Quantcast
Channel: CykelStart.dk
Viewing all 1785 articles
Browse latest View live

Test: Force Devil Pro Cykelsko

$
0
0

Vinteren er over os, og vintersæsonen byder i særdeleshed på MTB og gravel. På i skoven og på grusvejene er det vigtigt at have sko og klamper, der nemt kan klikke i og af, hvorfor vi har testet et par sko fra vores tjekkiske venner fra Force. Skoen er let og behagelig at have på og kommer med carbon sål. 

Design og funktionalitet

Force MTB Devil Pro kan erhverves i to forskellige farver: En neongul, der brydes af lidt sort og en hvid/rød, der også brydes af sort. Vi har testet et par i de sidstnævnte farver, som velsagtens også er den mindst iøjnefaldende farve. Samspillet mellem farverne er super fine og giver et fint og klassisk look til outfittet. 

Skoen har på undersiden en meget klassisk opbygning, hvor der selvfølgelig er plads til at montere et par klamper, der passer til de valgte pedaler. Vi har testet skoen med Shimanos SPD, hvilket har fungeret upåklageligt. Yderligere er ydersålen udstyret med forhøjninger, der skal give godt greb i skovbunden – dette ses på de fleste MTB-sko. Ønsker man endnu mere greb i terrænet, kan man montere spikes, der medfølger, når man køber skoen. Spikes kan i særdeleshed være brugbare, hvis man kører crossløb i meget mudrede forhold. Slutteligt er ydersålen udført i carbon, der gør skoen rigtig stiv og let. 

Indersålen stemmer farvemæssigt overens med den valgte farve på skoen. Force skriver, at sålen har en anatomisk udformning, hvilket betyder, at sålen former sig efter opbygningen af foden. Dette kender vi også fra eksempelvis Specialized, der bruger en Bodygeometry. Idéen er sådan set rigtig fin, da man får lidt bedre støtte, når man har brugt skoen et par gange. Såfremt man tilbringer rigtig mange timer i sadlen, vil jeg dog anbefale, at man finder den helt rigtige sål, der passer til svang-højde – det gør en verden til forskel – men Force sålen er et skridt i den rigtige retning. 

Indvendigt måler skoen 26,5 cm, hvilket er meget passende for en størrelse 42, dog synes jeg, at opsætningen med drejespændet gør, at det føles som en lille 42. Skoene er testet med strømper i forskellige tykkelser, hvor det er klart, at de lidt tykkere strømper ikke fungerer for mig i en størrelse 42. Hermed bør man overvejer, hvorvidt man skal tage en størrelse større, end man bruger i andre mærker. 

På oversiden af skoen finder man to lukkesystemer, der tæller et velcrospænde helt ude i spidsen samt et Atop-drejespænde, der er at finde på de fleste af Forces sko. Atop er en konkurrent til Boaspændet, som velsagtens er den største spiller på markedet. Umiddelbart fungerer Atop og Boa på samme måde, hvor et par tråde føres ind i spændet, der strammes, når spændet roteres. Oftest ses en opsætning med to drejespænder, der er placeret på ydersiden af skoen. På Force Devil Pro er der dog kun ét spænde, der er placeret i midten på toppen af skoen. Det ene spænde giver selvfølgelig lidt færre justeringsmuligheder, hvilket er lidt en skam. Personligt føler jeg, at det er svært at spænde det ene spænde nok, uden det føles en smule ubehageligt og klaustrofobisk. 

Konklusion 

Force er generelt kendt for at producere prisbillige produkter, der fungerer. Spørgsmålet er så, om deres produkter kan klare et lidt større prisskilt? Det synes jeg. Der er ikke nogen tvivl om, at der skønhedsfejl hist og her, men vil man gerne have en let carbonsko til brug i skoven, så kan Force Devil Pro være et godt bud. Skoen er let og sidder godt på foden. Det anbefales dog, at man kender til Forces størrelser, så man kan vurdere, hvorvidt man har brug for en størrelse større end normalt.

Prisskiltet er større end normalt, men det er stadig ikke så stort, som det er hos andre producenter. Når ydersålen er produceret i carbon – ryger prisen i vejret. Hos Force kan man dog slippe med ca. 1000 danske kroner, hvilket må siges at være en fin pris for et fint produkt. Skulle karakteren have været endnu højere oppe, skulle der have været en omrokering af Atop-spændet samt en tilføjelse af endnu et Atop-spænde – dette havde givet lidt flere justeringsmuligheder og hermed en bedre pasform. 

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1099,- / Set til 899,-


Test: Topeak Prepstand Elite arbejdsstander

$
0
0

Vi har tidligere testet noget værktøj fra Topeak, og som der blev nævnt i den artikel, så er Topeak kendt for at lave kvalitetsværkstøj og tilbehør til cykler. Vi har denne gang modtaget en arbejdsstander også kaldet en Prepstand. Det er modellen der hedder Elite.

Topeak laver ikke mindre end 7 forskellige arbejdsstandere, hvor alle er med forskellige fede detaljer. Jeg er spændt på at få den pakket ud og taget i brug, og se om den lever op til den høje kvalitet vi er vant til fra Topeak.

Topeak Elite arbejdsstanderen kommer fuldstændig samlet og i en lækker taske med stropper så den er nem at fragte fra sted til sted. Når man får den pakket ud af papkassen og ser denne pose, så er jeg bare helt solgt og tænker uha det er lækkert.

På Topeak prepstand er der brugt Quick release hvor man enten skal slå benene ud eller når arbejdsstanderen skal laves højere. Det fungere rigtig godt, og så glider det hele bare som det skal. Det føles virkelig som en kvalitets arbejdsstander.

Når den er slået op og står med cyklen så står den vanvittig godt, det er ikke noget med at man er usikker på om den kan risikere at vælte med cyklen. Det gør den ikke, for benene er lange og så står den vildt stabilt, i forhold til mange andre modeller.

Selve gribearmen er beregnet til at gribe fast om saddelpinden, men kan også gribe fast om overrøret (Dette er dog NO GO på carbon cykler). Det fungere rigtigt fint, Selv om overrøret er rundt/ovalt fungere det super fint, det er ikke alle arbejdsstandere der gør det. Hvis man bruger den på overrøret skal man have noget stof imellem, da gribekæberne ikke er af blødt gummi så man kan risikere at den ridser stellet. Så som udgangspunkt spænd altid fast i saddelpinden medmindre man har dropper på.

Håndtaget hvor man spænder kæberne ind med spiller maks, man kan vippe et lille håndtag ud på selve drejehåndtaget så man kan dreje hurtigt. Det virker super godt.

Selve armen kan nemt klappes sammen, dette gøres ved at man drejer en stor møtrik rundt, og når den er løsnet, trækker man den ned og vipper selve armen op eller ned. Selve møtrikken er fjerpåvirket så den selv hopper op, så den er klar til at blive spændt igen.

For at dreje selve armen rundt, så man kan få cyklen til at hænge som man ønsker, så løsner man bare den store møtrik bag på selve armen, drejer den rundt og spænder den igen. Det fungere super nemt.

En af de sidste fede detaljer er at der på selve armen er et lille rum til lidt skruer, kædeled eller hvad man nu har behov for. Så bliver det ikke væk, og man kan lukke for den, og selv om det hele har været pakket ned, så er det stadig i det lille rum når man får det hele pakket op igen. Lækker detalje. Det er her der på PRO udgaven er indbygget et vægt, så når cyklen hænger i arbejdsstanden, så kan man hele tiden se vægten på cyklen. Dette er en fed feature til vægtnørden.

Konklusion

Denne arbejdsstander fra Topeak er efter min mening topkvalitet. Den er super lækker fra top til fod. Når man pakker den ud, og ser den bæreposen så tænker man bare at det virker som en virkelig lækker kvalitet.

Samtidig med at det er en let arbejdsstander så er den nem at have med rundt til cykelløb eller med på ferie, eller hvor man nu skal transportere den hen.

Det sidste er at når der er sat en cykel op i arbejdsstanderen så står den vanvittig stabilt, hvilket er et kæmpe plus så man ikke hele tiden står og skal være nervøs for at det hele vælter.

