Quantcast
Channel: CykelStart.dk
Viewing all 1781 articles
Browse latest View live

Test: Sandberg Waterproof Bluetooth hovedtelefoner

$
0
0

Danske Sandberg har sendt deres sports høretelefoner til test, og det er den udgave der er vandtæt. Den vandtætte udgave er meget smart når man dyrker motion med dem, da man tit er badet i sved, tager en tur på cyklen i regnvejr, eller sidder hjemmetræneren og kamp sveder.

Vi har testet dem på hometraineren på de dage hvor vejret ikke er så indbydende – ligesom de er blevet brugt til hverdag.

Hvad er der i kassen?

Sandbergs vandtætte sports høretelefoner kommer i en pæn lille æske der rummer følgende:

  • Sandberg vandtætte sports høretelefoner
  • USB kabel til opladning
  • Earbuds i forskellige størrelser
  • Vejledninger

Design og detaljer

Sandbergs sports høretelefoner ligner andre sports høretelefoner, hvor de er lavet med enbøjle der går over øret, så man ikke taber dem, når man bruger dem til at dyrke motion med. Derudover er der en earbud på hver som man får puttet ind i øregangen, hvor de efter min mening sidder super godt. Mellem højre og venstre earbuds er der en lille ledning hvor der holde det hele sammen. Det betyder dog at man altid har denne ledning i nakken, eller foran ved halsen. Det er lidt smag og behag om man er til den ledning eller ej. Fordelen ved at den er der, er at hvis den skulle hoppe af det ene øre, så falder den ikke til jorden hvor man evt. vil kunne risikere at komme til at træde på den.

Med i pakken får man nogle af ekstra earbuds med, så man nemt kan finde en kombination der passer til ens ører, det er vigtigt med den helt rette størrelse, da et sæt in-ear høretelefoner aldrig spiller optimalt hvis ikke de sidder helt tæt i øregangen.

På den højre høretelefon er der tre kanpper, tænd/sluk, Volume op/næste nummer og volume ned/tidligere nummer. Derudover er det også på den højre at lade stikket sidder i, hvor man montere en mini USB som medfølger for at lade op.

Batteri kapaciten er efter min mening super, den holder rigtig længe, Sandberg har noteret at de skal kunne holde 8 timers uafbrudt brug, og så lange er mine træningspas ikke. Men det tiltaler mig at man ikke efter 1 til 2 timer træning skal til at tænke på om man kan hører musik til man er færdig med at træne.

Efter at have brugt dem en del gange på hometraineren, og sveden er haglet af mig, så er det nok meget godt at de er vandtætte. De sidder super godt selv om man bliver meget svedig, hvilket for mig betyder meget. Der nogen modeller der godt kan komme til at klø i øret når der kommer sveder, men det har jeg ikke oplevet med disse endnu, så det er positivt.

Lydmæssigt var mine forventninger ikke super høje, når man tænker på at med en pris på 399,- så kan man ikke forvente det stor, men jeg synes egentlig at de giver en rimelig lyd, man kunne godt mangle lidt mere bas når de bruges til træning. Men det er måske svært i sådan nogle små høretelefoner.

Konklusion

Med en pris på 399,-, får man nogle rigtig gode høretelefoner, som kan bruges til alt sport da de er vandtætte, det er super smart, jeg roer også en gang i mellem kajak, hvor jeg nu ikke skal være bange for at falde i og ødelægge høretelefonerne, det er super godt. Så sidder de også godt på mine øre, og er meget behagelige at have på.

Et minus er at jeg godt kunne buge lidt mere bas, men det vil jeg skyde på er meget generelt for høretelefoner i denne prisklasse.

Så skal du ud og have et par all around høretelefoner kan jeg varmt anbefale disse uden at man bliver flået på pengepungen.

Pris og tilgængelighed

Vejledendepris 399,-


Zwift opgraderer, nu altid 3 verdener!

$
0
0

Zwift bliver stadig mere populært som online træningsplatform og det har de nu taget konsekvensen af. I praksis betyder det at der nu altid er adgang til den verden der kaldes Watopia, og derudover er der dagligt 2 “gæste-verdener” tilgængelige, ex. Richmond, London, Yorkshire osv.

Tidligere har man kun haft adgang til Watopia (Fast) samt én gæsteverden, men nu får vi altså dagligt adgang til 3 forskellige verdener.

Opdateringen udrulles i skrivende stund på alle platforme, så vær opmærksom på at din app måske skal opdateres inden du kan komme igang igen!

Læs mere på Zwift.com

Test: Garmin fēnix 6

$
0
0

I 2019 kom Garmin med deres nyeste multisportsur der hedder Fénix 6 og det er den største og mest avancerede i serien af multisportsure. Fénix 6 er efter følgeren til den meget populære Fénix 5 som jeg iøvrigt selv flittigt bruger. Så det er mega fedt at komme til at teste Fénix 6 og se om den er bedre end den gamle.

Garmin Fénix 6 er ikke kun et multisportsur/aktivitetstracker, men også et smartwatch med notifikationer og et sportsur der kan bruges til at tracke din træning via den indbyggede GPS – med andre ord et produkt der kan det hele.

Hvad er der i kassen?

Garmin Fénix 6 kommer, som sine forgænger, i en fin lille æske i rigtig Garmin stil.

  • Garmin Fénix 6 Multisporsur
  • Ledning til opladning
  • Manual

Udvalgte specifikationer

  • 47mm på urets hus
  • 33,02mm diameter skærm ( 260 x 260 pixels )
  • Indbygget GPS og kort
  • Op til 36 timers batteritid med GPS og 14 dage som smartwatch
  • Vejer 72 gram
  • Understøtter både ANT+, Bluetooth & Smart sensorer
  • Understøtter Wi-Fi og Bluetooth for trådløs overførsel af data
  • Smartwatch funktioner
  • Indbygget puls til håndledet

Urets design

Garmin Fénix 6 fås i et hav af forskellige varianter, hvor forskellen ligger i at man kan få 3 forskellige størrelser skærm, forskellige farver remme og urskiver, og med og uden Sapphire glas. Denne udgave er den såkaldte Pro & Sapphire udgave med orange rem.

Skærmen er på dette ur ikke touch, denne model har knapper på siden, hvilket for mig fungere super. Der er en pil op og en pil ned, knap til at aktivere lyset, en knap til at acceptere det punkt man står på, og en “Lap” knap hvis man kører omgange eller løber omgange.

Uret her har sapphire glas, hvilket betyder at der efter Garmin’s udsagn ikke kan komme ridser i glasset, hvilket er fedt hvis man bruger uret som hverdagsur, og eks. er håndværker, så er det fedt det er lidt holdbar.

Remmen på denne model er en gummirem, hvilket er tilfældet på de fleste sportsure, men selve designet på denne model, er jeg helt vildt med, jeg kan godt lide de lidt grovere træk i uret ved ursiven og det.

Funktioner og features

Garmin Fénix 6 har så mange fede features at det bliver et vanvittigt langt skriv, så vil undlade at lave et skriv der tager 8 timer at få læst. Men alle de fede features som kan ses i Garmin connect app, hvor det hele er nemt og overskueligt.

Noget af det sjove i denne model i forhold til Fénix 5’eren er at den har en funktion der hedder “body batteri” hvor den kan se din krops tilstand, og kan give dig en indikation om du skal slappe af eller tage ud og dyrke lidt motion.

En anden feature er at den kan holde øje med din vejrtrækningsfrekvens, denne her er meget sjov at kigge på, men som almindelig motionist har jeg lidt svært ved at se hvad jeg kan bruge denne til, men som triatlet eller proffesionel kan det give meget god mening at holde øje med vejrtrækningen. Jeg er slet ikke itvivl om jeg trækker vejret når jeg dyrker motion, jeg er mere usikker på om jeg får luft nok ind.

Men under hver menu i Garmin Connect app, er der en “hjælp” knap oppe i højre hjørne hvor der nøjagtig får forklaret hvilken funktion den har som du er inde på, dette er vildt smart.

Aktivitetstracker

Som aktivtetstracker fungerer Fénix 6 på samme vis som Garmin Fénix 5 som de fleste kender, den tracker ens daglige antal skridt, forbrændte kalorier og km. Derudover vil den løbende give dig en advarsel hvis du har været inaktiv for længe, en let vibration og et “Bevæg dig” vil poppe op på skærmen. Dette er en fed mulighed for at give dig en venlig påmindelse til at gå en runde på kontoret, måske hente en kop kaffe eller lige gå en tur på lageret eller i haven alt efter om man er på job eller derhjemme.

Der oprettes et personligt mål for daglig antal skridt og dette mål justeres løbende så man hele tiden skal gøre det lidt bedre end dagen før, men dog så det bestemt stadig er opnåelig. En sjov ting er her at hvis alle i familien har skridt tæller i uret så er det en meget sjov konkurrence at snakke om ved aftensmaden, for at se hvem der har gået flest skridt.

Smartwatch

Uret har også en smartwatch funktion, hvor man får opkald, sms og alle mulige andre notifikationer op på uret med en let vibration. Man kan selv vælge hvad man vil have vist, og om det kun er når man ikke dyrker motion eller hvordan man selv har lyst til at indstille det.

Derover er der mulighed for at hente andre urskiver så man kan personliggøre sit ur så man kun får set det på hovedskærmen som man har lyst til i Garmin IQ Butikken. Dette er super fedt.

Sportsfunktion

Udover tracking af skridt og generel aktivitetsniveau kan Fénix 6 uret, takket være den indbyggede GPS, også bruges som tracker i forbindelse med sport – på uret kan man vælge mellem følgende: Løb, cykling, svømning, golf, gang og forskellig indendørs træning, samt mange andre sportsgrene.

Sportsfunktionerne på skærmen er selvfølgelig lidt begrænsede hvis man evt. er vant til en Garmin Edge at cykle med. I cykel-tilstand har man som udgangspunkt mulighed for at se 4 forskellige oplysninger, tid, fart, distance og gns. fart direkte på uret og yderligere information opsamlet via GPS kan efterfølgende ses på Garmin Connect. Man kan naturligvis i alle tilstande, uanset sportsgren, tilpasse felterne til ens præferencer, så man får den data der er mest relevant for en selv. Derudover kan man også lave flere skærme så den selv kan shuffle mellem dem, men det kan godt forvirre mit hoved en smule.

Hvis man dyrker forskellige former for sport, det kunne være både cykling, løb, og evt kajak, så kan man nemt have alle funktionerne i uret, og selv tilpasse hver sport til ens behov. Så er man en person der dyrker meget forskellig sport er Fénix uret fantastisk.

