighed blevet bombarderet med reklamer den seneste tid. Massagepistolens opgave er kort fortalt at øge blodcirkulationen, stimulerer bindevævet og kunne give massage på helt specifikke punkter – af dig selv, eller din mand/kone/kæreste.
Flowlife er én af de nye producenter af disse massagepistoler og vi skal i denne omgang kigge på den “lille” af de to modeller der pt. er i deres sortiment. Flowlife Go! hedder modellen og den fås pt. til omkring 1800,- danske kroner.
Hvad er der i kassen?
Flowgun Go! kommer i en fin taske med hård skal, der yder beskyttelse ved både opbevaring og transport. Den er således nem at have med på farten, uanset om det er i forbindelse med træning eller på ferien.
I tasken finder man:
Flowgun Go!
6 massagehoveder
220 volt oplader
Vejledning
Pudseklud
Se vores unboxing af Flowgun Go! nedenfor.
Specifikationer
Op til 2800 slag i minuttet
5 vibrationsniveauer
10 mm slaglængde
50-60 db lydniveau
7-8 timers batteritid
Vejer 903 gram
Inkl. 6 massagehoveder
Design og funktioner
Flowgun Go! er udført i sort plast og har en lækker gummi-agtig overflade, det gør at man har et godt greb omkring massagepistolen. Den vejer lige over 900 gram og har kun én enkelt knap man skal forholde sig til. Tryk én gang og den tændes, trykker man igen skifter den imellem de ialt 5 vibrationsniveauer, hvorefter den slukker. En række dioder indikerer hvilket niveau man er på, og umiddelbart under sidder en tilsvarende række dioder der indikerer hvor meget batteri der er tilbage. Det er super simpelt og fungerer udmærket, jeg havde dog nok foretrukket at man kunne skrue op/ned istedet for at skulle igennem alle 5 niveauer hver gang.
Vibrationsniveauer
Level 1: 1700rpm
Level 2: 2000rpm
Leverl 3: 2250rpm
Level 4: 2530rpm
Level 5: 2800rpm
I bunden af Flowgun Go! er indgang til den medfølgende 220 volt oplader, og det indbyggede batteri giver mellem 7 og 8 timers batteritid, så opladning er ikke noget man behøver bekymre sig ret meget om! Når den skal oplades tager det ca. 3 timer, så det er også overkommeligt.
I pakken får man 6 forskellige massagehoveder og i den medfølgende vejledning er en kort forklaring af hvordan de forskellige massagehoveder kan/skal bruges. Der er et stort rundt massagehoved til brug på størstedelen af kroppen, et blødere hoved til mere sensitive områder, et fladt hoved til eksempelvis brystet, et “spids” hoved til meget specifikke områder, en “spartel” til områder hvor der ikke er så meget plads og en “fork” til armene. Man er derfor dækket ret godt inde med disse 6 massagehoveder og efter noget tid får man sikkert fundet sine favoritter og ved hvor og hvornår de skal bruges for bedst mulig effekt på ens krop.
Flowgun Go! har en indbygget timer der aktiveres efter 10 minutter, som også bør være rigeligt til en god massage af det meste af kroppen.
Sådan virker den
FlowGun Go! kan bruges på næsten hele kroppen, blot ved at benytte de massage-hoveder som er lavet til den pågældende del af kroppen, det betyder at skal man massere hele kroppen, vil man skulle udskifte massage-hovederne undervejs – man når dog langt med det runde massagehovedet som kan bruges mange steder.
Det er oplagt at bruge Flowgun Go! så snart man oplever muskelsmerter/ømhed, da den er hurtig at tage frem og bruge, samtidig kan det bruges udenpå tøjet, så der er intet i vejen for at bruge den i sofaen om aftenen, eller på kontoret i løbet af dagen. Håndtaget og den forholdsvis lette vægt gør at man kan nå næsten alle områder på kroppen selv, inkl. nakke og skuldre som nok er det område som flest af os der sidder på kontor til daglig, døjer med. Man kan holde på 2 måder, selve håndtaget eller på “t-stykket” øverst hvor håndtag og hoved mødes, så man har et godt greb, uanset hvor på kroppen den bruges.
Betjeningen er super nem, der er kun én knap, den bruges til at tænde for enheden og skifte imellem de forskellige vibrationsniveauer. Ulempen er så at man skal igennem alle modes for at slukke og/eller skifte til et lavere niveau.
Generelt bør man bruge højere vibrationsniveau på de større muskelgrupper og et lavere niveau på sensitive områder.
Flowgun Go! larmer ikke specielt meget, så den kan sagtens bruges foran TV’et uden lyden overdøves.