Så skal du ud og kigge efter ny arbejdsstander så kan jeg varmt anbefale dig denne arbejdsstander. Så får du en arbejdsstander i top kvalitet.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 2.099,- / Set til 1.699,- ved cykelgear.dk

Test: JBL Reflect Flow hovedtelefoner

$
0
0

Vi tester i dag ét af JBL’s nyeste skud på stammen, JBL Reflect Flow. Disse øretelefoner er lavet til personer med en aktiv livsstil og som ønsker noget simpelt og lige til, når de dyrker motion.

Hvad er der i æsken?

  • 1 x JBL Reflect Flow øretelefoner
  • 1 x opladningsetui
  • 1 x USB opladningskabel
  • 3 x Ørepropper / fittings
  • 1 x Quickguide, manual & garantiforskrifter

JBL Reflect Flow kommer i en simpel indpakning, som er nem at gå til. Man løfter blot det magnetiske cover og så er der udsyn til øretelefoner og opladeetuiet. Udover øretelefoner og opladeetuiet, finder man også et USB opladekabel, samt 3 sæt fittings, som bruges til at tilpasse størrelsen på øretelefonerne til dine øre. Derudover kommer de med en quickguide, som kun lige skal studeres kort, hvis man ønsker at bruge øretelefonerne til andet end at høre musik eller lign. under brug.

Design & funktionalitet

JBL Reflect Flow kommer i et simpelt design, med én knap på hver øretelefon. De er super simple at går til og kræver blot at der er strøm på. Så går tilslutning til din enhed som en leg. Hold knappen inde på begge øretelefoner og slå bluetooth til på din enhed, så tilsluttes de til ex. din smartphone i løbet af 2-5 sekunder.

Øretelefonerne fås i sort og lyseblå version – sidstnævnte var versionen jeg fik lov at teste. De er relativt små og vejer næsten ingenting. Jeg havde lidt problemer med at få dem til at sidde ordentligt i ørerne til at starte med, men efter et par forsøg med de forskellige fittings der medfulgte, sad de perfekt. Fittings er desuden lavet i blød silicone, så de sidder rigtigt godt og samtidigt også holder lyd ude, uden at de samtidigt presser for hårdt i øregangen, til at man føler ubehag ved at bruge øretelefonerne.

JBL Reflect Flow holder strøm i op til 10 (!) timer på en fuld opladning og har du etuiet i nærheden, så har du 20 timers ekstra strøm til dine øretelefoner med på farten. Er de løbet helt tør for strøm, så sætter du dem blot 10-15 minutter i dit opladningsetui, og så har du til én times spilletid yderligere.

Opladningsetuiet til JBL Reflect flow vejer ca. 50-60 g og med øretelefonerne i, vil jeg tro de vejer godt 85 g i alt. Derfor kan man sagtens have JBL Reflect Flow med på farten og etuiet er så tilpas lille, at det sagtens kan være i en lomme, uden at man føler at man går rundt med en ekstra telefon eller lign.

Jeg har hovedsageligt brugt JBL Reflect Flow på kontoret, samt i træningscenteret og begge opgaver, klarer hovedtelefonerne uden problemer. Ved brug på kontoret spiller de højt nok til at man ikke kan høre sine kolleger, hvis man sidder og koncentrerer sig med en opgave – og ser man en kollega, som forsøger at komme i kontakt med én, kan man blot trykke kort på venstre øretelefon for at sænke volumen, så man kan høre hvad personen siger. Det betyder samtidigt også at man ikke behøver at tage dem ud af øret, for at sætte dem tilbage på plads igen, efter samtalen er overstået. Det synes jeg personligt er rigtig fedt.  Højre øretelefon kan starte og pause musikken, men ét kort tryk kan også tage eller afslutte et opkald, ved et tryk på 2 sek.

Under trænings har jeg hovedsageligt brugt JBL Reflect Flow til at løbe med, og også denne opgave klarer de godt. Øretelefonerne sidder godt under brug – specielt efter at jeg havde fundet de rigtige fittings. Kun under længere tids brug, oplevede jeg at de blev lidt for fugtige i ørerne, så de lige skulle tørres af, og sættes på plads i øret igen. Lyden er rigtig god og det eneste jeg har at udsætte på dette punkt, er at jeg godt kunne tænke mig, at de spillede en smule højere så man kan lukke lyden fra højtalerne i fitnesslokalet 100% ude, men det er nok et luksusproblem. Rækkevidden er høj og jeg har på intet tidspunkt haft problemer med udfald af lyden – ofte har jeg blot lagt telefonen fra mig og været 25-50 m. væk, uden at det har medført problemer eller forringelse af lyden under brug. Ved telefonopkald går lyden rent igennem både hos modtager og én selv.

Konklusion

Alt i alt er JBL Reflect Flow et rigtigt godt sæt øretelefoner, som formår både at spille godt men også holde strøm i lang tid. De er lige til at gå i gang med at bruge og kræver ikke den store tekniske snilde, at sætte op og så gør de hvad de skal. Der er lang rækkevidde på øretelefonerne og med de tilhørende fittings er du sikker på, at de passer til netop dine øre. De sidder rigtigt godt i øret under brug både ved højt og lavt aktivitetsniveau.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1199,-

Test: Pirelli Cinturato Gravel Mixed cykeldæk

$
0
0

Dækproducenten Pirelli har på kort tid fået godt fat i markedet for cykeldæk, og vi har da også allerede haft mulighed for at teste og anmelde flere af deres dæk til både mountainbike og landevej. Gravel er det helt hotte emne i øjeblikket, så det er helt naturligt at Pirelli også her er klar med en serie af dæk til dette formål. Serien består i skrivende stund af 2 udgaver, Cinturato Gravel M(ixed) med større knopper til al slags terræn samt Cinturato Gravel H(ard) til fast og mere jævnt underlag, vi har i første omgang haft monteret Mixed-udgaven i efterår/vinter-perioden.

Udvalgte specifikationer

  • Dæk: 700x40c testet, fås også og i 700x35c, 700x45c, 45x650b samt 50x650b
  • Vægt: Fra 430 gram
  • Tubeless Ready: Ja
  • Anvendelse: Gravel

Test-opsætning

Dækkene er testet i 40mm udgaven, på et sæt DT Swiss R23 Spline DB fælge, opsat tubeless med væske fra Orange Seal.

Teknologi

Pirelli’s Cinturato Gravel-serie indeholder mange af de teknologier som bleb introduceret med deres Scorpion-serie til moutainbike, bl.a. SpeedGrip Compound der er en gummi-blanding der giver optimalt greb uanset om det er vådt eller tørt, derudover er rullemodstanden minimeret således man bruger mindst muligt energi på at komme fremad. Pirelli har forsøgt at lave en gumiblanding der performer godt på alle slags underlag og i al slags vejr, da gravel–rytteren ofte kører på varieret underlag og under varierede vejrforhold.

Udover fokus på rullemodstand og greb, så har der naurligvis også været fokus på punkteringsresistens – dette i form af et nylon “mellem-lag” der beskytter mod både cuts og punkteringer generelt.

Alle modellerne er klar til tubeless og specielt designet med kant der gør dem velegnet til brug på bredere fælge uden risiko for at dække glider af.

Dækket er designet med forholdsvis grove knopper, der dog ikke er så høje. I midten er knopperne samlet i en smal række, som gør at de ruller rigtig fint på hårdt og fast underlag, mens der længere ude og helt ude på siderne er knopper med lidt større mellemrum. Disse knopper giver greb i mudder og løst underlag, samtidig er sideknopperne med til at sikre man står fast i svingene. Knopperne er ikke højere end de stadig ruller fornuftigt, men stadig grove nok til at give greb – og med tilpas afstand til at de ikke pakker mudder og skidt.

Praktisk test

Dækkene er testet på en crosscykel som var leverer med 33mm dæk, så blot opgraderingen til 40mm var en sand fornøjelse og betød virkelig noget for komforten – de tager stød og ujævnheder i langt højere grad og det gør simpelthen at man kører hurtigere – jeg må ærligt erkende at jeg ikke have forventet så stor en forskel, for den er virkelig markant og kan varmt anbefales hvis man synes 33mm er lidt” hårdt” at kører med. En opgradring til 40mm giver mulighed for at sænke dæktrykket en smule for bedre greb og endnu mere komfort, så belastningen ved ujævnt terræn er mindre.