Andre funktioner/ features

  • HÅNDLEDSBASERET PULSMÅLING
  • STRØMSTYRING
  • REGISTRERING AF HYDRERING
  • BODY BATTERY™ ENERGIOVERVÅGER
  • PRÆSTATIONSMÅLINGER
  • PACEPRO TEKNOLOGI
  • GOLFBANER
  • VEJRTRÆKNINGSREGISTRERING
  • TUR-RETUR-RUTE
  • MUSIK-APPS
  • GARMIN PAY
  • SIKKERHEDS- OG SPORINGSFUNKTIONER
  • SAMT MANGE ANDRE FEAUTURES

Batteritid og praktiske erfaringer med Fenix 6

Efter at have brugt uret de sidste par måneder, har jeg dannet mig en del erfaringer med uret, og mht. batteritid, så passer det meget godt til det som Garmin har oplyst om uret. Hvis jeg i en periode ikke har brugt uret med GPS tracking, så går der ca. 14 dage imellem opladningerne.

Jeg bruger altid mig ud som dagligdagsur også, så det er fedt med et smartwatch, som ikke skal lades op hver dag som visse andre smartwatch ure skal, det er død træls, sagt på godt jysk. Men her er der faktisk et ur som holder strøm. Godt nok kan man ikke snakke i uret, men jeg tænker ikke jeg har behov for at stå og snakke ned i mit ur. Hvis jeg skal snakke med nogen så tager jeg min telefon op af lommen, og når man kæmper sig afsted på en løbetur eller i skoven på sin MTB så er det for at nyde naturen og få noget motion, og ikke for at snakke med folk i sit ur.

Konklusion

Garmin Fénix 6 uret som er efterfølgeren til Fénix 5 er et super fedt ur. i denne model har de opgraderet skærmen, så den har en langt bedre opløsning, som også kan vise smiley’er.

Derudover er vægten på uret også blevet en del lavere, hvilket er rart, da Fénix 5 og tidligere modeller af Fénix godt kunne føles som et tungt ur. Så er jeg helt vildt med titainums udgaven, den ser lidt rå ud. Ikke at jeg er en rå type, men som ur type er jeg vild med den.

Hvis man som motionist ikke kun dyrker en form for motion men flere eller mange forskellige så kan dette ur varmt anbefales, der er et hav af app’s til mange sportsgrene, og hvis den sport man søger ikke er der så laver man da bare sin egen så den passer til ens behov og selv navn giver den.

Pris mæssigt synes jeg personligt at det er lige til den dyre side, når den billigste model ligger omkring 5000kr. Jeg synes at det kunne være fedt hvis det kunne komme ned på omkring 3000kr, men på den anden side så har Garmin efter min mening ikke nogen konkurrenter til sådan et ur. Og skal man alligevel ud og investere i et sportsur, hvis man dyrker flere former for sport, er dette ur fantastisk. Det er rart at have på og når det sidder på armen mærker man næsten ikke man har det på pga. dens lavevægt.

Så skal man ud og have et nyt multisportsur, kan dette ur stærkt anbefales, det er klart mit favorit ur. Så nu må jeg se om jeg kan skrabe penge sammen hen over sommeren så jeg få opgraderet fra Fénix 5 til Fénix 6, det tænker jeg bliver nødvendigt.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 7499,- Fénix 6 ur kan dog fåes ned til 4999,-

Test: Trek Boone 7 Disc

$
0
0

Mathieu van der Poel er næsten synonym med cykelcross, og hans uomtvistelige cykeltalent har taget cykelcross til nye højder og en meget større popularitet. Crossløb er super fede at se, da varigheden blot er 60 min, men med maximal puls hele vejen igennem. Rytterne giver den gas på en kort bane på 2-3 kilometer, der er spækket med forhindringer, der kræver uovertruffen teknik og en hurtigt, aggressiv cykel. 

En af Van der Poels største konkurrenter er belgiske Toon Aerts, der vandt world cuppen i år foran blandt andre Van der Poel. Toon har et partnerskab med Trek og kører på deres topmodel – Trek Boone. Netop Boone-modellen har vi haft fornøjelsen af at køre på henover de seneste måneder – den er selvfølgelig ikke identisk med Toons cykel, men den er bygget op omkring mange af de samme komponenter og det samme stel, hvorfor vi har med en top, top ramme at gøre. Vi har kørt de danske skove og grusstier tynde på Trek Bikes Boone 7 Disc. 

Udvalgte Specifikationer 

  • Stel: 600 series OCLV carbon 
  • Isospeed afkobling ved bagstel
  • Isospeed ved forgaffel 
  • Control freak kabelføringssystem
  • Hjul: Bontrager Paradigm Elite 25 – tubeless ready 
  • Dæk: Bontrager CX3 Team Issue 32mm 
  • Geargruppe: SRAM RED eTap AXS 12-gear 
  • Kranksæt: SRAM Force D1 40T
  • Kassette: SRAM Force XG-1270, 10-33, 12 speed
  • Bremsesystem: SRAM Force hydrauliske skivebremser

Design og udstyr 

I og med Toon Aerts kører på Boone, er cyklen selvfølgelig UCI godkendt til diverse crossløb. Herudover falder setuppet med 32 mm dæk også lige ind i cross-verden, hvor den højeste tilladte dækbredde er 33 mm. Boone 7 er altså produceret til at indgå i crossløb direkte fra butikken.

Farven er en kombination mellem rød og lilla. Farvekoordinering og generelt lakering, er noget af det, Trek Bicycles har helt styr på. De leger med mange forskellige kombinationer og specielt ved deres Project One modeller kan man få fingrene i nogle helt unikke lakeringer, der bare er for vilde. Heriblandt kan man også se en rimelig lækker lakering på danske Mads Pedersens verdensmestercykel – også udført af Trek Bicycles – selvfølgelig.

Selvom Trek Boone 7 Disc ikke er en verdensmestercykel, så er lakeringen alligevel helt eminent. Normalt ville jeg ikke vælge en knaldrød cykel, da jeg er lidt mere konservativ på farve fronten, men jeg må indrømme, at farvekombinationen her er lidt tiltalende. Herudover er selve udførsel og kvalitet bare indiskutabel. 

Udstyret på Trek Boone 7 Disc er næsten i top hele vejen rundt, men det der vinder mest, er klar det elektroniske gearskifte fra SRAM. Trek Boone 7 er nemlig udstyret med deres forholdsvis nye RED eTap AXS, der har hele 12 valgmuligheder bagpå. Fra fabrikken kommer Boone 7 med en 10-33, 12 speed kassette og med en 40 tands klinge foran. Denne kombination sigter klart nok efter crossløb, hvor der oftest vil være en del mudder,  har behov for hurtige accelerationer og sjældent har brug for de helt små tandhjul. 

Selve geargruppen er bare lækker, pålidelig og ekstremt hurtig, samtidig kan 12-36 kassetten og 40 tands klingen bruges i til mange andre forhold end lige crossløb. Vi har testet Trek Boone 7 Disc i stort set alle forhold, på mange forskellige underlag og med forskellige dæk – den kan bare det meste. Blandt andet har den kørt rigtig meget gravel, som den klarer til UG. Selv efter mere end 6 timer i sadlen kan man bruge kroppen normalt og undgår at være helt radbrækket dagen efter. 

Fælgene er et sæt Bontrager Paradigm Elite 25, der selvfølgelig er tubeless ready, og det samme er Bontragers CX 32mm dæk, der også er monteret. Vi har testet cyklen med slanger, hvilket har fungeret fint – dog med et lille indlæg for at undgå punkteringer. 0 punkteringer på godt 1300 kilometer må siges at være godkendt. Bontrager Paradigm Elite 25 er et solidt hjulsæt, der har flade eger og god bredde, der giver mulighed for at tage mange forskellige dækstørrelser – testet 25-32 mm. Personligt vil jeg mene, at et sæt carbonhjul kunne klæde en cykel i denne klasse – især når man ser på prisen. 

Hjulene monteres med thru aksler; 100×12 foran og 142×12 bagpå. Foran er thru akslen aero-orienteret og har derfor ikke en release. Denne er dog at finde på bagakslen, der kan tages ud og bruges foran. Rigtig smart, så “sparer” lidt watt, men stadig har alt, man behøver, hvis man skal afmontere hjulene på farten. 

Der er selvsagt ikke mange kabler på en cykel, der kommer med elektroniske gear, men der skal selvfølgelig kabler til de hydrauliske skivebremsere fra SRAM. Disse kabler er samlet med Treks Control Freak kabelføring, så cyklen får et rent udseende. Kigger man under krankboksen, vil man se, at det er muligt at skrifte geargruppe og hermed køre mekanisk – det er fint, hvis man ikke er til det elektroniske. 

Ren konkurrencecykel? 

Trek har udviklet Boone 7 Disc med henblik på konkurrence, men det er langt fra det eneste, denne cykel kan bruges til. Frempinden er ikke integreret, der er en okay stack og sadlen kan rykkes et godt stykke frem og tilbage. Hermed er der gode muligheder for at ændre på cyklens set-up, så den kan bruges til flere forskellige formål. 

Personligt har jeg testet den på lange gravelture (se tidligere), korte højintense skovture og på landevejen. Fælles for det hele er, at cyklen bare er hurtig. Den er stiv og reagerer hurtigt i de fleste situationer. Treks IsoSpeed er også en del af Boone serien og gør, at cyklen er komfortabel på de kuperede og hullede grusveje. IsoSpeeden er inkorporeret i stellet og er at finde ved sadelpinden og ved fronten. I alt sin enkelthed betyder det, at stellet kan give efter og hermed mindske vibrationer og bump på vejen. 

IsoSpeed fungerer også på landevejen, hvor man får en cykel, der tager mange slag for dig. Dog kan udfordringen være, at bagdækket føles fladt, når man kører på landevejen – simpelthen fordi stellet “flekser” så meget. 

Konklusion 

Der er slet ingen tvivl om, at det har været super sjovt at test Treks Boone 7 Disc. Det er en topklasse cykelcross maskine, der har rigtig god komfort. En af ankerne ved Treks cykler er dog, at det er rigtig svært at finde den helt rigtige størrelse, når man blot skal se ud fra deres geometriskemaer. Personlig ligger jeg ofte mellem to størrelser, hvorfor det kan være svært at finde den helt rigtige størrelse. Hertil bruger Trek meget korte sadelpinde, da stellet føres langt op – derfor kan cyklen synes noget større, end man måske er vant til. Lige i forhold til Boone 7, skulle jeg nok have haft et nummer mindre og meget gerne et mindre styr (40), da Boone kommer med et 42cm styr. Vi anbefaler helt klart, at man prøver cyklen inden køb, så man er helt sikker på størrelsen.

Slutteligt kan næsten 40.000 danske kroner virke af meget, hvis man blot vil bruge cyklen til sjov og ballade, eller lange gravelture. Dog vil jeg henvise til Boones alsidighed. Personligt kunne jeg sagtens forestille mig at have kun én cykel, når jeg er færdig med at køre licensløb. Med Boone får man en super let caboncykel, der kan køre crossløb, gravelture og bruges på landevejen, hvis man skifter dæk. Hertil ville man snildt kunne købe et nyt hjulsæt, der ville gøre skiftet mellem de forskellige cykelgrene endnu lettere.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 39.999,-

Test: Denver TWE-53 hovedtelefoner

$
0
0

Danske Denver forfiner fortsat deres True Wireless hovedtelefoner og det har nu resulteret i TWE-53 som seneste i rækken. Der er stadig tale om et par mindre in-ear hovedtelefoner i true wireless udgave med en bøjle der holder dem fast i øret.