I testperioden er Flowgun Go! blevet brugt til både restitution og velvære, både på rest-days og efter træning. Mine fokusområder har været ben da de er hårdest ramt efter cykeltræning, mens nakke/skuldre også har fået lidt kærlighed da jeg tilbringer størstedelen af min dagligdag på kontor. Det er mit klare indtryk at den hjælper godt til at få løsnet op, så man undgår spændinger og ømhed som det ofte medfører – jeg kan i hvert fald tydeligt mærke at skuldrene lige sænkes en kende efter en omgang med Flowgun Go!
Konklusion
Flowgun Go! er en kompakt, men stadig ret kraftig massagepistol der er virkelig nem at bruge. Kvaliteten er glimrende og med fra start får man alt hvad man skal bruge, samlet i en smart taske der gør den nem at tage med på farten, eller på ferien.
Den har “power” nok til at komme i bund med de store muskelgrupper og den kan bruges på næsten hele kroppen, og ikke “kun” til sportsudøveren, også til manden/konen er måske bare er øm i nakke og skuldre efter en dags kontorarbejde.
Med en vejledende pris på under 2000,- DKK får man ret meget værdi for pengene!
Muc-Off fortsætter med at udvide deres sortiment og senest er deres tøj og tilbehør, serien hvor bl.a. disse MTB handsker hører til.
MTB Gloves fås i 3 forskellige designs, der dog alle er tro mod det klassiske Muc-Off design og farverne vi kender dem for.
Design og detaljer
Muc-Off MTB Gloves er håndlavet og består af 3 dele, en håndflade i Clarino der er slidstærkt og tåler lidt vand, en overdel i polyester med 4 vejs stræk for optimal komfort og afslutningen ved håndleddet er i neopren som er fleksibelt og åndbart.
På håndryggen er Muc-Off’s logo og tommeltotten er i frotté så man nemt kan tørre sved eller snot væk fra næsen. Handsken er forstærket ved tommeltotten og i stykket mellem tommeltot og pegefinger, dette burde forlænge levetiden på handskerne.
I håndfladen og ud på fingrene er silikoneprint som både ser fedt ud, og sikrer godt greb omkring håndtag og bremse/skiftegreb. Der er ingen gel eller polstring i håndfladen, så man har fuld kontrol med cyklen.
I fingrene er der indvævet fibre så du kan betjene din Garmin eller din smartphone med handskerne på og i disse dage hvor vi er online overalt er det jo nærmest et must!
Handskerne er ret lette og sidder super godt på mine hænder. Materialet er ikke specielt tykt, men alligevel tykt nok til at give noget beskyttelse mod vind og vejr, umiddelbart vil jeg mene de også snildt kan klare en lille byge – men indtil videre har jeg ikke været så “heldig” at ramme ind i én med handskerne på. Jeg ville selv bruge dem forår og efterår, til vinter skal de fleste have lidt mere beskyttelse, men ned til omkring 5-7 grader vil jeg umiddelbart selv godt kunne bruge dem.
Konklusion
Muc-Off markedsfører selv handskerne som “noget alle de andre ikke har” og henvender sig nok derfor i høj grad til dem der gerne skiller sig lidt ud fra mængden og ikke gider kører med det samme som alle andre.
Handskerne er af høj kvalitet, materialerne lækre og pasformen super god – de sidder tæt, lukker fint til omkring håndleddet og så har de flere fede detaljer såsom fibre i fingrene så smartphonen kan betjenes, silikoneprint for godt greb og forstærkning på de mest udsatte steder.
Schwalbe’s nye modeller af Racing Ralph & Racing Ray med skinwall kom i august 2020. Racing Ralph er generelt et meget populært dæk blandt mountainbikere der gerne vil have lette dæk og dæk med lav rullemodstand. Men nu har de lavet et specielt fordæk til Racing Ralph der hedder Racing Ray, dette fordæk har den samme gode rullemodstand, men en anelse større knopper hvilket giver væsentlig bedre greb i sving, så det er vi spændte på at få testet. De nye modeller har den nye compound der hedder Addix Speed.
Udvalgte specifikationer
Addix Speed
640g (29″ x 2,25)
Skinwall (Transparent Sidewall som Schwalbe kalder det)
Super rullemodstand
Fås også i 2,35″
Montering og opsætning
Montering af et Tubeless mountainbike dæk plejer normalt at være en smal sag. Men jeg skal da lige love for at disse Schwalbe dæk er paskram. De sidder så godt på fælgen at jeg vil skyde jeg kan kører uden Tubeless væske hvis jeg ikke punkterede. Normalt så kan jeg presse dækkene på fælgene med hænderne men det var ikke muligt med disse dæk, her skulle jeg være meget ihærdig med dækjernene.