I løbet af testperioden er dækkene blevet testet på både større skovstier, grusveje, landevej samt på singletrack i Marselisborg Skoven ved Århus – og i både tørt, småvådt og decideret vådt og mudret vejr. Dækkene er utrolig alsidige og gør det virkelig godt på alle former for underlag, og jeg er særligt imponeret over dem i vådt og fedtet føre. Man står overraskende godt fast på mountainbikesporet, selvom det ikke er det dækket er lavet til og man har imponernede godt greb op af stejle stigninger – hvilket er fedt!

Ulempen ved det grove mønster er naturligvis at de er lidt tungere at træde på landevejen, så er man ude efter et mere pendler-venligt dæk, så er “hard” udgaven af samme model nok et bedre bud.

Konklusion

Cinturato Gravel Mixed har virkelig overrasket mig positivt, fra monteringen hvor det blev opsat tubeless i første forsøg, uden problemer – til det suveræne greb i vådt føre på grus og skovstier. Komforten er også virkelig god da dæktrykket kan sænkes en del i 40mm udgaven og det til trods har jeg endnu den første punktering til gode!

Cinturato Gravel Mixed bør vælges hvis du primært kører skov, grus og andre steder hvor der ikke er asfalt, og gerne i dårligt vejr – du vil ikke blive skuffet!

Prisen er i den høje ende, men til gengæld får man et let-rullende dæk med god punkteringsresistens og en rimelig vægt!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 449,- pr. dæk

Nyhed: PurePower Chews

$
0
0

PurePower, det danske firma med energiprodukterne, har igår lanceret et nyt produkt kaldet Chews og det er ikke “bare” nyt energipulver, men faktisk en helt ny produktkategori for PurePower som har arbejdet på produktet i mere end 3 år.

Chews er ganske enkelt vingummibamser, veganske – som det bør være i tiden, med frugtsmag og salt. Smag og farve kommer primært fra frugtjuice og de er virkelig nemme at tygge, som en “frisk” vingummibamse fra bland-selv reolen i supermarkedet.

De kommer i poser med 40 gram og sådan en omgang passer fint til en længere tur på cyklen hvor man løbende kan tanke lidt ekstra energi i form af en vingummibamse. De er nemme at få ned, også når pulsen er høj, smagen er god og så er de er nemme at håndtere under træning.

Der findes efterhånden mange forskellige kilder til hurtig energi, men Chews er en nem og hurtig kilde til et “boost” inden man går kold og så smager de alså virkelig godt! Er man gået kold i gel og barer, så kunne man evt. give Chews et skud, er man til bland-selv slik vil man i hvert fald ikke fortryde!

Næringsindhold pr. 100 gram

  • Energi: 1433 kJ / 338 kcal
  • Fedt: Under 0,5 gram
  • Heraf mættede fedtsyrer: Under 0,1 gram
  • Kulhydrater: 83 gram
  • Heraf sukkerarter: 48 gram
  • Kostfibre: 1,6 gram
  • Protein: Under 0,5 gram
  • Salt: 0,49 gram

Pris og tilgængelighed

Pris for én pakke: 20,-
Pris for 12 pakker: 228,-

Danmark’s Højeste Motionscykelløb 2020

$
0
0

Kr. Himmelfartsdag er der endnu engang tid til forårsklassikeren, Danmark’s Højeste Motionscykelløb, med udgangspunkt i det kuperede terræn i og omkring Skanderborg.

Kender man ikke omkring omkring Skanderborg, så kan man glæde sig til at opleve bl.a. Yding Skovhøj, Ejer Bavnehøj samt området omkring de smukke søer Skanderborg Sø, Mossø, Salten Langsø og Stilling/Solbjerg Sø.

Start og målområdet er placeret ved Skanderbrog Fælleden for at sikre optimal plads til alle de mange deltagere der plejer at komme til Skanderborg. I start og målområdet vil der være forskellige udstillere samt mulighed for at købe mad og drikke.

Der er hele 6 forskellige ruter at vælge imellem og dermed er der mulighed for at hele familien potentiel kan deltage, uanset niveau. Der er følgende ruter: 25, 70, 105, 140 og 190 km.

  • Hvornår: 21. maj 2020
  • Hvor: Fælleden, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.
  • Ruter: 25, 70, 105, 140 og 190 km.

Læs meget mere på dkhojeste.dk
Tilmelding via Sporti.dk

Bakkeløbet 2020 – Tilmeldingen er åben!

$
0
0

Bakkeløbet, der afvikles fra Hørning, er også én af de østjyske forårsklassikere der byder på 3 forskellige ruter og mulighed for at køre nogle af de bakker der virkelig niver i benene, ex. Jeksen, Yding Skovhøj, Lyngvej og Bjergvej.

Der er 3 ruter at vælge imellem, 53,3, 85 og 120 km – på sidstnævnte får man ikke mindre end 1495 hm. i stængerne! Det er altså ruter hvor man får besøgt mange af de populære bakker i og omkring Hørning/Skanderborg – så udover flot natur, er der også rig mulighed for at svede! Der er forplejning ved målområdet og depot ved Yding Skovhøj.

  • Hvornår: 26. april 2020
  • Hvor: Højboskolen,Toftevej, 8362 Hørning
  • Ruter:; 53,3, 85 og 120 km.

Læs mere på Bakkeløbet.dk
Tilmelding på Sportstiming.dk

Test: Bontrager Velocis Thermal cykeltrøje

$
0
0

Vinteren i Danmark er udeblevet og det har været svært at finde ud af, hvor meget tøj, man behøver at være iført, når man sætter sig op på cyklen. I og med, at vi har været forskånet for de helt kolde temperaturer, har vi haft mulighed for at teste en række produkter, der nok mestendels egner sig til efterår eller forår. Bontrager er næsten synonymt med Trek, hvor man oftest ser Bontrager logoet på mange af delene, når man køber en Trek cykel. Bontrager gør sig dog ikke kun i cykelkomponenter – de gør sig også i beklædning til herre og damer. Hertil har vi fået muligheden for at teste en række af deres produkter, hvor den første i rækken, er deres Velocis Thermal cykeltrøle med lange ærmer, som vi har testet både herhjemme, men også under varmere himmelstrøg på Mallorca. 

Design og funktionalitet

Bontrager Velocics Thermal cykeltrøje har en meget klassisk opbygning, hvor der ikke er de store udskejelser i forhold til design. Trøjen er bygget op med tre lommer bagpå, der er store og fyldige, så man kan have en god omgang energi med samt slanger, pumpe, telefon og hvad man ellers behøver. Lommerne har som sagt en fin størrelse, hvor der er god plads, men de er ikke så store, at de “poser” ud bag på, når de bliver helt fyldt op. Dette kan oftest være et problem ved disse forholdsvis tynde trøjer, der både skal være aerodynamiske og have god plads til det nødvendige. 

På de tre lommer finder man to sæt prikker. Prikkerne er placeret på de to yderste lommer og de er reflekterende i mørke. Det er ikke meget, de lyser op, men de fungerer alligevel som små reflekser, der mest af alt kan ligne en del af designet. 

På forsiden er der ikke meget, der bryder det elegante look, da Bontrager har valgt at undlade lommer såvel som logo. Designet giver et fint og meget rent udtryk, der passer til de fleste sæt. Lynlåsen er i rigtig god kvalitet fra YKK og selve kraven går godt op omkring halsen, så man får lidt ekstra beskyttelse på de koldeste dage. Netop på kraven har Bontrager også valgt at placere deres logo – et lille sort logo, så man ikke er i tvivl om, hvem der har produceret trøjen. I halsregionen er sidder trøjen stramt, men ikke så stramt, at det ikke er muligt at have en halsedisse indenunder, hvilket jeg personligt er stor fan af, når man kører i de koldere måneder. 

Velocis Thermal er produceret i 92% Polyester og 8% Elastane. Kombinationen af disse to materialer giver en rigtig god pasform og giver ligeledes en rigtig god pasform. På ydersiden er trøjen udført i et “glat” design, der gør den aerodynamisk og modstandsdygtig over for en smule vind. På indersiden er materialet mere opkradset, hvilket giver en smule mere varme og samtidig føles rigtig behageligt mod huden. Valgene er vægtet, så trøjen giver mest mulig varme, men på samme tid gode muligheder for at transportere varmen ud og væk fra kroppen. 