Hvad er der i kassen?

I kassen finder man:

  • Denver TWE-53 hovedtelefoner
  • Ladeetui/opbevaringsæske
  • 2 ekstra sæt ear-tips og ét sæt ekstra bøjler
  • USB kabel til opladning af ladeetui
  • Pose til opbevaring
  • Vejledning

Se vores unboxing af Denver TWE-53 nedenfor.

Design og funktioner

Før man går i krig med TWE-53 skal man lige finde den bøjlestørrelse og de tips der passer ens øregang, for dette er essentielt ift. lydoplevelsen. Vælger man en for stor eller lille eartip, får man ikke den optimale lydoplevelse.

Ladeetuiet er der hvor man normalt også vil opbevare dem, og her kan de oplades 4-5 gange inden selve etuiet skal op lades via medfølgende USB kabel. Spilletiden er 4-5 timer, hvilket også er ret godt set i lyset af prisen og den beskedne størrelse!

Ørepropperne er i klassisk mat-sort design og har dioder der indikerer om de er tændte eller ej. De vejer nærmest ingenting og man bemærker derfor ikke at man har dem i ørerne, det er med god grund de såkaldte True Wireless hovedtelefoner er blevet så populære da de er lette, nemme at bruge og næsten intet vejer eller fylder. Der er ingen knapper eller lign. men derimod et touch-panel på siden af hver øreprop, her kan musikken pauses, man kan skrue op og ned for musikken, besvare opkald og lign. Det fungerer faktisk overraskende godt og er lidt nemmere end at skulle i lommen efter telefonen.

Det medfølgende ladeetui er af hård plast og bruges til opladning af øretelefonerne når de ikke er i brug, som, tidligere nævnt er der til 4-5 opladninger inden etuiet skal oplades, og en opladning tager ca. 2 timer.

Forbindelsen sker via Bluetooth 5.0, hvilket betyder at du på en iPhone også kan aflæse aktuel batteristand. I praksis kan TWE-53 tilsluttes til enhver bluetooth enhed, altså både smartphones, tablets, computere og andet, ligesom de også kan bruges som headset da der er indbygget mikrofon.

De er hverken vand eller svedtætte, så egentlig er de ikke bygget særligt til aktivt brug, dog har jeg testet dem på hometraineren hvor man sidder rimelig statisk og her kan de godt bruges selvom man sveder – om det nedsætter levetiden på sigt tør jeg dog ikke kloge mig på. De tidligere modeller TWE-51 og TWE-52 sidder dog bedr ei mine ører, da bøjlen her holder dem fast i øret hos mig, bøjlen på TWE-53 fungerer simpelthen ikke for mig, så her er jeg afhængig af at de sidder fast i øret via ear-tips’ene. Det fungerer så længe man er forholdsvis rolig, til løb eller lign. vil det ikke fungerer for mig.

TWE-53 er af in-ear typen, dvs. de sidder fast af sig selv i øregangen, når man har valgt den rette ear-tip. Derudover kan den lille gummi-bøjle være med til at holde dem fast i øret – for mig fungerer de dog ikke specielt godt og jeg måtte “twiste” dem en smule for at få bøjlen til at sidde i øret. Man kan dog blot pille bøjlen af, hvis man ikke føler den giver mening – omend de så nemmere vil kunne falde ud. Er man typen der normalt ikke har problemer med at få in-ear hovedtelefoner til at sidde fast, så får man det heller ikke her.

Lydmæssigt så spiller TWE-53 udmærket, lyden er ikke super klar og detaljeret, men det kan vist heller ikke forventes i dette prisleje. Til gengæld er der en fin bund i musikken og de kan faktisk spille rimelig højt – også uden at lyden forvrænger væsenligt.

Konklusion

TWE-53 kan findes til under 250,- og det er godt nok billigt for et sæt true wireless hovedtelefoner der faktisk spiller overraskende højt – de er derfor velegnet til dem der måske hellere undværer lidt detaljer i musikken, for en en tung bas.

De er af in-ear typen, så er man ikke til den slags er de nok dømt ude på forhånd – som in-ear sidder de dog bedre end mange andre i mine ører, jeg har ofte problemer med at få dem til at blive siddende. Til gengæld så fungerer bøjlen på dette sæt ikke for mig, den har simpelthen ingen effekt så jeg ville ikke kunne bruge dem til løb eller anden aktivitet som kræver at de sidder bedre fast end bare i øregangen.

Til prisen er TWE-53 absolut et fornuftigt valg – man får fuld valuta for pengene!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: Ikke oplyst / Set til 239,-

Guide: Multitool, hvad skal man vælge?

$
0
0

Et multitool bør man altid have med på farten, uanset om man kører landevej, MTB eller gravel, for med et multitool kan du altid lige så spændt en bolt, løsnet hjulet, justeret gearene eller noget helt andet. Med andre ord er det svært at undvære et multitool, i hvert fald hvis du gerne vil kunne klare små defekter på stedet.

Der findes dog uendeligt mange forskellige multitools på markedet, fra under 100,- til flere 100,- kroner. Derfor vil vi i denne guide forsøge at give dig et overblik over need to have og nice to have funktioner, der forhåbentlig kan gøre dit valg lidt nemmere.

Funktioner, er 30 bedre end 5?

Det korte svar må være nej, flere funktioner i ét multitool er ikke nødvendigvis bedre end færre. Et multitool med mange funktioner vil ofte fylde mere og derfor også være tungere, da mange har det i ryglommen, i en dunk-løsning eller andet er vægt og størrelse derfor ikke helt ligegyldig. Man bør derimod kigge på ens behov, hvilke funktioner/værktøjer har man brug for og hvilke kan måske løse 90% af behovet. I mange tilfælde kan et par unbrako, stjerneskruetrækker og kædeadskiller løse manges behov, men det afhænger naturligvis af cyklen samt omfanget af de reparationer man ønsker at kunne lave på stedet.

Lille, stort eller midt imellem?

De fleste vil foretrække et multitool der er så kompakt som muligt, men det skal dog ikke være mindre end det er til at betjene uden møje og besvær – husk på at man ofte har kolde hænder når man står og skal spænde en bolt midt på sporet en vinterdag. Så generelt, hellere få gode funktioner, end en masse (halv)ligegyldige funktioner som du alligevel aldrig får brugt. Husk også på at større reparationer alligevel foregår derhjemme, eller hos cykelmekanikeren – så de fleste kan nemt undlade de mest avancerede værktøjer såsom eksempelvis nippelnøgler.

Undværlige funktioner

Min klare anbefaling vil være at man som min. har et par unbrako’er, stjerneskruetrækker og gerne en kædeadskiller (Samt et samle-led) sidstnævnte kan virkelig redde dig hvis kæden knækker, for ellers kan der være rigtig langt hjem! Og ja, jeg har selv været der – flere gange…

Med de funktioner er man dækket ret godt af og vil kunne klare de mest basale justeringer og reparationer på stedet.

Men hva’ skal man så vælge?

Svært spørgsmål, for det afhænger i høj grad af ens behov – har man et helt specifikt behov for et multitool der er så lille som muligt, så må dette være vigtigste parameter. Har man omvendt brug for én særlig funktion må dette være vigtigste parametre. Der findes også multitool der adskiller sig fra de gængse, bl.a. laver Pedro’s et multitool der kan monteres i stedet for en QR (Pedro QR Multi-tool), Topeak har deres Ninja-serie som gør det muligt at montere multi-tools under flaskeholderen (Topeak Ninja-serie) og sådan kan man blive ved.

Nedenfor er mine bud på rigtig fornuftige multitools hvor pris, kvalitet og funktioner formår at hænge rigtig godt sammen!

Force Eco

Prisbilligt multitool med 11 funktioner, fylder ikke specielt meget og er stadig med kædeskiller. Godt valg hvis prisen er vigtigt!

Pris: 79,-
Køb Force Eco

Topeak Hexus X

Multitool med 21 funktioner, udført i forkromet vanadium stål. Her er bl.a. indbyggede dækjern, hvilket giver god mening da man alligevel skal have disse med. Har alle de nødvendige funktioner, plus det løse – men uden det fylder specielt meget.

Pris: 169,-
Køb Topeak Hexus X

SKS Tom Tool 18

Multitool med 18 funktioner, herunder dækjern og kædeskiller – uden at det fylder specielt meget. Er udført i lækre materialer og kvaliteten er generelt høj.

Pris: 199,-
Køb SKS Tom Tool 18

Ringeklokke – hvad skal man vælge?

$
0
0

En ringeklokke er rent faktisk en del af det lovpligtige udstyr på en cykel, ikke desto mindre er der mange der undlader det på både mountainbikes og racercykler, simpelthen fordi det ikke ser smart ud. Jeg forstår egentlig godt argumentet, for en ringeklokke pynter sjældent og har man brugt 40.000 på en lækker landevejscykel, så pynter en billig 20-kroner’s ringeklokke altså ikke på aerostyret.

Heldigvis er der tonsvis af ringeklokker derude, også løsninger som ikke skæmmer cyklen, både til landevej og mountainbike. Det er, efter min mening, essentielt at man som cyklende kan gøre opmærksom på sig selv, både på landevejen og i skoven, kun således undgår man alt for mange konflikter og potentielt farlige situationer.

I denne guide har vi kigget på en lang række forskellige ringeklokker til cykler, så valget forhåbentlig bliver nemmere for dig.

Valg af ringeklokke

I forbindelse med valg af ringeklokke, bør man overvejede følgende – for at finde en model der passer til ens behov og cykel.

Montering: Kan den monteres på dit styr, har du eksempelvis et aero-styr kan en model med gummi-strop være en fordel. Tjek om den passer med styrets diameter og evt. hvor nem den er at flytte fra cykel til cykel hvis det er aktuelt.

Ringestyrke: Det kan være svært at læse sig frem til, men vær opmærksom på at mange af de helt små ringeklokker ikke ringer specielt højt – så vil man være sikker på at de andre trafikanter eller gående kan høre en, så vælg en ringeklokke med en god høj klang.

Flere funktioner: Der findes efterhånden en del holdere til Garmin’s cykelcomputere hvor ringeklokke er integreret heri, har man en Garmin cykelcomputer kan det være en fordel at slå 2 fluer med ét smæk og få én samlet løsning.

Farve: Dette er bestemt intet “krav”, men kan man finde en ringeklokke der har samme farve som cyklen, så blender den nemmere ind og så ser man den måske slet ikke!