Schwalbe havde medleveret deres nye dækjern og det var en gevindst, for det er sådan nogle man sætter ind på fælget så de kan holde dækket mens man vipper det næste stykke på, de er iøvrigt mega smart og utrolig gode, totalt tommel op til dem.
Nu håber jeg bare ikke jeg punktere så kraftigt på dækkene at de skal af ude i skoven, for jeg ikke sikker på jeg får de dæk af igen på normal måde, men det må jo vise sig når eller hvis jeg punktere.
Praktisk test
Den praktiske test er foregået de sidste 3 mdr. så de er blevet testet hele vejen rundt. De er blevet testet på de tørreste sprøde spor, grusveje, landeveje, og i den mudrede start på efteråret.
Det er et sæt dæk der helt klart er til de personer der ønsker et dæk der ruller vanvittig godt. Jeg ruller somregel 5-8km fra mit hjem og til skoven på grusveje og asfalt, og må bare sige at jeg er utrolig overrasket over hvor godt de ruller.
Racing Ralph dækket er beregnet som bagdæk, da knopperne sidder lidt tættere og gummiblandingen er lidt hårdere, så de ikke slides så hurtig. Samtidig er knopperne ikke så store som på Racing Ray dækket.
Racing Ray dækket er lavet som et fordæk, knopperne er lidt større og lidt blødere, så man virkelig har greb i svingene, når man presser den i svingene på sporet. Sidekniopperne er også en del større for at give bedre greb i svingene.
Grebet i skoven er helt fantastisk. Når man kommer ud på singletracket og bare giver den gas, så har disse dæk vildt godt greb. De står bare fast og når man presser den rundt i svingene så kan man virkelig mærke at der er godt greb. Racing Ray, har nogle bløde knopper på siderne, hvilket er med til at der virkelig er greb i svingene.
Racin Ray og Racing Ralph er et alsidigt dæk, der er fremragende til både løst, hårdt pakket, fast og lidt blødt underlag. Det er hurtigt rullende med ensartet og pålideligt vejgreb til en lang række terrænforhold, men når det bliver lidt mudret/pløret, vil et Rocket Ron eller Nobby Nic være at foretrække.
Konklusion
De sidste par måneder har jeg fået rullet omkring 1000 km, og jeg kan sige at dette dæk ruller vildt godt. Man har et fantastisk greb i svingene, på rødderne og på klipperne i Harzen. På min tur til Harzen kværnede Schwalbe dækkene bare rundt i svingene, hen over klipperne og rødderne og man kunne bare mærke hvor godt de bed fast i underlaget. Jeg tænkte flere gange at nu må de da punktere, men det gjorde de ikke.
Holdbarheden virker umiddelbart fin, da jeg faktisk synes at stadig ser forholdvis nye og ubrugte ud efter 1000 km. MTB.
Dog får de et lille minus ved at de var så svære at få monteret på fælgene, men når de er kommet på så sidder de der bare, men ved ikke om det er fordi at mine Bontrager fælge er en smule brede.
Hvis du er på udkig efter nogle nye Alloround dæk, så kan jeg varmt anbefale at kigge nærmere på disse Schwalbe Racing Ralph & Racing Ray dæk. De er super gode, og bider virkelig godt fast i underlaget. Og så er det mega fedt med dæksiderne, de er mega fede i den farve uden at være helt lyse. De er så lækre at det er værd at sidde og nyde en kop kaffe efter turen mens man sidder og nyder synet.
Gravel er hot – ingen tvivl om det, men hvad er gravel egentlig for en størrelse og hvordan kommer man i gang?
I denne artikel kommer vi ind på begrebet gravel og hvordan man kommer igang med at kører gravel.
Hvad er gravel?
Gravel er egentlig bare et udtryk som i Danmark bruges for kørsel på grusstier, skovstier, vandrestier og lign., altså ligger det tæt op af mountainbike, men uden de mest tekniske passager. Gravel foregår typisk ikke på afmærkede spor/ruter, men derimod på alt det “man ikke vidste fandtes” og er i højere grad opdagelse og oplevelser, end Strava segmenter og krampe i lægmusklerne. Denne kombination tiltaler mange, eksempelvis mountainbikeren der søger noget knap så “farligt” og landevejsrytteren der søger en sjov form for efterårs/vintertræning. Personligt har jeg igennem de sidste år kørt både gravel, landevej og mountainbike, og må blankt erkende at mountainbiken ofte glemmes, til fordel for en tur på gravel cyklen – fordi den er så alsidig. Du kan kører rimelig hurtigt på landevejen, hurtigt på grusstien og den klarer også fint et mountainbikespor så længe det ikke er alt for teknisk og med for mange sten og rødder.