På indersiden finder man allernederst en lille silikonekant, som man ser det ved mange cykeltrøjer og jakker. Kanten er med til at fastholde trøjen i den samme position under hele cykelturen.

Slutteligt er Velocis Thermal faconsyet, så man får den bedst mulige pasform. Faconsyningen ses specielt ved kropsdelen, hvor trøjen er syet sammen længere inde på maven i stedet for langs siderne. Pasformen er stram og rigtig god, hvortil Elastanen gør, at trøjen kan sidde rigtig stramt uden at føles ubehagelig. 

Konklusion

Bontrager Velocis Thermal cykletrøje med lange ærmer passer rigtig godt til det danske forår og efterår, hvor temperaturene ikke helt er til korte ærmer og korte shorts. Endvidere går trøjen rigtig godt i spænd med en vindvest til en kølig morgenstund. 

Trøjen har en super god pasform, der sjældent ses ved trøjer i denne prisklasse. Personligt er jeg spinkel af bygning, og har derfor til tider problemer med at finde trøjer, der sidder tæt nok til kroppen – dette er dog ikke et problem her. Endvidere er designet meget minimalistisk og stilrent, hvorfor den passer til de fleste outfits. Farverne tæller; rød, sort, lyseblå og den trafikgule, som vi har testet, så der burde være noget for enhver smag.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 649,-


Test: Bontrager Velocis Softshell Bibtights

$
0
0

Selvom vi har haft en meget mild vinter, kommer man ikke udenom, at et par lange cykelbukser er helt essentielt, hvis man ønsker at holde formen ved lige henover de kolde måneder. Bib tights kommer i mange forskellige udgaver og i mange forskellige tykkelser. Vi har testet et par bib tights fra Bontrager, der er med pude, så man undgår at have et par bib shorts indenunder.

Design og funktionalitet

Bontragers Velocis bib tights er produceret i flere forskellige materialer for at skabe den bedst mulige beskyttelse mod vind og vejr. På fronten finder man derfor en ekstra slidstærk og tyk del, der skal være med til at holde stort set al vind ude. Netop vinden kan være meget kold, selvom temperaturen ikke er under frysepunktet. Den ekstra forstærkning er med til at holde vinden ude og hermed holde på varmen fra kroppen.

På bagsiden har Bontrager valgt at bruge et mere strækbart materiale, så bukserne sidder okay stramt. Bagsiden behøver ikke på samme måde den store beskyttelse imod vinden, da denne altid vil være værst fra fronten.

I bunden finder man en lynlås ved hver ankel, der gør, at bukserne er nemme at tage af og på. Dog skaber lynlåsen en smule problemer i forhold til det slim fit look. Valget gør, at det bukserne bliver lidt ”store” forneden, så de ikke sidder så tæt, som man måske kunne ønske sig. Det er en skam, da det strækbare materiale på bagsiden sagtens kunne have klaret, at man undlod lynlås-delen som det ses ved andre modeller.

I toppen finder man et par seler, som man oftest gør det ved bib shorts og bib tights. Selerne er brede, men er produceret i et rigtig fint materiale, der gør, at de føles behagelige mod huden. Endvidere er det brede valg med til at gøre, at selerne ikke ”borer” sig ned i skuldrene. Pasformen i en størrelse ekstra small er fin til en, der normalt ligger mellem small og ekstra small i bibs og tights. Det kan oftest være svært at vide, hvordan størrelsen er i forhold til længde, men her er størrelsen rigtig fint balanceret.

Bontrager Velocis Softshell kan købes med og uden pude, hvoraf vi som sagt har testet modellen med pude. Det kan være meget individuelt, hvorvidt man ønsker at have bib tights med eller uden pude. Personligt er foretrækker jeg tights med pude, når jeg kører race og uden, når jeg kører gravel eller mountainbike. Førstehåndsindtrykket af puden er rigtig fint, da den er solid og udført i nogle lækre materialer. Herudover er puden ført ret langt op i skridtet, så der også er god støtte her. På bagsiden mangler puden dog noget længde efter min mening. Det føles lidt som om, at puden er en smule for kort på bagdelen, hvilket gør, at den føles lettere irritabel – i hvert fald hos mig. På en lidt uforklarlig måde, fornemmer man, at puden sidder et forkert sted. Det er helt bestemt ærgerligt, da resten af buksen samt puden er i rigtig god kvalitet.

Konklusion

Der skal slet ikke herske nogen tvivl om, at Bontrager har brugt nogle lækre produkter til at fremstille deres softshell tights. Dog må jeg sande, at puden kommer til at trække en del ned, da man også betaler en del for netop puden. Derfor vil jeg helt sikkert anbefale at gå efter modellen uden pude, så man får alle buksens fordele, men kan vælge et par bibs, der passer til en. Går man med denne løsning, får man et par tights, der kan bruges selv i de koldeste måneder, da fronten holder stort set al vind ude.

Herudover har tightsne en rigtig fin pasform, når man ser bort fra puden. I forhold til puden, er det væsentligt at sige, at holdningen bestemt ikke er universel, hvorfor puden sagtens kan behage andre. Slutteligt befinder Bontragers Velocis Softshell tights sig i den lidt dyre ende af skalaen. Jovist, man får et kvalitetsprodukt, men ikke uden at betale for det.

Pris og tilgængelighed

Pris: ca. 1600,-

Test: Giant Recon HL700 cykellygte

$
0
0

Hen over efteråret og vinteren har vi haft lejlighed til at teste et par cykellygter fra Giant, først HL500 og denne gang storebroderen HL700.

HL700 er, som HL500, en cykellygten med indbygget batteri og her er lysstyrken skruet op på 700 lumen, hvilket gør at den er velegnet til pendling, og ligeledes kan bruges til gravel eller mountainbike, hvis den suppleres med endnu en lygte.

Hvad er der i kassen?

HL700 kommer med holder til styret, denne med to forskellige “stropper” alt efter styrets diameter. Der er også et mount så lygten kan monteres på et GoPro mount, eksempelvis på en hjelm. Derudover er der en lille vejledning samt microUSB kabel til opladning.

Udvalgte specifikationer

  • 700 lumen
  • 5 tilstande
  • Op til 50 timers batteritid (Blink)
  • Vejer 107 gram

Montering

Montering af lygter sker nemt, dog skal man lige bruge en unbracho til montering af holderen på styret, herefter kan lygten klikkes af og på efter behov. Der medfølger to forskellige stropper, så holderen kan monteres på styr af forskellig rør-tykkelse, også aero-styr – det er smart!

Med i pakken er også en adapter der gør det muligt at montere lygten på et GoPro mount, og selvom det måske lyder overflødigt, så er idéen faktisk ikke dum da man idag kan få flere holdere til cykelcomputer og hjelmbeslag med GoPro mounts på.

Design og funktion

HL700 er sort og udført i lækker CNC-fræset aluminium, dette materiale har en super evne til at lede varmen væk, samtidig med at det ser flot ud og er et ret robust materiale.

Lygten har én enkelt knap på toppen, her tændes og slukkes lygten og man skifter imelllem de 4 tilstande der er muligt, under bunden af lygten er microUSB stikket gemt – dette bruges til opladning. Knappen fungerer også som batteriindikator, da den får et rødt omridse når lygten er ved at løbe tør for strøm.

Det indbyggede batteri på 2600mAh giver op til 50 timers brændetid ved blink, ellers 1,5 timer ved maksimal output (700 lumen). Der er mulighed for hign, middle, low, smart og blink – smart er den indstilling hvor lygten automatisk tilpasser lysstyrken ift. forholdene. Smart funktionen vil være optimal til pendleren der måske cykler til eller fra arbejde/studie hvor der morgen eller eftermiddag kan være behov for mere eller mindre lys på cyklen.

Lygten måler 105x28x30 mm og vejer 107 gram uden beslaget, den er naturligvis vandtæt så den kan bruges i al slags vejr – dog ikke under vand!