Eksempler på ringeklokker

Force Klokke med klikmontering

Denne ringeklokke monteres uden værktøj og kan nemt fjernes igen hvis den skal flyttes mellem flere cykler. Yderligere har den en rigtig god høj klang, så man bliver hørt! Fylder lidt mere end de helt små, men man får til gengæld meget mere lyd!

Pris: 29,-
Køb Force klokke med klikmontering

BBB Minifit

Virkelig lille ringeklokke der monteres på styret med en gummi o-ring, nemt og enkelt. Passer bedst til runde styr – så har man et aerostyr er denne ikke optimalt. Har en udmærket klang, men størrelsen gør at den ikke ringer så højt.

Pris: 49,-
Køb BBB Minifit

XLC DD-M18

Ligner BBB Minifit i størrelse, men den har en gummi-strop der gør at den nemt kan bruges på alle styr, også aero-styr! Selve “hammeren” kan også justeres, så den sidder foran, bagved eller til én af siderne. Ulempen er at klangen er ret lav, der mangler lidt “punch”.

Pris: 39,-
Køb XLC DD-18

Reich Ring Bell

Dette er én af de mest diskrete løsninger, da ringklokke går rundt om styret og derfor næsten ikke bemærkes. Måske kender du allerede modellen fra Knog, der koster væsenligt mere – dette er en billigere løsning. Har en fin klang og passer bedst til landevejscykler, da den helst ikke skal have for meget skidt og mudder på sig, så virker den nemlig ikke specielt godt.

Pris: 69,-
Køb: Reich Ring Bell

Urban Proof Electric Bike Bell

Denne ringeklokker kræver, modsat de andre, batteri da den er elektronisk! Den har tre forskellige toner, og selvom den ikke ringer specielt højt, så er den meget sjov og god til børn da den blot kræver et let tryk. Den er både stor og tung, så det er ikke valget til ham eller hende der vægtoptimere, men til børnene kan den være en ret fin løsning – særligt grundet den ret lave pris.

Pris: 79,-
Køb Urban Proof Electric Bike Bell

HideMyBell

Det hollandske firma CloseTheGap der står bag HideMyBell konceptet laver en række smarte kombinationer af holder til cykelcomputer og ringeklokke – i én enhed der er så diskret som mulig. Der findes både modeller til mountainbike, det klassiske out-front til racercyklen og forskellige model-specifikke løsninger. Priserne er i den høje ende, til gengæld får man en god ringeklokke OG en holder til cykelcomputeren (Som jo alligevel koster lidt knaster…)

Pris: Fra 279,-
Køb HideMyBell

Bikefit Danmark: Sammen hver for sig

$
0
0

CykelStart.dk har, sammen med andre cykelmedier, modtaget dette skriv fra Danmarks førende bikefittere. I kampen mod Corona har de valgt at stå sammen og holde lukket for at følge Sundhedstyrelsens anbefalinger.

“Vi har valgt at tilsidesætte konkurrencen, for at understøtte sundheds myndighedernes anbefalinger. Vi vil ikke bidrage til yderligere smitte, hvorfor det ikke er muligt at booke bikefit hos os indtil 10 Maj – 2020”

Pressemeddelelsen er udsendt af:

Bikefit Danmark, Bikelab.dk, Dellgren Bikefit, Frank Institute of Sports, Peak Power, Velofit, Cyclo Position


Test: Denver SW-660 Smartwatch

$
0
0

Det danske firma Denver har i en lang periode lavet prisbillige smartwatches som også kan bruges som sportstur, SW-660 er seneste skud på stammen og også her får man på papiret meget for pengene.

SW-660 byder på AMOD skærm, indbygget pulsmåler, GPS og et pænt design – til ca. 700,- hos billigste netbutik hvilket virker som et røverkøb.

La’ os se hvad det kan!

Hvad er der i kassen?

Kassen indeholder:

  • Denver SW-660 smartwatch
  • USB kabel til opladning
  • Vejledning på flere sprog

Design

SW-660 er et rimelig stort smartwatch, det er derfor nok mest henvendt til den mandlige bruger. Urkassen er solid, med synlige skruer og store knapper på højre side. Remmen er af silikone, hvilket gør den ret blød og lækker – og velegnet til sport og aktivt brug.

Uret vejer ca. 64 gram i følge min køkkenvægt.

Udvalgte funktioner

SW-660 har et hav af forskellige features, så her har vi valgt at koncentrere os om der der gør at det skiller dig lidt ud fra mængden.

AMOLED skærm: AMOLED skærmen gør at grafikken på uret er rigtig flot, den står knivskarp og kan sagtens aflæses i sollys.

GPS: Den indbyggede GPS gør det muligt at bruge uret til løb/gang/cykling hvor man tracker sin aktivitet.

Pulsmåler: Uret har indbygget pulsmåler ved håndleddet, så du kan monitorerer din puls, både i dagligdagen og under fysisk aktivitet.

Smartphone integration: Uret kan kobles sammen med en smartphone, så man både kan få notifikationer og opkald direkte på uret, ligeledes kan man faktisk tale direkte i uret – noget man måske kunne bruge hvis man løber med uret. Personligt har jeg dog ikke den store fidus til netop sådan en feature.

Opsætning og app

Den grundlæggende opsætning af uret er hurtig klaret og man er derfor hurtigt igang. Det kan anbefales at man downloader Denver Smart Life App der fås gratis i App store til både Apple iOS og Android enheder. Via denne app kan man tracke sine aktiviteter, daglige skridtmål og andet, ligesom man kan monitorerer sin puls og søvn (hvis man sover med uret på)

App’en er ret simpel og jeg savner nok integration med 3. parts applikationer såsom Endomondo hvis man løber og Strava hvis man cykler, for at få synkroniseret ens aktiviter til disse platforme.

Daglig brug

Til dagligt benytter jeg i skrivende stund et Garmin Vivoactive 3 smartwatch, så SW-660 opleves som et væsentligt større ur rent fysisk og så vejer det lidt mere grundet materialevalget der er mere solidt.

Uret er ret nemt at betjene, der er kun 2 knapper og så touchskærmen,. Touchskærmen reagerer udmærket, men uret opleves en smule langsomt når man scroller igennem menuerne. Det er ikke noget der betyder noget særligt for funktionaliteten, men det kunne godt kører lidt mere “smooth”.

På urets hovedskærm kan man se daglige skridt, forbrændte kalorier, puls og naturligvis klokken. Der er mulighed for at skifte imellem en lang række forskellige urskiver, alt efter ens personlige præferencer.

Du kan også se aktuel vejrudsigt og starte en aktivitet, eksempelvis løb – dirkete fra uret.

Jeg har i perioden testet SW-660 alene og sammen med mit Garmin Vivoactive 3 for at have et reference-punkt og her var det tydeligt at SW-660 var mere gavmild med skridt end mig eget Garmin ur, én dag nåede jeg 10.00 skridt med SW-660 og 7000 med Garmin uret, en ret markant forskel. Det skyldes formentlig at de registrerer skridt på hver deres måde, men det er alligevel en ret markant forskel.

Udover at tælle skridt/aktivitet og aflæse din puls på håndleddet konstant, så kan man også bruge uret til at registrerer løb, cykling og lign. Dette sker med rimelig god præcision grundet den indbyggede GPS og man har derfor alle enheder i ét ur. Får man en notitikation på din smartphone, kan man også se den på uret, eksempelvis hvis man modtager en SMS eller telefonen ringer. Det er også muligt at tale direkte i uret og afspille musik fra det – to feaures jeg dog tvivler på mange vil få benyttet.

Uret sidder fint på armen, trods mit håndled er forholdsvis tyndt – så det virker måske lidt stort til mig. Remmen i blød gummi gør det velegnet til sport og aktivt brug, da den nemt kan rengøres og ikke bliver ulækker af sved.

Konklusion

SW-660 fra Denver er et ret veludstyret smartwatch der både kan bruges som smartwatch, aktivitetstracker og sportsur – men til en lav pris på 800,-

Funktionaliteten er der egentlig ikke det store at sætte en finger på, men sammenlignet med mit (Væsenligt dyrere) Garmin ur, så er det måske knap så præcist. Derudover så savner jeg personligt integration med andre app’s end Denver’s egen, altså så sportsaktiviteter kunne deles nemt på Endomondo eller Strava eksempelvis – dette ville nok være den største dealbreaker for mig.

Men er man i markedet for et billigt sportsur med mange gode funktioner, så synes jeg SW-660 fra Denver var et udmærket sted at starte – så længe man er opmærksom på de små “begrænsninger” der er og som nok primært relaterer sig til app’en og deling af data.

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 800,-

Test: Skullcandy Vert headset

$
0
0

Skullcandy har for ganske nyligt lanceret Vert, et trådløs headset som vi har haft lejlighed til at teste af de komende uger. Headsettet adskiller sig fra andre headsets ved at have en forholdsvis stor “drejeknap” der kan monteres på hjelmen, rygsækken’s skulderremme eller andet – hvad den kan bruges til, kommer vi tilbage til.

Hvad er der i kassen?

Skullcandy Vert kommer i en pæn emballage og indholder følgende:

  • Skullcandy Vert headset
  • micro-USB kabel til opladning
  • Ekstra ear-tips med bøjle til aktivt brug
  • Vejledning

Design og funktionalitet

Vert består af et par in-ear hovedtelefoner hvor kablet ender i en rundt “fjernbetjening”. Idéen med denne lidt større remote, er at den skal være nem at betjene når man er aktiv, uanset om man står på ski med tykke handsker, vandrer eller cykler mountainbike. Indrømmet, så synes jeg den virkede ret klodset ved første øjekast, men efterhånden som man forstår formålet og begynder at bruge den – så giver den faktisk ret god mening til mange forskellige formål. Via remoten kan man bl.a. skifte nummer, justere lydstyrke og lign, så man slipper for at have smartphonen op af lommen. Remoten har en lille clips bagpå, så den kan sættes fast på hjelmens rem, rygsækkens rem eller noget helt tredje, på hometraineren har jeg haft monteret den på selerne fra mine bibshorts. Sættet er IPX4 certificeret, så de tåler både vand og sved og kan således bruges til alle former for sport og under alle vejrforhold.

På remoten er også indgang til microUSB kablet når batteriet skal oplades, det holder dog op til 10 timer, så der er noget tid imellem hver opladning.

Vert er et trådløst bluetooth headset, så det kan kommunikere trådløst med din smartphone, tablet eller andet bluetooth enhed . Som en ekstra bonusn har de en indbygget “Tile” tracker, så man kan finde headsettet hvis det skulle være blevet væk.