Når man kører gravel handler det også, for de fleste, i høj grad om det sociale. Gravel køres ofte i større eller mindre grupper og der skal være plads til både kaffe/kage stop, samt foto-stop hvor natur og cykel foreviges. Gravel-ture bringer ofte en på ture i nær-området hvor man aldrig har været før, måske fordi det er for “kedeligt” på mountainbike og ufremkommeligt på landevejscyklen. Man finder pludselig en mase skjulte perler og pludselig gælder det om at finde så mange skjulte grusstier som overhovedet muligt.
Gravel kan køres på mange forskellige cykler, nogle starter ud på landevejscyklen med et par lidt bredere dæk, andre en crosscykel, en hardtail mountainbike eller en decideret gravel cykel. Hvilken cykel man vælger er egentlig ikke så vigtigt til at starte med – det vigtigste at komme afsted og snuse til gravel for at finde ud af om det er noget for en.
Hvad kræves for at komme igang?
Det kræver langt mindre end man skulle tro og cykler du i forvejen har du formentlig al grejet i forvejen.
Cykel: Eksempelvis en racercykel med plads til min. 33 mm. Dæk, en hardtail mountainbike, en cykelcross cykel eller en decideret gravel cykel. Det vigtigste her er så brede dæk som muligt, på 23-28mm racerdæk er komforten meget ringe og risiko for punkteringer er alt for stor.
Cykelhjelm og cykeltøj: Der kræves ingen særligt udstyr og der er ingen “dresscode”, folk kører i alt fra tætsiddende lycra til mere mountainbike-orienteret loose-fit cykeltøj.
Cykelsko: Mange bruger de samme sko/klamper som de normalt benytter, for at undgå at have to forskellige par sko. Min anbefaling er dog at man bruger et par mountainbike-sko, da de er langt bedre at gå i, end et par klassiske landevejssko.
Cykelcomputer med GPS/kort-funktion: Ikke et krav, men det gør det lidt nemmere hvis man planlægger ruten hjemmefra, eller bare til at få en sikkert hjem hvis man kører på opdagelse.
Dunk og energi: Risikoen for at turen bliver lidt længere end oprindeligt planlagt er bestemt til stede, så husk vand og lidt energi – på mange ture er der langt mellem mulighederne for at fylde vanddunken.
Som checklisten ovenfor indikerer, så er der faktisk ikke store krav når man vil teste af om gravel er noget for en – det er bare at kaste sig ud i det!
Har du nogle tips og tricks til dem der ønsker at prøve kræfter med gravel – så del dem med os alle i kommentarfeltet nedenfor.
Fra ABUS har vi modtaget et par nye hjelme til test, bl.a. Macator, en prisstærk hjelm til under 500,- med rigtige fine features, smart design og så fås den i mange forskellige farver.
Design og detaljer
Macator fås i 10 forskellige farver, både de klassiske og de mere specielle såsom denne i “Opal Green”.
Hjelmen er helt klassisk og super let, den vejer kun 270 gram og man mærker den derfor næsten ikke når man har den på. Det gør den også velegnet til børn og unge, da den fås ned i str. 51-55 cm.
Hjelmens skal er i et såkaldt “in-mold” design, hvilket betyder at inder og yderskallen er støbt sammen, det holder bedre og så ser det bare pænere ud, hjelmens finish er der med andre ord ikke noget at sætte en finger på!
Macator er med 13 ventilationskanaler, så der kommer masser af luft til hovedet, foran er der net så insekter ikke flyver ind i hjelmen og bagpå sørger store ventilationskanaler for at man også kan komme af med varmen.
Omkring hagen er et klassisk klik-spænde og remme der justeres nemt og enkelt til brugeren, hagepuden kan fjernes alt efter hvad man foretrækker.
I nakken kan Macator’s omkreds justeres via et drejespænde, og selve nakke-spændet kan også justeres op og ned i højden så det passer til brugeren.
Ønsker man at bruge Macator som en mere MTB orienteret hjelm, så medfølger der en løs skygge, som kan monteres eller fjernes som det nu passer en bedst. Dermed har man en hjelm som masser til brug både på landevejen og på mountainbiken.
Konklusion
Macator er en ret fed hjelm, overraskende let og med en god pasform. Hjelmen fås i mange fede farver og designet og detaljerne overrasker når man ser prisen på under 500,-
Macator giver rigtig meget værdi for pengene og er oplagt til motionisten eller børnene der ønsker en god hjelm, i let og luftigt design uden for mange dikkedarer, men til en rigtig fair pris!