I praksis får man en cykellygte der er kraftig nok til at blive brugt til pendling hvor der ikke er oplyst, typisk lidt udenfor byerne og man vil også kunne bruge den som ekstra/sekundær lygte på mountainbiken med lidt god vilje. HL700 har en lyskegle med fornuftig spredning, den rækker forholdsvis langt og med 700 lumen på maksimal blus har man lys til til både at se og blive set på den mørke landevej.

Praktisk test

Konklusion

Recon HL700 fra Giant er en rimelig kompakt lygte med en fornuftig lysstyrke på 700 lumen der gør den ret alsidig. Lygten har fine muligheder ift. justering af lysstyrken og “smart” funktionen der tilpasser sig omgivelserne er en fed feature til pendleren.

Det indbyggede batteri giver ca. 1,5 timers batteritid ved fuld smæk på lyset, det i sig selv er egentlig ikke specielt imponerende, men da der er tale om en lygte med indbygget batteri og en lysstyrke på 700 lumen kan man vist ikke forvente, eller forlange – meget mere.

Samlet set er HL700 et fornuftigt bud på en god og stærk pendlerlygte der kan monteres på alle slags styr!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 590,- / Set til 569,-

Test: MilKiT – Tubeless Tool

$
0
0

Til denne test har vi fået fat i et helt nyt produkt til folket der kører Tubless, og det vi skal teste denne gang er MilKiT Booster, ventiler og tubeless væske, alt sammen fra det schweiziske firma MilKiT. Ideen til MilKiT kom fra en mountainbike-tur i USA. Et fladt slangeløst dæk på grund af indtørret tubeless væske. Et problem, som tubeless folket formentlig kender.

Produktudviklingsingeniøren og den entusiastiske mountainbiker Cius Kobler var træt af unødige stop på sine ture af denne art og besluttede at gøre noget ved det – i de følgende måneder udviklede han milKit.

Jeg er spændt på at få det testet og se om det virkelig fungerer.

MilKiT Booster Large

Hvad følger med i pakken:

  • 0,75L aluminium drikkeflaske
  • Forstærkerhoved til at pumpe dæk med.
  • flaske lukning hvis den skal bruges som drikkeflaske
  • beskyttelsespose til boosterhoved

MilKiT boosteren er super praktisk at have med på tur eller have stående derhjemme i værkstedet. Den kan bruges til at pumpe dine tubeless dæk og få dem til at sidde på fælgen. Nogen gange kan det være rigtig sværet med en almindelig fodpumpe at få dækket til at hoppe ud og sidde ordentlig på fælgen.

Denne tubeless booster pumpes op med en hvilken som helst pumpe, der kan pumpe racerventiler, Jeg vil dog klart anbefale en fodpumpe, da det tager en del tid med en lille pumpe. Boosteren kan holde til at blive blæst op til 11bar, hvorefter den sættes på ventilen på hjulet og kapow så er der luft i dækket.

Den virker med racerventiler enten med eller uden ventilkeglen monteret.
Herefter sørger den for at give en stor mængde luft på kort tid og dermed er det lettere at få dækket til at sætte sig ordentligt på fælgen. Hvis dækket skal springe ud er det klart bedst uden ventil kegle monteret.

Hvis man kører med rygsæk er den super let at at have med. Den vejer næsten det samme som en pumpe eller CO2 patroner, og så kan den genanvendes, hvis man skal tænke lidt på miljøet.

Boosteren kan også bruges som drikkeflaske. Der medfølger et rigtigt låg til den, så man kan bruge den på sine ture som drikkeflaske. Dette er en smart mulighed. Nedenfor ses videoen fra MilKiT.

MilKiT COMPACT 45

Hvad følger med i pakken:

  • 2 stk. 45 mm milKit-ventiler
  • Måle- og påfyldningssprøjte
  • Ventilhjerteværktøj
  • MilKit klistermærker til fælg

Sættet fra MilKiT med 2 stk. 45mm racerventiler.
Med dette sæt er det nu endnu nemmere at fylde tubeless væske i dine dæk.
Ventilerne bliver ej heller tilstoppede af væsken da de er lavet med en selvlukkende gummiflap på indersiden, som holder tubeless væsken ude af ventilen.

Sprøjten med den tynde gummislange indsættes i ventilen og gennem gummiflappen, hvorefter tubeless væsken kan sprøjtes i dækket.
Dette gør det også nemt, at se hvor meget væske du har tilbage i dækket, da det kan suges op i sprøjten med systemet.

Vil dog anbefale at man følger brugsvejledningen, så man ikke ender med 50ml væske ud over hele bordet, fordi jeg havde glemt at lukke for drejeventilen inden jeg trykkede slangen igennem ventilen. Det er noget være svineri 😉

MilKiT Tubeless væske 500 ML

  • 500 ml MilKiT Tubeless væske

MilKiT Tubeless væske er lavet på syntetisk latex opblandet med små fibrer, da den er lavet af syntetisk latex, betyder det ingen ammoniak eller kemisk aggressive ingredienser. Så lugter væsken heller ikke så aggesivt som mange andre tubeless væsker. Det betyder samtidig og at det ikke angriber fælge, dæk eller hænder. Man oplever tit at nipler faktisk tærrer op hvis de har været i berøring med tubeless væske. Vil dog sig at denne test ikke har været lang nok til at få dette bekræftet.

MilKiT virker med både mountainbikedæk og racerdæk, hvilket betyder at væsken kan bruges med både højt og lavt dæktryk, og forsegler hurtigt huller på op til 6mm.
Væsken holder sig flydende i lang tid og laver ikke klumper inde i dækket, hvis det skulle tørrer lidt op.
Virker fra -20 grader til +50 grader. Jeg har tidligere vintre haft problemer med andre tubeless væsker at det simpelthen blev frossen, men når det virker ned til -20 grader bliver det da slet ikke noget problem med de milde vintre vi efterhånder har her i DK.

Konklusion

MilKiT produkterne er uden tvivl blevet en af favoriterne hos undertegnede og en værdig konkurrent, til alle andre eller i hvert fald et alternativ til Stans Notube efter min personlige mening, hvis man gerne vil undgå at skulle montere slange ude på sporet. Jeg har rullet 2-300km med denne væske, og jeg har ikke opdaget at jeg har været punkteret endnu. Så umiddelbart virker det til at spille maks. Men vil opdatere artiklen hvis det skulle ændre sig.

Ventilerne er super smarte da de ikke stopper til med snask fordi de har de der gummiflapper i bunden så tubeless væsken ikke kommer op og sætter sig i ventilen. Derudover er det bare super nemt at tjekke væskens stand og efterfylde. Det er super smart.

Selve boosteren virker også super godt. Den kan dog drille lidt med at få dækket til at hoppe ud hvis man bruger den med ventilkeglen i, da jeg tror der ikke komme helt nok luft igennem. Men uden keglen i, kan den sagtens få dækket til at hoppe ud og slutte tæt på fælgen. Super smart og nemt. Derudover er det super smart man kan bruge den som vandflaske, da der følger et låg med.

Pris og tilgængelighed

MilKiT Booster: 399,-
MilKiT Compact sæt med 45mm ventiler: 449,-
MilKiT Tubeless væske 1000ml: 299,-

Zwift: Sådan deltager du i løb

$
0
0

Én af de ting som jeg finder enormt motiverende ved Zwift er muligheden for at kører cykelløb mod andre fra hele verden, og det er faktisk muligt næsten hele døgnet rundt, ofte flere gange i timen. Der er alt fra “lange” løb på 50 km. til korte og intense crit’s på 15 km. Fælles for dem alle er dog at der ofte er forholdsvis mange deltagere og så bliver der virkelig trådt til – så man skal ligge sig i selen for at følge med. Der er også række danske løb og løbsserier, vil man følge med i disse får man umiddelbart det bedste overblik i Facebook gruppen Danish Bike Riders.

w/kg – øhh?

Alle løb er inddelt i forskellige klasser alt efter hvor mange watt pr. kg. man kan træde. Jeg har en FTP på 273 watt og vejer 67 kg., dvs. jeg kan træde ca. 4 w/kg, derfor vil jeg normalt kører i den klasse der spænder fra 3,2 – 4 w/kg.

Det er vigtigt at kende ens FTP og dermed nogenlunde vide hvor mange w/kg. man kan træde, for at man får sig meldt i den korrekte gruppe – det er altså bare sjovere at kører med nogle på samme niveau!