Selve ørepropperne er lavet således at man stadig kan følge lidt med i hvad der sker omkring en, hvilket er et stort plus når de primært er lavet til aktivt brug. Man kan vælge at bruge dem som de er, hvor den del der går ind i øret er udført i hård plast – eller man kan montere de bløde silikone-overtræk med bøjle, som gør at de sidder endnu bedre fast i øregangen. Jeg har primært brugt dem uden, på hometraineren, og de sidder rigtig fint og jeg har ikke oplevet problemer med at de falder ud, selvom man har svedt ganske meget. Skal de bruges til løb, ville jeg nok foretrække at montere silikone-overtræk med bøjle, så man undgår de falder ud. Designet med hård plast lyder måske ikke som den mest komfortable løsning, men de sidder (på mig…) som de skal og komforten har været rigtig fin!

Lydmæssigt spiller Vert udmærket, lyden mangler måske lidt detaljer og der er klart lagt mere vægt på at de skal spille højt, end klart og tydeligt. Målgruppen i betragtning er lyden dog godkendt og de gør det fint, også set i lyset af at der ikke er tale om et helt lukket design. Samlet set vil jeg sige at lyden er godkendt!

Konklusion

Vert er et trådløst headset som rammer en ret specifik målgruppe, altså er det ikke dét headset der giver mening mening for alle – men for dem som kan se en idé i “kontrol-hjulet” og vil bruge dette i praksis er de faktisk ret geniale da man kan lade smartphonen ligge i sikkerhed i lommen, men stadig være i stand til at skifte nummer, justere lydstyrken, besvare opkald og lignende.

De er IPX4 certificerede, så både vand og sved er intet problem, samtidig har de lang batteritid på ca. 10 timer, sammenholdt med en rimelig lav pris på ca. 600,- hos billigste forhandlere er det et ret godt køb!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 679,-

Test: Bliz Fusion Nordic cykelbriller

$
0
0

Vi er på vej mod sommeren, og det er ved at være tid til at få cykelbrillerne fundet frem. Vi har været så heldige at få tilsendt den nye model Bliz Fusion med den nye Nordic light linse til test. Mathias har tidligere testet den gamle model, så jeg er spændt på hvordan den nye linse er i forhold til, samt hvordan den er er kører med i skoven kontra landevejen. Bliz firmaet ligger i Sverige, hvilket efter min mening er fedt, da jeg godt kan lide det lidt mere “lokale” hvis man kan sige det om Sverige.

Hvad følger med?

  • Bliz Fusion brille
  • Brudsikker linse
  • Ekstra justerbar næseclips
  • Ekstra understel i sort (jawbone)
  • Flot hardcase etui
  • Pudseklud

Design og funktionalitet

Som de fleste andre producenter der laver cykelbriller laver Bliz også briller til de fleste andre sportsgrene, samt almindelige briller til hverdagsbrug. Med den nye Nordic Light linse får man en virkelig fed brille. På denne model har man mulighed for både at have understel på eller ikke, der er et sort og et grå understel. Den grå farve på understellet passer til Bliz mærket på stellet.

Jeg kan personlig godt lide at man selv kan designe en smule uden man skal til at investere i nye briller hver gang.

Designet af selve brille minder lidt om den populære Jawbreaker fra Oakley, der ligeledes har en stor og fremtrædende linse. Selve stellet er en del større end konkurrenternes, dog uden at man bliver straffet på vægten, da denne model kun vejer 34 g (For nørderne)

Linsen er på denne model udskiftelig, hvilket efter min mening er fedt, så hvis man får ridset glasset, så skifter man det bare. Linsen er produceret i det – hvad Bliz selv kalder – brudsikkert materiale. Dette har vi selvfølgelig ikke testet, men linsen virker særdeles kraftig og holdbar, hvilket er rart, når man skal skifte kæbestykke, hvor man skal have godt fat i linse og stel.  Endvidere linsen også 100% UV-beskyttende, så man undgår solens skadelige stråler direkte i øjnene.

I toppen af brillen forfra kan stellet godt virke lidt stort, og man vil måske tænke at man vil sidde og kigge op i stellet når man cykler, men dette er ikke tilfældet, når jeg har brillerne på kan jeg overhovedet ikke se topstellet over linsen.
I toppen er linsen er der også to udluftningshuller, de virker rigtig godt, da jeg ikke oplever at de dugger særligt meget, kun en anelse når jeg holder stille, men slet ikke så meget som andre modeller jeg har prøvet.

Bliz har her produceret en virkelig fed brille, som ikke koster en raket. Jeg synes at nogen producenter tror det er guld de er ved at sælge. Bliz har derudover også lavet så man har mulighed for at bøje og tilpasse stellet efter behov, så de sidder ordentlig bag ørene. Yderligere har de lavet en justerbar næse-clips, der kan justeres alt efter størrelsen på næsen, så de ikke rutcher ned når man cykler.

Konklusion

Bliz har med denne brille her, virkelig lagt sig ud med de store producenter på markedet. Det er en virkelig fed brille. Jeg har nukørt med denne brille i ca. 3 uger og jeg er meget imponeret. Jeg er vant til at kører med Oakley Flight Jacket, med trail linse. Den nye Nordic Light linse gør det super, både på landevejen men også i skoven, jeg synes det er tydeligt at se hvordan man ser mange flere detaljer når man har brillen på.

Det fede ved disse briller er at man kan ændre udseendet på hele brillen ved at afmonteret understellet eller ved at skifte farve på understellet. Jeg er personlig mest til at kører uden understel, så virker brillen heller ikke så tung ikke vægtmæssigt men så tung i udseendet.

Hvis man gerne vil skifte linse, så bliver man heller ikke ribbet, da en ny linse kun koster 199kr, så det er mega fedt.

Skal man ud og kigge på nye cykelbriller kan jeg varmt anbefale at man kigger nærmere på disse briller fra Bliz, de er alle pengene værd, og så koster de under det halve af Oakley. Resultat af denne test er at begge mine Oakley briller er blevet sat til salg, da disse briller sidder væsentlig bedre på mit hoved end oakley gør.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 799,-

Test: UltraLED Red COB Baglygte

$
0
0

Henover efterår og vinter har vi testet en lang række lygter, hvoraf vi er kommet til den sidste. Denne gang har vi testet en USB-genopladelig baglygte fra UltraLED, der er kompakt, nem at have med på farten, men stadig giver et godt lys. UltraLED har vi stiftet bekendtskab med før, da vi også har testet forlygten: UltraLED V9.

Specifikationer: 

  • Ladetid: 2-2,5 timer
  • Batteri: 400 mAh USB genopladeligt batteri
  • Vægt lygte: 29g
  • Lysstyrke: op til 50 lumens
  • Lysvinkel: 180º
  • Frekvens ved strobe: 150 blink/min.
  • Materiale: Aluminium, plast og gummi
  • Størrelse: L70x H20 mm
  • Vandtæthed: IP65 Waterproof
  • Brugstid: Normal styrke 6 timer – Strobe helt op til 28 timer

Kassens indhold: 

  • UltraLED Red COB baglygte 
  • Quick-strab monteringsrem i gummi 
  • USB-ladekabel 

Design og funktionalitet

UltreLED producerer cykellygter, der egner sig til flere forskellige formål. Herunder kan lygterne altså bruges til eksempelvis pendling, i skoven eller på racercyklen. Grundet lygternes lave vægt og lille størrelse, er det nemt at have dem med på farten, hvis man kører i skumringstiden, eller ikke ved, hvornår man har fri fra arbejde. Vi har mestedeles testet UltraLED COB som pendler baglygte, men har også haft den med på landevejen henover vinteren. 

Som det fremgår af specifikationerne, har vi med en lygte at gøre, der har en vægt på kun 29 gram, hvorfor den kan egne sig godt som baglygte på racercyklen. En af de vigtigste ting, når man kører på racercykel er, at man er synlig for bilisterne, hvorfor jeg personligt altid kører med baglys på om vinteren – også i dagslys. Dette skyldes, at der ofte kan være tåget eller meget overskyet, hvorfor det er godt at være på den sikre side. 

Endvidere har UltraLED COB en batteritid på ca. 6 timer ved normal belysning. De 6 timer stemmer meget godt overens med min oplevelse. For det meste genoplader jeg for- og baglygte om søndagen, hvor begge så kan holde til mine pendlerture ugen ud (5 timer). Det er også korrekt opgivet, at Cob har længere batteritid, hvis man benytter strobe-funktionen. I de mørkeste perioder testede vi strobe-funktionen sammen med en anden lygte, hvor den sagtens kunne holde 2 uger (10 timer).

Når vi er ved styrkeforhold, så har COB baglygte en lysstyrke på 50 lumen ved maksimal styrke. Dette kan ikke lyde af meget, men det er faktisk en rimelig kraftig baglygte, der kan bruges både alene og i samarbejde med andre. De fire indstillingsmuligheder gør, at man kan spare lidt på batteriet, hvis man eksempelvis bruger lygten i dagslys. En af de ting, UltraLED mangler er, at man ikke kan se på lygten, når den skal genoplades. Dette kan være rigtig irriterende, såfremt man ikke lader regelmæssigt. Det er en rigtig fin feature, der bør være i enhver lygte.

Monterings-remmen er produceret i gummi og plastik, så den nemt kan tilpasses forskellige størrelser af sadelpinde. Plastdelen er den, der skal fastholde selve lygten og er meget nemt at på- og afmontere – dette er næsten et problem, da man ikke skal røre ret meget ved lygten, før den kan falde af montereings-remmen – et klart minus, da det er væsentligt, at lygten kan forblive på cyklen. Dog har vi ikke oplevet, at lygten kan falde af monterings-remmen af sig selv. 

Slutteligt er UltraLED Cob selvfølgelig vandtæt, så den kan tåle at være monteres, selv når det regner. Dette gør også, at lygten egner sig godt til pendling, hvor vejret ofte er vådt. 

Konklusion

UltraLED Red COB er en lille, kompakt og forholdsvis kraftig baglygte, der kan bruges til flere forskellige formål. Netop størrelsen gør, at den er nemt at have med på farten, så man altid kan komme sikkert og oplyst hjem. 

Det genopladelige batteri fungerer super fint og er en stor fordel, så man ikke skal skifte batterier i tide og utide. Dog kunne man ønske sig, at lygten kunne indikere lavt batteriniveau, så man er fri for at skemalægge sin ladning. Personligt lader jeg én gang om ugen, men hvis dette glipper, er det meget rart at kunne se, hvornår batteriet skal lades.

Pris og tilgængelighed

Pris: 99,-

Test: Saris H3 Smart Hometrainer

$
0
0

Saris er et brand som vi ikke tidligere har set meget til i Danmark, men det Amerikanske firma har faktisk lavet bl.a. cykelholdere og nu hometrainere i en rum tid.

H3 som vi denne gang har fået lejlighed til at se nærmere på, er deres bud på en high-end direct drive (smart)hometrainer der skal konkurrere med bl.a. Neo 2 fra Tacx og Kickr fra Wahoo.

Hvad er der i kassen?

Saris H3 ankommer i en stor papkasse hvori kan finder:

  • Saris H3
  • Holder til forhjulet
  • Strømforsyning
  • “Brake Block” til skivebremser
  • Adaptere til 130/135 samt 142/148mm Thru-Axle
  • Vejledning

Tekniske specifikationer

  • 2000 Watt
  • Simulerer op til 20% stigninger
  • Præcision: +/- 2%
  • Indbygget effekt, kadence og fartsensor
  • Trådløs forbindelse: ANT+ samt Bluetooth
  • Vægt: 21,3 kg.

Opsætning

Modsat mange andre hometrainere, så kommer Saris H3 som én enhed, det betyder at man slipper for samle-arbejde. Ikke fordi det er omfattende hos nogle af konkurrenterne, men det er dejlig nemt at den er klar til brug direkte ud af kassen.

Man skal således blot folde de to ben ud, fjerne forhjulsholderen fra bunden af enheden, montere en passende kassette (Understøtter Shimano 8-11 speed) og evt. bruge nogle af de medfølgende adaptere hvis man skal bruge den sammen med en cykel der er udstyret med Thru-axle. Kører man “gammeldags” QR, så genbruger man bare den QR der allerede sidder på cyklen, ved Thru-Axle genbruger man også den “gamle” aksel, sammen med passende adaptere 130/135mm eller 142/148mm.

Herefter monteres cyklen, uden baghjulet, på Saris H3 og sætter man strøm til – er man faktisk mere eller mindre køreklar. Herefter skal man så bare finde sin egen favorit platform til træning og løb, her kan Zwift, Bkool, Trainerroad og Rouvy nævnes som nogle af mulighederne.

Da Saris H3 har både ANT+ og Bluetooth, kan den bruges med et hav af enheder, både telefoner, iPads og computere.

Saris App

Via AppStore kan man hente Saris’ gratis app, som giver muligheds for opdatering af enhedens firmware, kalibrering samt brug af ERG-mode (stand-alone) så kan ikke er afhængig af at bruge en træningsplatform, men bare ønsker at træde 200 watt i én time eksempelvis.

Man bør, som i alle andre sammenhænge, altid sørge for at enhedens firmware er opdatering, da de løbende retter småfejl, optimerer og forbedrer enheden. Kalibrering er også noget man bør foretage løbende, særligt når/hvis enheden flyttes rent fysisk, kalibreringen sikrer at den er så præcis som muligt, så man får den rette effekt og hverken mere eller mindre end det benene yder.

Design

Saris H3 er som mange andre hometrainere udført i mat sort plast, praktisk da man ikke så nemt ser skidt og så er al teknikken beskyttet af “plastklappen”. På siden Saris logoet præget i plastikken, mens der er masser af ventilationshuller. Nederst kan begge ben/fødder holdes ind når den skal pakkes væk eller transporteres og foldes ud for at skabe en stabil base når den er i brug.

Øverst på Saris H3 er et håndtag som gør det super nemt at flytte enheden, og man undgår at man bærer forkert og så det elektromagnetiske svinghjul gemt godt bag plastikkappen. Der er også et par LED dioder der indikerer aktivitet.

Den medfølgende eksterne strømforsyning tilsluttes i bunden og heldigvis er denne rimelig kompakt. Den eksterne strømforsyning har den fordel at den er nemt at udskifte, mens en intern havde gjort at man slap for at have strømforsyningen liggende og flyde på gulvet.

Plastkvaliteten virker til at være ganske god og tilpas kraftig, så man undgår at den knirker og brager når den er i brug.

Funktionalitet

H3 er så Direct Drive hometrainer, og spørger man mig er det helt afgjort at foretrække. En Direct Drive hometrainer “erstatter” baghjulet, så cyklen monteres direkte herpå, så slipper man for et baghjul der “fedter” på en rulle, næsten al støj/resonans fra dæk/rulle forsvinder og så er oplevelsen og realismen bare meget højere. En Direct Drive hometrainer starter typisk fra omkring 4000-5000,- mens en “Wheel On” hometrainer med smart-funktion kan fås fra ca. 2000,-

H3 er udstyret med både ANT+ og Bluetooth, hvilket betyder at den nemt og ubesværet kan kobles op til en PC/Mac, tablet, mobiltelefon eller et AppleTV – hvorfra man afvikler ens favorit træningsplatform (Zwift, Bkool, Rouvy eller lign.)

Saris beskriver selv H3’eren som værende 5x mere støjsvag end tidligere modeller, med et støjniveau på 59 db ved omkring 32 km/t. Om den er så meget “mere” støjsvag tør jeg ikke svare på, da jeg ikke har haft lejlighed til at teste nogle af deres tidligere modeller. Men jeg kan dog med ro i maven sige at den er enorm støjsvag, og som én af de få hometrainere på markedet så er der næsten ingen forskel på støjen om du træder 200 eller 500Watt. Den bibeholder det lave støjniveau, selvom du træder igennem det bedste du har lært – og det er en fornøjelse!

H3 har heller ingen problemer med resonans i plastikkabinettet eller andre irriterende lyde – man hører kun svinghjulet meget svagt og ellers er det faktisk kun ens drivetrain (kæde/kassette og evt. forskifter) man hører – så her betyder justering og “rent grej” næsten alt!

På nogle hometrainerer oplever man en “forsinkelse” når man laver en “eksplosiv sprint”, men Saris H3 tøver slet ikke – den er klar med det samme og som nævnt tidligere, så er støjniveauet næsten identisk uanset om man træder 200 eller 500 watt.

Da H3 har indbyggede sensorer til både effekt (watt), kadence og fart vil de fleste “blot” have brug for et pulsbælte for at være helt køreklar. Pulsbæltet er egentlig ikke et krav, men udover at det kan være praktisk at træne efter sin puls, så er det efterhånden også et krav med pulsbælte i mange løb på Zwift, simpelthen for at undgå snyd.

I testperioden er H3 blevet benyttet med Zwift som træningsplatform, for det er ganske enkelt min personlige favorit, der er masser af verdener/ruter hvis man bare vil rulle en tur i eget tempo, masser af fede træningsprogrammer hvis man ønsker lidt struktur eller bare effektiv træning og slutteligt er der løb hele tiden til de dage hvor der skal brændes krudt af! Saris H3 blev fundet med det samme og jeg har ikke oplevet ét eneste udfald i testperioden via ANT+, forbindelsen har været klippestabil og det mærkes også når man rammer en stigning i Zwift, der er ingen forsinkelser, lag eller andet.

H3 yder op til 2000W modstand og det er alt rigeligt til at man kan mærke syren i ben og lår – samtidig kan den simulerer stigninger op til 20% og det er sjældent man har brug for noget stejlere – så den del er også godkendt. I praksis betyder det at både sprintere og bjerg-geden er dækket ind, så alle får sine behov opfyldt.

Som nævnt indledningsvis, så har Saris H3 to ben der kan slås ud, og når man gør det, så fylder den lidt mere end de fleste andre hometrainere, men til gengæld giver det også en klippestabil base. Der er ingen ustabilitet at fornemme når man stiler sig op og træder til i pedalerne, uanset om det er op af en stejl stigning eller et løb der skal afgøres i en sprint. Det lyder måske banalt, men det sikrer at man tør give sig selv 100% og ikke er nervøs for om den begynder at vugge undervejs.

Saris oplyser at H3 har en præcision på +/- 2% i effektmålingerne og sammenlignet med mine eksterne wattmålere så har jeg ikke grund til ikke at stole herpå, den kommer med realistiske (og stabile) watt-tal uden drop-outs eller peaks – en ren fornøjelse!

Konklusion

Saris H3 har virkelig imponeret mig på flere punkter. Først og fremmest er køreoplevelsen super realistisk, modstanden og trådet er enormt virkelighedstro, støjen er nærmest ikke-eksisterende og så står den klippestabilt på gulvet, uanset om man sidder ned eller står op og træder!

Med op til 2000W modstand og 20% stigninger så ligger Saris H3 sig lige under topmodellerne Neo og Kickr fra Tacx og Wahoo, men over mellemklasse modellerne Flux og Kickr Core fra selvsamme producenter.

For 7000,- får man en rigtig god smart hometrainer der kan bruges til både QR og Thru-Axle ud af kassen, dog skal man selv sørge for en kassette, men det giver egentlig meget god mening – for så får man mulighed for at vælge lige netop den der passer til ens cykel og med en gearing der passer ens behov og temperament.

Med indbyggede sensorer til watt, kadence og fart er der intet behov for andet end evt. en pulsmåler/pulsbælte og så er man klar til at køre virtuelle løb og træninger på Zwift eller Bkool.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 6995,-

8 nye workouts i Zwift

$
0
0

Online træningsplatformen Zwift bliver nu opdateret med hele 8 nye workouts, altså en solid udvidelse af det i forvejen store udvalg af workouts!

Det er træneren Shayne Gaffney der har været med til at udvikle disse nye workouts som alle er super-effektive og perfekte til solo-træning i disse COVID-19 tider.

Kan du slet ikke undvære dine cykelmakkere, så kan i faktisk også lave Group Workouts, så i træner sammen, men alligevel hver for sig. Læs mere på Zwift.com

  • Læs mere på de 8 nye workouts på Zwift.com

Test: Wavell ONE hovedtelefoner

$
0
0

Trådløs lyd er hot – ingen tvivl om det. Det betyder samtidig at der dukker mange nye spillere op på markedet og én af dem er Wavell. Firmaet er dansk og ganske ungt, startet i slutningen af 2019 af et par unge iværksættere – så måske du ikke tidligere er stødt på brandet, det var i hvert fald nyt for undertegnede.

Wavell ONE er et sæt true wireless hovedtelefoner og pt. det eneste produkt i sortimentet, hvis man ser bort fra et par tilbehørsprodukter.

Med en pris på 799,- placerer de sig midt i feltet rent prismæssigt, men man har stadig rimelig høje forventninger – så lad os finde ud af om de indfries.

Hvad er der i kassen?

Wavell ONE kommer i en pæn hvid “Apple-like” emballage hvor der helt tydeligt er kælet lidt ekstra for indpakning og unboxing-oplevelsen.

I kassen finder man:

  • Wavell ONE
  • Ladeetui
  • Pose til opbevaring
  • Ekstra ear-tips
  • USB-C kabel til opladning
  • Vejledning/Quick start guide

Se vores unboxing af Wavell ONE nedenfor.

Design og funktioner

Wavell ONE er, som tidligere nævnt, et sæt true wireless hovedtelefoner, det betyder at der ikke er noget kabel mellem de to enheder, de kommunikerer trådløst med hinanden. Derudover kommunikerer de trådløst via Bluetooth med din smartphone, tablet eller lign. Der benyttes Bluetooth 5.0, så man får eksempelvis mulighed for at se aktuel batteristand og lign. direkte på iPhonen.