Nogle løb er kun for særlige klasser, mens andre har flere, eller alle, klasser repræsenteret.

Women only

Der er efterhånden også en del “women only” løb, her kan kvinderne få lov at konkurrerer mod hinanden uden at skulle tænke på mænd der (ofte) træder lidt flere watt end kvinderne. Det er slet ikke muligt for at mand at “signe up” til disse løb, da de er forbeholdt kvinderne.

Sådan kommer du i gang!

Er du klar til at deltage i dit første løb på Zwift, så skal du blot følge nedenstående guide.

Bemærk at du sagtens kan tilmelde et løb længe før det afholdes, altså kan du sagtens sidde og browse kommende løb og tilmelde dig flere dage frem.

1. Hent Companion App’en til iOS eller Android

2. Log på med din Zwift profil

3. Tryk på “Events” nederst i app’en, eller på startskærmen

4. Find et løb der passer dig, du kan (næsten) altid se antal km. og hm (Sidstnævnte er ikke uvæsentlig!)

5. Klik på “+” tegnet ved den korrekte gruppe, den vil nu skifte fra orange til en grøn kasse med et flueben for at indikere man er tilmeldt.

Når man først er tilmeldt løbet vil man som udgangspunkt også få en notifikation på sin smartphone 30 min. inden løbet starter så man kan nå at hoppe i tøjet og komme på cyklen. Man starter blot Zwift op som man plejer og begynder opvarmningen i den verden der nu er tilgængelig. Cirka 10 minutter inden løbet starter vil man få en notifikation omkring dette i venstre side af skærmen.

Man får endnu en “pop-up” ca. 5 minutter inden løbet går i gang. Klikker man på “join” føres man direkte til start og herfra er det bare at give den maks gas et par sekunder inden starten går, så man går en flydende start – for der bliver givet maks gas de første km.!

Har du inputs, tips eller tricks, så del dem med os i kommentar-feltet nedenfor.

Dialægt: Fede plakater til cykelnørden

$
0
0

Måske kender du allerede Dialægt, firmaet med citat-plakaterne der for alvor blev kendt efter deres medvirken i Løvens Hule på DR.

Firmaet laver plakater med sjove citater i forskellige kategorier, alt fra jobs, til byer og fritidsinteresser.

Men er du vild med cykelsport, uanset om det er på landevejen eller i skoven – så har de en række fede plakater som er oplagte til kontoret, cykelrummet eller måske “bare” til skuret/garagen hvis det er der man er henvist til med sin cykelpassion. Se eksempler nedenfor – er man rigtig sej, så kan man også lave sin helt egen plakat!

Cykelrytteren – fra 249,-

Mountainbikeren – fra 249,-

De fås både i “kort” og i plakat-størrelse, alt efter hvor megen plads man har til rådighed, og så kan man selv vælge baggrundsfarve og evt. ramme – så man får en 100% færdig løsning tilsendt.

Test: AGU Hiberno Winter Bibtights

$
0
0

Fra hollandske AGU har vi modtaget et par klassiske lange bibtights til vinterbrug, modellen er uden pude og derfor til brug med et par bibshorts indenunder. Fordelen ved at bruge dem som “overtræksbukser” er at man får endnu et beskyttende lag og så sidder et par bibshorts med pude altså bare mere tæt end et par lange bibtights med pude.

Vi har testet dem de seneste uger i den, indtil nu, ret milde vinter.

Design og detaljer

Hiberno Winter Bibtights har et meget klassisk og små endda småkedeligt design, de er sorte og opbygget af forskellige paneler for optimal pasform. Materialet er ret let og forholdsvis tyndt, det er dog stadig med opkradset inderside for at give ekstra isolering og beskyttelse mod vind og vejr. Materialet er ikke vandtæt, men virker som et termo-lag der lader kroppen ånde – uden at der kommer al for meget vind ind igennem materialet.

Hiberno Winter Bibtights går forholdsvis højt op omkring livet og holdes på plads af et par rimelig brede seler der kan strækkes ganske meget. Ryggen er lukket og med samme opkradsede inderside som resten af buksen.

Ved afslutningerne ved benene er en elastisk og indvendigt silikoneprint som forhindre dem i at glide op.

Bagpå er et enkelt diskret Agu logo i hvidt, eller er det holdt i et meget neutralt design.

Jeg har testet Hiberno Winter Bibtights i str. S og den størrelse er perfekt til mine 175 cm og ca. 67 kg., de sidder tæt – men uden at stramme eller noget i den stil.

Materialet er en kombination af polyamid og elastan, hvilket betyder at det kan strækkes ret meget. I praksis betyder det en tæt og meget behagelig pasform, da materialet smyger sig om kroppen.

Som nævnt indledningsvis, så er Hiberno Winter BIbtights blevet testet i den milde vinter vi har haft indtil nu, og her gør de det rigtig godt. De beskytter rimeligt mod vind og vejr, mens der bibeholdes en virkelig god komfort grundet det tynde og lette materiale. Kommer temperaturen under frysepunktet vil jeg nok personligt foretrække et par bibtights i lidt tykkere materiale, med lidt mere beskyttelse.

Konklusion

Hiberno Winter Bibgtights er et par klassiske, rimelig prisbilige, bibtights der kan trækkes over dine bibshorts når det bliver for koldt med korte rør. Den lette opkradsede inderside sikrer god komfort og holder på varmen, mens det lette materiale gør at de kan bruges både forår, efterår og vinter hvor der er behov for lidt ekstra beskyttelse.

Designet er meget klassisk, men materiale og pasform spiller 100% – så derfor kan jeg varmt anbefale Hiberno Winter Bibtights, så længe det ikke er til de helt kolde dage med grader langt under frysepunktet, her vil jeg mene at materialet simpelthen er for tyndt.

Til brug i mild vinter, samt forår og efterår på de kølige dage er de helt geniale!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 559,- / Set til 449,-

Test: AGU Deep Winter Jakke

$
0
0

Trods en meget mild vinter, har vi se sidste måneder testet AGU’s Deep Winter jakke. Det der gør netop denne jakke helt unik er at den er med indbyggede varmepaneler som kan holde dig lun på de kolde dage, eller hjælpe dig med at holde varmen når du får en kop kaffe undervejs på turen.

Design og detaljer

AGU’s Deep Winter jakke er udført i klassisk sort, med et par mørkegrå detaljer rundt omkring, disse fungerer samtidig som reflekser. Materialet er både vind og vandtæt, og samtidig åndbart – dog er det vind og vandtæthed der er vægtet højest!

Jakken er opbygget med forskellige paneler, foran er den ekstra polstret og det er også gerne varmepanelerne er placeret på hver side af lynlåsen. Panelet dækker også nakken og det hele drives af en 5200 mAh batteripakke som opbevares indvendigt i en lille lomme.

Der er 3 forskellige settings, low, medium og high – og batteripakken giver op til 6 timers varme på laveste indstilling. På brystet sidder en lille knap hvor man skifter mellem de tre tilstande, knappen skifter varme alt efter den valgte tilstand og varmen er ret “instant” der er ikke lang ventetid på at panelerne skal varme op, eller skifte fra én til en anden temperatur.

Muligheden for at “tænde for varmen” synes jeg faktisk er mere end bare en gimmick, for det er således muligt at trille afsted med varme på kroppen, for så at slukke for varmen når man har fået cyklet sig til varmen, ligesom man kan tænde for varmen hvis man skal skifte en slange, tager sig en kaffepause eller lign. Derudover er der også bare nogle som er enormt kuldskære og derfor har svært ved at komme ud når temperaturen er lav, den gruppe har ikke længere nogle undskyldninger med Deep Winter jakken fra AGU.

Ærmerne er indvendigt foret med blød fleece og er ikke nær så tykt “polstret” som front og ryg på jakken. Ærmerne er afsluttet med en neopren-elastik der er forholdsvis bred og som lukker tæt omkring håndleddet.

Bagpå jakken er der 3, mindre, åbne lommer og én der lukkes med lynlås. I de åbne kommer kan man have pumpe, energi eller andet man skal have hurtig adgang til, mens lynlås-lommen er oplagt til opbevaring af smartphone og en iPhone 8 (med cover) kan snildt ligge i lommen.