Designet er meget fedt, selve hovedtelefonen er dråbeformet og det gør at den skiller sig lidt ud. De fås pt. i 3 farver, Coffee, Fantasy og Metal, hvor vi her har testet Coffee udgaven. På selve hovedtelefonen er Wavell’s logo, det er også denne del der virker som tryk-knap til betjening, hvis ikke man bare bruger iPhonen eller den enhed man nu engang afspiller musik eller lyd fra. Via trykknappen kan man start/stoppe musikken, aktiverer Siri/Google Assistent eller skifte nummer, udover naturligvis at slukke dem. Da Wavell ONE er af in-ear typen, så er det ikke videre behageligt at trykke på dem mens de sidder i ørerne, her havde jeg helt sikkert foretrukket et touch-panel så man undgik “trykket” ind i øret – velvidende at touch-panelerne heller ikke altid er lykken, da de ikke altid er nemme at betjene med fugtige fingre ekempelvis.

Dråbe-formen gør at Wavell ONE sidder rigtig fint i mine ører, da formen gør at der er lidt “støtte” hele vejen rundt, når der nu ikke er en gummi-bøjle eller andet til at holde dem fast i øret. I praksis betyder det at de for mig har fungeret fint til daglig brug og let træning, når de er blevet godt fugtige af sved på hometrainerne har jeg haft svært ved at få dem til at blive siddende, her mangler de nok i virkeligheden noget blød gummi istedet for det blanke og glatte plast som sidder i øret. Det skal dog retfærdigvis siges at Wawell ONE heller ikke markedsføres som et sæt hovedtelefoner der er specielt velegnet til denne form for brug, omvendt står der de er velegnet til træning – og hvordan kan træner afhænger jo af den enkelte. Bruger man dem til træning er det dog relevant at de er IPX 5 certificerede, hvilket betyder de tåler sved og vand. Med i pakken er hele 6 ekstra sæt eartips, så man kan finde og vælge lige netop det sæt der passer til ens ører – og sikrer at de lukker tæt, både fordi de sidder bedre fast og fordi det sikrer man får den bedst mulige lydoplevelse.

De indbyggede batterier i hovedtelefonerne giver ca. 7 timers afspilningstid, og det er faktisk ganske udmærket for et sæt True Wireless hovedtelefoner.

Det medfølgende oplade-etui er udført i blank plastik og har et magnetisk låg samt magneter der holder hovedtelefonerne på plads under ladning. Etuiet oplades via USB-C, eller også trådløst via en QI lader (Som også bruges til eksempelvis iPhones. Umiddelbart over USB-C stikket er der 4 dioder der indikerer aktuel batteristand på etuiet. Etuiet giver ca. 4 ekstra opladninger og ved bestilling er det muligt at få indgraveret en valgfri tekst på etuiet, eksempelvis navn, firmanavn eller noget tredje.

Lydmæssigt, så gør Wavell ONE det faktisk mere end udmærket. Lyden er rimelig detaljeret og der er en overraskende god bund i musikken – når man altså finder de helt rigtige eartips som lukker tæt i øregangen, ellers er lyden lidt “flad” og mangler dybde. Skruer man godt op for volumen er der stadig god kontrol over lyden og endnu mere bund i musikken, en fornøjelse hvis man er til bass og høj musik. Er man typen der lytter mere til musik, end mærker den – så findes der formentlig hovedtelefoner der er bedre end Wavell ONE, for bassen er mere i fokus end de små fine detaljer.

Udover at fungere som hovedtelefoner, så har Wavell ONE også indbygget mikrofon så de kan bruges som headset sammen med eksempelvis din smartphone. Jeg har dog fået den respons at lyden har været lidt “hul” og rungende hos modparten, men det er ofte tilfældet med disse sæt hvor mikrofonen kommer så langt væk fra munden.

Konklusion

Wavell ONE er på mange måder et ret spændende produkt, og man har samlet mange gode kvaliteter i ét produkt – uden at prisen stikker helt af. Wavell ONE leveres med et arsenal af eartips, så alle bør kunne finde den helt rette størrelse til ens øregang – samtidig spiller de fremragende (Hvis man er til bass og høj musik) og batteritiden på 7 timer er også godkendt! Det medfølgende ladeetui kan oplades via USB-C eller trådøst via QI – det er altså også lidt blæret!

Til aktivt brug kan Wavell ONE sagtens bruges, men når sveden hagler af en – som det gør for de fleste på hometraineren, så har jeg haft svært ved at få dem til at sidde helt fast, her skulle de jævnligt lige skubbes på plads. Jeg tror simpelthen det skyldes at den del der sidder i øret er af blank/glat plastik, som så bare bliver endnu mere glat når den bliver våd – havde der være en bøjle eller et overtræk i silikone, så havde det være optimalt!

Så samlet set har Wavell ONE været en positiv oplevelse, god lyd og fin funktionalitet til en rimelig pris – skal man bruger dem 100% på hometraineren eller rigtig meget til telefoni ville jeg dog nok vælge et andet sæt.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 799,-


Test: Bontrager S1 Softshell skoovertræk

$
0
0

I Danmark har vi mange måneder om året, hvor det er nødvendigt at være godt klædt på, for at holde varmen. Især fra morgenstunden er vejret oftest koldt, hvorfor det kan være svært at tilpasse tøjet til længere ture, hvor man drager afsted tidlig morgen. I disse forårsmåneder er det lige før, man kan komme afsted i de korte rør, men så snart man tager tøj af, er der måske andre steder, der fryser. Specielt kan det være svært at holde fødderne varme om morgenen, hvorfor det kan være en god idé at have et par skoovertræk på, der kan nemt kan tages af og opbevares i lommen. 
Her kommer Bontrager S1 skoovertræk ind i billedet, som vi har testet i de seneste måneder. 

Design og funktionalitet

Bontrager S1 er et skoovertræk i softshell-materiale, der gør, at overtrækket både kan holde på varmen og komme af med den igen. Skoovertrækket er ikke specielt tykt, hvorfor det netop passer rigtig godt til mild vinter eller forår, hvor man lige skal have en smule ekstra varme til fødderne.

Skoovertræk kommer i mange forskellige tykkelser, farver og materialer. Mange skoovertræk egner sig rigtig godt til det danske efter- eller forår, da de ikke er alt for tykke. Herudover kan man købe skoovertræk, der kan bruges til de allerkoldeste vintermåneder. Vores vinter har været meget mild i år, hvorfor Bontrager S1 har været alt rigeligt de fleste dage. 

Generelt har skoovertræk funktioner af lidt forskellig karakter. Kører man med skoovertræk i disse tider, er det mest for at holde fødderne varme, da skoovertrækket dækker alle de udluftningshuller, der er at finde i cykelskoene. Lufthullerne er normalt med til at gøre cykelskoene åndbare på varme dage, men disse skaber megen kuldepåvirkning, hvis vejret ikke er varmt nok. 

Kører man med skoovertræk i vintermånederne, er det ligeledes for at holde fødderne varme, men i den grad også tørre. I vintermånederne er vejret ofte svingende og vejene er våde, saltede og generelt ikke særlig sjove at køre på, hvis man ikke har det rigtige tøj på. Her er skoovertrækket stort set uundværligt, da dette er vind og vandtæt og hermed kan holde både kulde og vand ude. 

Under test har vi brugt skoovertrækket under stort set alle vejrforhold, og det fungerer super godt i stort set alle scenarier. Bontrager S1 formår at holde rigtig meget vand ude, men man kan selvfølgelig ikke undslå sig at få lidt våde fødder, hvis der regner på hele turen.  

Det yderste lag på Bontrager S1 består af et vandafvisende materiale, der mest af alt kan sammenlignes med noget, man ser på regnjakker. Dette lag skal selvfølgelig være med til at holde det meste vand ude og hermed gøre overtrækket så vandtæt som muligt. På indersiden er skoovertrækket betrukket med en lille smule opkradset fleece, der giver en god og stabil varme, når det er koldest.

En af de helt store fordele ved dette skoovertræk er på- og afmonteringen. Det er klart nemmest at tage overtrækket på foden, påføre skoen og slutteligt tilpasse og påføre skoovertrækket på foden. Under overtrækket finder man en velcro anordning, der skal spændes, så det er samlet under skoen, mens der bag – lidt på indersiden – er monteret en lynlås, der går fra foden op langs benet. Når velcroen og lynlåsen er man klar til at køre, og skoovertrækket sidder rigtig pænt og tæt til sko og ben. 

Konklusion 

Bontrager S1 skoovertræk er et rigtig godt skoovertræk, der kan bruges i flere forskellige henseender. Det er kan bruges på flere forskellige årstider, da det har en fin balance mellem varme, vandtæthed og åndbarhed. Generelt opfylder skoovertrækket mange af de ønsker, man kunne have, når det kommer til køb af skoovertræk.

Prisen ligger i den høje ende, men man får altså også et skoovertræk, der kan bruges en stor del af året. Det egner sig bedst til temperaturer over frysepunktet, men afhængigt af, hvor kuldskær man er, kan de også fungere under frysepunktet. 

Pris og tilgængelighed

Pris: 449,-

Hele Fyn skal cykle sammen – hver for sig

$
0
0

Pressemeddelelse

Corona-pandemien har fået danskerne til at synge, løbe og dyrke fitness hver for sig og alligevel med et helt unikt virtuelt fællesskab til følge. Nu gør vi det på Fyn. Vi skal selvfølgelig cykle sammen hver for sig, for hvad er mere oplagt på en ø med mere end 1200 km smuk smittefri cykelvej, hvor coronaen har trukket håndbremsen for en perlerække af cykelløb, der normalt pryder foråret.

Det ene cykelløb efter det andet er blevet aflyst i det fynske. Forsamlingsforbuddet gør det umuligt at mødes ved startstregen og forcere de fynske landeveje og mountainbikespor sammen med en horde af andre løbsdeltagere. Men 2. pinsedag bliver det alligevel muligt at få luftet den to-hjulede til en helt ny type cykelevent med masser af deltagere – spredt ud over hele Fyn. Det sker under overskriften “Fyn cykler sammen – hver for sig” og det er helt gratisMed “Fyn cykler sammen” vil vi skabe et cykelløb, der kan gennemføres til trods for de restriktioner, som samfundet er underlagt pga. smittefare. Deltagerne skal nemlig cykle hver for sig, sammen med deres nærmeste – eller i små grupper med behørig afstand. Ruten vælger man selv, men vi har fælles start og virtuel opvarmning fra kl. 9.30, og det hele bindes sammen af sjove konkurrencer, livesending og naturligvis det faktum, at vi alle cykler sammen på vores fantastiske cykelø, fortæller Laura Raidla, chef for Bike Island hos Destination Fyn, der sammen med DGI har født ideen til “Fyn cykler sammen – hver for sig”

Destination Fyn forventer, at cykeleventen kan være med til at understøtte fynboernes stolthed af øens flotte og alsidige cykelterræn, som er et vigtigt led i Bike Island-ambitionen. “Fyn cykler sammen” er nemlig ikke kun for cykelentusiaster i trikot og med toptunede racere. En cykeltur krydret med konkurrencer og fællesskab i bedste cykelløbsstil appellerer bredt til fynboerne, og alle kan erhverve sig et startnummer, hvad enten man har tænkt sig at tilbagelægge 2 eller 200 km, og hvad enten det foregår på vandcykel, el-cykel, løbecykel, mountainbike eller en rusten havelåge.”Fyn cykler sammen” kan være med til at kickstarte de foreninger og cykelklubber, som har ligget i dvale gennem de seneste måneder. Vi ved, at mange savner de fælles oplevelser. De hungrer efter at kunne tilmelde sig et løb og sætte sig fælles mål. Det åbner “Fyn cykler sammen” rige muligheder for, siger Jacob Pallesen, der er idrætskonsulent for cykling hos DGI Fyn. Han håber også, at cykeleventen vil åbne flere fynboers øjne for cykling.