Jakken er vindtæt og vandafvisende, hvilket betyder at den kan bruges i lette regnbyger uden at man bliver gennemblødt. Åndbarheden må man dog gå lidt på kompromis med, så den er altså ikke helt i top, her er fokuseret på varme og beskyttelse, og mindre på åndbarheden ved høj puls.

Pasform

Jakken er testet i str. S og det betyder her en ret tæt pasform for undertegnede på 175 cm og 67 kg. En str. M havde nok været et bedre valg for mig, bevægeligheden ville have været lidt bedre, for pasformen er rigtig tæt for undertegnede.

Jakken er forholdsvis tyk, i forhold til andre cykeljakker som oftest ikke er polstrede på samme måde, men ærmerne er forholdsvis tynde – formentlig for at optimere åndbarheden og sikre man kan komme af med varmen.

Jakkens pasform er tæt, men den sidder godt på min krop!

Konklusion

Deep Winter er jakken til rytteren der har alt, for hvem vil ikke gerne have en cykeljakke med indbyggede varmepaneler og 3 temperaturer, om ikke andet så bare for at opleve de misundelige blikke fra de andre i klubben.

Deep Winter er samtidig en cykeljakke i et flot design, der kan bruges både med og uden batteripakken. Faktisk har jeg også brugt den til at løbe i et par gange, og det kan den således også bruges til.

Jakken er til dig som altid fryser, eller bare ønsker den luksus at kunne “fyre op” for jakken når i holder kaffe/kagestop eller cykelmakkeren ligger i vejkanten og skifter slange.

Til ca. 1200,- er det ikke en billig jakke, men selv uden batteripakke og varmetråde er det en fornuftig cykeljakke til efterårs og vinterbrug – så man får rent faktisk ret meget jakke for pengene!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1269,- / Set til 1199,-


Test: UltraLED V9 forlygte

$
0
0

Heldigvis bliver dagene længere og længere, hvorfor cykellygterne kun skal bruges tidligt om morgenen eller sent om aftenen. I den henseende har vi henover efterår- og vintermånederne testet endnu en forlygte – denne gang UltraLED V9 forlygte, der udmærker sig ved et minimalistisk design, brugervenlig og let. 

Hvad får du med i kassen?

  • Cykel forlygte ULTRA LED V9                                                                       
  • Monteringssæt til styr                                                                                      
  • USB Ladekabel

 Tekniske data:

  • Ladetid: 2,5-3 timer
  • Batteri: 3,7v  1200 mAh USB genopladeligt batteri
  • Vægt lygte: 94g
  • Lysstyrke: 360 lumens
  • Lysvinkel: 180º
  • Frekvens ved strobe: 150 blink/min.
  • Materiale: Aluminium                                                                              
  • Størrelse: L100xB34mmxH23mm
  • Vandtæthed: IP65 Waterproof
  • Brugstid: Normal styrke 3-5 timer – over 5 timer ved strobe

Design og funktionalitet 

UltraLED V9 kan designmæssigt sammenlignes med mange af de kraftige forlygter, der bruges i skoven på MTB. Lygten er nemlig bygget op omkring en aluminiumskasse, der der sikrer lethed, holdbarhed og gør, at varmen fra lygten let kan transporteres væk fra lygten. Netop varmen er smart at få transporteret væk, såfremt man bruger lygten på længere distancer. Endvidere er det sorte aluminium med til at give lygten et helt klassisk og rent design, der kan passe til selv den mest lirens cykel. 

UltraLED V9 indeholder 3 forskellige lysstyrker, der tæller en let belysning, en kraftig og en strobefunktion. Strobefunktionen giver 150 blink i minuttet, så man er sikker på, at blive set i mørket – også med denne funktion. De to andre funktioner er fint brugbare, såfremt man behøver lidt lys på vejen. Personligt har jeg benyttet den kraftigste funktion tidlig morgen, hvor denne både lyser vejen fint op og giver et godt lys fremad.  

Lygten monteres meget nemt på styret med det medfølgende beslag. Beslaget er udført i plastik og er let at betjene og giver mulighed for at tage lygten med, når man er på farten, eller genoplade lygten, uden at skulle flytte på beslaget. 

Beslaget kan passe på enkelte cykelhjelme, så man kan få lys, der passer til synsvinklen. Dette er særdeles brugbart, hvis man cykler i skoven efter mørkets frembrud. Lygten på hjelmen behøver ikke at være voldsomt kraftig, hvorfor de 360 lumen passer super godt her. 

Slutteligt er UltraLED V9 100% vandtæt, hvilket næsten er et must, når man bor og cykler i Danmark. Vandtætheden er nem at stole på, da lygten er produceret meget minimalistisk, og det er derfor svært at se, hvor vand skal trænge ind. 

Konklusion 

UltraLED V9 er en meget kompakt forlygte, der kan lyse godt op i mørket. Den indeholder tre klassiske funktioner, der er nemme at betjene – selv på farten. Lygten er designmæssigt rigtig fin og har en lav vægt, der gør, at den er til at have med på en tur på landevejen også. Beslaget er nemt at betjene og lygten er udført i et meget holdbart materiale. 

Alt i alt en meget brugervenlig og fin forlygte, der klarer det job, den skal. Til en pris på 129 danske kroner, ligger lygten i et midterfelt prismæssigt. Dog er de 129 kroner godt givet ud, hvis man ønsker en lygte, der kan have flere forskellige funktioner og passe til alt fra pendleren til mountainbikerytteren. 

Pris og tilgængelighed

Pris: vejledende pris: 149 / Set til 129,-

Test: Giant TCX Advanced Pro 0 Force crosscykel

$
0
0

Cross og gravel vinder stadig større indpas i Danmark, både for landevejsrytteren der saver at komme udendørs om vinteren og for mountainbikeren der gerne vil på “opdagelse” og måske ikke længere har helt samt behov for at udfordre sig selv og fysikken på de teknisk krævende spor.

TCX er Giant’s serie af cross cykler og de billigste modeller i serien (SLR) starter ved 10999,- og slutter ved 34999,- for topmodellen, TCX Advanced Pro 0 som er den model vi har haft lejlighed til at prøvekøre et par uger.

Udvalgte specifikationer

  • Stel: Carbon
  • Saddelpind: Carbon
  • Geargruppe: SRAM Force eTap AXS, 12-speed elektronisk
  • Bremser: SRAM Force eTap AXS, hydrauliske skivebremser
  • Kassette: SRAM Force 10-28, 12-speed
  • Hjulsæt: Giant SLR-1, 42mm Carbon hjulsæt
  • Dæk: Maxxis All-Terrene, 700×33

Design og udstyr

TCX Advanxed Pro 0 Force fås kun i én farve, som Giant kalder Gun Metal Black. Farven har et fedt spil i lyset og i det rette lys ser den næsten flaskegrøn ud. Giant logoet er i guld og det skaber sammen med den flotte farve et design der skinner igennem og skiller sig lidt ud.

Stellet er udført i carbon og det samme er forgaffel, såvel som den d-formede saddelpind der skaber ekstra komfort.

Som de fleste andre top-cykler idag, så er den udstyret med skivebremser med flat mount bremser og thru-axle til hjulsættet. Sidstnævnte er Giant eget carbonhjul-sæt med 42mm profil, tubeless ready naturligvis. Carbon hjulsættet ser ikke bare fedt ud, det giver også en stivhed der gør at al den kræft man putter i pedalerne omsættes til energi der får dig fremad. Thru-axle, kontra QR, giver også en anden stivhed i cyklen – den virker ganske enkelt mere “stiv” når man sprinter. Maxxis dækkene er 33mm brede og har et godt “all-round” mønster med mange mindre knopper både midt på og i siderne, altså et dæk som giver godt greb på tørt og småfedtet underlag. Samtidig er knopperne ikke højere end de stadig ruller ret fint når man kører på asfalt.

Kablerne er naturligvis ført indvendigt, så cyklen fremstår enormt “clean” – hjulpet godt på vej af den elektroniske geargruppe fra SRAM.

Der er plads til 2 flaskeholdere og frempinden er ikke integreret, så den kan nemt udskiftes til en kortere, længere eller anden type end den den fødes med.