Mange har gennem de seneste måneder grebet cyklen som alternativ til en tur i de lukkede fitnesscentre. Det betyder en spirende mængde nye cykelmotionister, og “Fyn cykler sammen” giver anledning til, at klubber og foreninger kan vise dem det organiserede men fleksible fællesskab, man kan få omkring cyklingen, tilføjer han.

Hashtag og live-sending binder cyklisterne sammen
Selvom “Fyn cykler sammen” ikke fører til en karriere som cykelmotionist for alle deltagerne, tilbyder eventen med sikkerhed op til tre timers kvalitetstid med vind i håret og en god anledning til at komme ud i naturen måske med en lille picnic undervejs. Fornøjelsen er ganske gratis og giver adgang til euforien ved at møde andre, der ligeledes har pyntet deres cykelhjem eller gravet deres gamle prikkede bjergtrøje frem bagerst fra skabet i dagens anledning. Glæden ved at give et ring med klokken, når der passerer en anden med startnummer på styret i den modsatte vejside og lykkefølelsen, når man hashtagger en selfie på rutens mest skøre eller fotogene spot. Det hele bindes sammen af LIVE-sending på fyens.dk.

Fyn er et af Nordeuropas bedste steder at cykle. Med Bike Island-ambitionen som pejlemærke har vi på tværs af øen arbejdet henimod dette gennem de seneste tre år. Og det skal vi nyde – også selvom det formentlig ikke bliver mange udenlandske turister, der kommer til at opleve det i år. Til gengæld vil vi gerne tiltrække danskerne, og hvad er på det her tidspunkt mere oplagt end at tage ud og prøvekøre ruterne, inden det store rykind henover sommeren. Jeg håber derfor, at rigtig mange fynboer vil benytte anledningen til at tage en frisk cykeltur sammen med cykelkammeraterne, familien – og virtuelt sammen med resten af Fyn, siger borgmester i Svendborg Bo Hansen, der glæder sig til selv at støve cyklen af og pumpe luft i dækkene 2. pinsedag.

Alle de fynske kommuner bakker op omkring løbet, og det samme gælder mange fynske cykelløbsarrangører, der lægger deres ruter ud til fri afbenyttelse d. 1. juni. Udover disse har Destination Fyn en lang række Bike Island-ruter spredt over det fynske landskab, så der er masser af inspiration at hente, hvis man da ikke blot vil cykle sin helt egen yndlingsrute hjemme fra hoveddøren.

Endelig bliver det muligt at cykle forbi en række forskellige pitstops i det fynske landskab, hvor turistkontorer, fynske cykelløbsarrangører eller klubber efter sundhedsmæssigt forsvarlige retningslinjer overrasker eller forkæler de cyklende. Og selvom “Fyn cykler sammen” ikke kårer en vinder og hiver nogen på podiet, er der masser af hæder og præmier at gå efter i de konkurrencer, der iværksættes undervejs i løbet.

#fyncyklersammen

Læs mere på www.fyncyklersammen.dk
Og følg “Fyn Cykler Sammen – hver for sig”

Garmin opdaterer Varia-serien med RVR315 og RTL516

$
0
0

Garmin lancerede igår to nyheder i Varia serien, RVR315 og RTL516. RVR315 er en “ren” radar som advarer dog mod bagfrakommende køretøjer, på din Garmin EDGE cykelcomputer eller kompatibel smartphone. RTL516 er både radar og cykellygte, som vi kender det fra RTL511’eren idag. Det nye er dog også her at den kan kobles til en smartphone, så det ikke længere er et krav at man skal have en Garmin EDGE cykelcomputer for at få glæde af den.

Udover at være kompatible med den nye Varia mobil app, så medfølger der en ny holder som, gør den nemmere at montere på aero og d-formede sadelpinde. Slutteligt er de begge kompatible med 3. parts apps såsom RidewithGPS.

Pris og tilgængelighed

Garmin RTL516: 1699,-
Garmin RVR315: 1199,-

Test: Skullcandy Sesh True Wireless In-Ear

$
0
0

True wireless er blevet det helt store, når man vil have musik, podcast eller lydbøger med i sin træning. Det trådløse element er super lækkert, da man undgår at skulle tage stilling til ledningen, der kan blive viklet ind i forskellige ting. Friheden, der kommer med det trådløse system er svær at undvære, når man først har vænnet sig til det, og jo flere producenter, der melder sig på banen, jo lavere bliver prisen. I denne forbindelse har vi testet et par fra Skullcandy, der klart er et af de billigste på markedet. Sesh hedder serien, og parret kan købes i forskellig farver. 

Hvad er der i kassen? 

En lille kompakt pakke i den blå farve, som hovedtelefonerne også er i.
  • Skullcandy Sesh 
  • Ladeetui 
  • Forskellige ear-pods 
  • USB-C ladekabel 
  • Manual 

Design og funktionalitet

Designmæssigt slægter Sesh mange af konkurrenterne på. En klassisk opbygning med et fladt ydre, der er forbundet med den lille “pod”, der er skal ind i selve øret. Det flade del, er der, hvor al kommunikation foregår fra høretelefonerne til den enhed, man bruger. På overfladen er Skullcandys logo indgraveret, så man kan se, de er fra deres brand. En lille detalje, som de fleste producenter gør brug af, da det stort set er eneste mulighed for at reklamere, nu hvor størrelser og overflader bliver mindre og mindre. 

Sesh kommer med et opbevaringsetui. Etuiet er ikke blot tænkt som opbevaring, men også som ladestation. Man finder hurtigt ud af, at det er ret vigtigt at man opbevarer hovedtelefoner i etuiet, når de ikke er i brug. Når hovedtelefonerne ikke har ledning, kan det være svært at holde styr på dem, hvis man ikke opbevarer dem i etuiet. I etuiet er der gjort plads til hver ear-pod, så man skal placere dem i hhv. venstre og højre side. Når ear-podsne er placeret korrekt, lader de. Desværre må jeg erkende, at den magnet, der skal fastholde de to enheder, ikke er super kraftig, så enhederne lader ikke nødvendigvis. Derfor skal man sikre sig, at begge enheder lyser rødt, hvilket betyder, at de lader. 

På ydersiden af etuiet finder man fem små dioder, der fortæller, hvor meget spænding der er på batteriet i ladestationen. Man kan trykke på en lille knap ved siden af, hvorefter dioderne lyser og viser, hvornår det er tid til ladning. På bagsiden finder man en mini-USB port, der er til genopladning af etuiet. Ellers har etuiet et meget rent design, der kun er afbrudt af Skullcandys logo på toppen. 

I kassen medfølger en del forskellige pods, der giver gode justeringsmuligheder. Det er derfor nemt at tilpasse hovedtelefonerne til netop dit øre. Når man finder den rette størrelse, passer enhederne rigtig godt i ørene og giver en let støjreduktion, så man ikke behøver at skrue helt op for volumen. Den lette støjreduktion er rigtig fin, hvis man benytter hovedtelefoner til arbejde, eller steder, hvor man behøver ro. På cyklen fungerer de rigtig fint, da enhederne ikke “griber” for meget fat i vinden. Personligt har jeg brugt dem til pendling, hvor morgennyhederne er i ørene. Man kan fint og klart høre, hvad der bliver sagt, mens man ikke er afskåret fra omverdenen (biler og andre cyklister). 

Selve lyden er rigtig god og klar, hvis volumen ikke er på max. Skruer man lidt for meget op, bliver lyden lettere skrattende og ikke behagelig. Som sagt er det dog ikke nødvendigt, grundet den lette støjreduktion.

Batteritiden for Skullcandy Sesh er opgivet til op til 10 timer. Batteritiden lever desværre ikke op til forventningerne. Personligt har jeg ikke oplevet, at de kan holde mere end 3-4 timer – dette endda uden hele tiden at skifte imellem forskellige sange. Det er lidt ærgerligt, at batteritiden ikke er længere, men hvis man husker at genoplade hovedtelefonerne, så burde det være okay. Den estimerede batteritid er dog ikke nogen god vejledning. 

Skullcandy Sesh er lavet som et in-ear headset, hvilket betyder, at de sidder tæt og et godt stykke inde i øregangen. Her sidder hovedtelefonerne faktisk rigtig godt og sikkert, så de ikke falder ud, selv når man kører på grus eller i skoven. Når man ikke har en ledning, så er det essentielt, at hovedtelefonerne forbliver i ørene på hele turen, så man ikke risikerer at miste den ene. Endvidere er det modtage opkald på turen, da hovedtelefonerne har mikrofon. Funktionen fungerer okay, men ikke super overbevisende. Lyden er let skrattende og ikke super tydelig for modtager. 

Slutteligt er det muligt at håndtere både skrift mellem musiknumre, opkald og volume via selve hovedtelefonerne. Igen fungerer det okay, men ikke helt optimalt. Man skal desværre trykke ret hårdt på hovedtelefonerne, før der fx bliver skiftet sang. Dette gør, at det gør lidt ondt i ørene, når man presser dem længere ind i øret. 

Konklusion 

Skullcandy Sesh True Wireless In-ear er et sæt hovedtelefoner, der både design- og funktionsmæssigt følger mange af konkurrenterne. Man får altså et sæt hovedtelefoner, der kan bruge til mange forskellige formål og passer rigtig fint til træning eller aktivitet, da de sidder rigtig godt i ørene. 

De negative sider er klart, at batteritiden er lidt svingende samt den lidt tvivlsomme mulighed for at skifte mellem musiknumre eller skrue op og ned for volumen. De negative kan dog opvejes af prisen, da denne klart er i den lave ende for et sæt true wireless hovedtelefoner. Særligt anbefalelsesværdige er hovedtelefonerne fra Skullcandy, hvis man gerne vil prøve kræfter med det trådløse univers uden at bruge en formue. Endvidere er lyden rigtig fint og klar, så man får en fin musikalsk oplevelse. 

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 499,-


JBL Live 300TWS Unboxing

$
0
0

Unboxing af JBL’s Live 300TWS, et sæt true wireless hovedtelefoner med op til 20 timers batteritid, ved brug af ladeetuiet.

Viewing all 1781 articles
Browse latest View live