Højdepunktet ved TCX Advanced Pro 0 Force (Puha et langt navn…) er uden tvivl geargruppen, nemlig SRAM’s ret nye Force eTap AXS. En elektronisk og trådløs gruppe med 12-speed kassette bagtil og én 36t klinge foran i dette tilfælde. Den skifter hurtigt, præcist, lydløst og kræver megen lidt vedligeholde/justering, normalt er der ikke behov for løbende justering og det er altså bare en sand fornøjelse! Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning har Giant monteret en chain-guide som forhindrer at kæden falder af tandhjulet foran, det burde dog i udgangspunktet ikke være nødvendigt, men den gør heller ingen skade.

Med AXS geargruppen er det bl.a. muligt at justere via en app, ligesom man kan få oplysninger omkring gearvalg direkte op på sin Garmin cykelcomputer.

Bremserne/grebene er også fra SRAM’s Force eTap AXS serie og det betyder at man skifter op på ét greb og ned på det modsatte, bremserne er hydrauliske og fungerer rigtig fint på både landevej og de snørklede grusveje.

Fart eller komfort?

TCX Advanced Pro 0 Force er en fartmaskine og en crosscykel er i udgangspunktet bygget til at køre stærkt, men også i ujævnt terræn så der er lidt mere “clearence” ved dækkene så der ikke pakkes med mudder, ligesom krankboksen i udgangspunktet er hævet lidt, så man har lidt mere frihøjde når man kører i terræn.

TCX Advanced Pro 0 Force har en forholdsvis agressiv kørestilling – selvfølgelig også afhængigt af hvordan man sætter den op, men den er bygget til fart og mindre til komfort. I praksis betyder det den er virkelig stiv, det er godt for farten – men også hårdere for kroppen. Den d-formede saddelpind og 33mm dæk (opsat tubeless) er dog med til at give en mere behagelig køreoplevelse for motionisten. Jeg har i testperioden kørt en god blanding af grusstier, markveje, singletracks og landevej og den klarer sig overraskende godt på alle underlag, der er en rimelig komfort når vejene er hullede og ujævne, mens der er masser af fart og kraftoverførsel når man rammer et stykke asfalt!

Konklusion

Giant’s TCX-serie tilbyder crosscykler fra lige over 10.000 og på papiret får man ret meget udstyr for pengene. I praksis er det samme mit indtryk, for TCX Advanced Pro 0 Force er en velbygget og flot udført cykel der er godt udstyret til prisen og oveni dette så kører den som den skal – den er lynhurtig og klarer al slags terræn!

Det store spørgsmål er så om man skal vælge en crosscykel, eller en gravelcykel, for crosscyklen vil i udgangspunkt være den hurtigste cykel – særligt hvis man også vil bruge den på landevejen. Omvendt vil man på gravelcyklen typisk have en lidt mere komfortabel kørestilling og mulighed for at benytte lidt bredere dæk, igen for yderligere komfort.

Er man i markedet for en hurtig crosscykel med alt i udstyr fra start – så er denne model fra Giant så afgjort værd at overveje, for man får virkelig noget for pengene!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 34999,-

  • Køb Giant TCX Advanced Pro 0 Force

Guide: Vælg den rigtige baselayer

$
0
0

Baselayeren er helt essentiel for enhver der cykler, uanset om det foregår indendørs på hometraineren, i skoven eller på landevejen og det gælder faktisk hele året rundt.

Baselayeren har til opgave at holde overkroppen tør, altså skal den sørge for at lede sveden videre til næste lag, så man undgår nedkøling af overkroppen.

Der findes et hav af forskellige baselayers på markedet idag, i forskelligt materiale og med forskellige funktioner, vi har i denne guide forsøgt at skabe overblik og udplukket konkrete produkter som vi selv kan stå inde for.

Materialevalg

Groft sagt kan man dele baselayers op i to grupper når vi snakker materiale, enten er de af naturmateriale, eller også er de af kunstmateriale. Naturmaterialet vil som udgangspunkt være uld, mens kunstmaterialet ofte vil være sammensat af flere forskellige materialer, eksempelvis polyester.

Uld er et materiale med mange fordele, bl.a. har uldtøj mindre tendens til at lugte, det er temperaturregulerende – altså kan det bruges i både koldt og varmt vejr og så er (det meste) uld ret lækkert mod kroppen. Uld er dog også forholdsvis dyrt, og måske knap så holdbart som kunstmateriale, særligt hvis man vasker det ofte – uld er dog også selvrensende, så en luftning kan ofte være nok.

Kunstmaterialet har den fordel at det kan gøres antibakterielt, der kan anvendes tekniske materialer og mange forskellige paneler, ligesom holdbarheden er rigtig god – gentagende vask er altså intet problem. Prisen på en baselayer i kunstmateriale er typisk også noget lavere end en tilsvarende i uld.

Korte, lange eller ingen ærmer?

Der findes baselayers til alle situationer, altså fås de både med korte og lange ærmer, samt i udgaver uden ærmer. Hvad man foretrækker er i høj grad en smagssag, om vinteren vælger jeg typisk en langærmet baselayer som eneste lag under en vinterjakke, mens jeg forår/efterår ofte vælger en med korte ærmer. Kun om sommeren på de helt varme dage vælger jeg en uden ærmer og det alene for at sikrer man kan komme af med varmen!

Udover at holde kroppen tør, så giver baselayeren også et ekstra lag beskyttelse. Nogle er helt tynde og har derfor begrænset, eller ingen isolerende effekt. Men andre der er lidt tykkere i materialet gør det jo faktisk ud for både undertrøje og trøje, hvis man så yderst har et skallag i form af en jakke eksempelvis. Min personlige præference om vinteren er klart en tykkere baselayer og en jakke, fremfor baselayer, trøje og jakke – medmindre det er virkelig koldt.

Der fås også enkelte baselayer med indbygget vind-stop på fronten, disse kan være en god ting hvis ikke yderlaget er vindtæt. Har man alligevel en vindtæt jakke på, vil man blot opleve at åndbarheden er en smule ringere.

Produktanbefalinger

De seneste år har undertegnede både testet og benyttet et hav af forskellige baselayers i alle prisklasser og både dem med korte og lange ærmer, samt dem helt uden.

Det betyder også at jeg har fået nogle favoritter som jeg selv har benyttet i længere perioder og derfor med ro i maven kan anbefale.

Uden ærmer

GripGrab UltraLight Mesh

Let og luftig net-undertrøje der holder sveden væk fra kroppen på de varmeste dage, udført med få sømme, for optimal komfort.

Pris: 229,-
Køb GripGrab UltraLight Mesh

Force Svedundertrøje uden ærmer

En lidt mere kraftig net-undertrøje i et materiale der kan strækkes enormt meget, det betyder at den sidder helt tæt til kroppen.

Pris: 189,-
Køb Force Svedundertrøje uden ærmer

Korte ærmer

Ventoux Layer One

En tynd trøje med korte ærmer, uden sømme overhovedet – altså intet der kan genere. Derudover er pasformen tæt, så den sidder perfekt til kroppen. Holder form og kvalitet vask efter vask! Bruger den selv både forår, sommer og efterår.

Pris: 199,-
Køb Ventoux Layer One

AGU Everyday Conditions Jersey

En lidt tykkere undertrøje med korte ærmer, uden sømme i siderne for god komfort. Har en uovertruffen evne til at lede sveden væk og holde kroppen tør.

Pris: 229,-
Køb AGU Everyday Conditions Jersey

GripGrab Windbreaking Short Sleeve Base Layer

En kortærmet svedtrøje med vindtæt front, perfekt til de blæsende dage forår, efter og sommer. Lavet til at give maksimal bevægelsesfrihed og god beskyttelse mod vind. Materialet har fået en behandling der gør at svedlugten minimeres, i praksis betyder det at man kan lade den tørre, og så bruge den igen.

Pris: 429,-
Køb GripGrab Windbreaking Short Sleeve Base Layer

Lange ærmer

Ventoux Layer One

En forholdsvis tynd svedunderstrøje der, som modellen med korte ærmer, er helt uden sømme på overkroppen. Dette sikrer en perfekt pasform, uden sømme der potentielt kan genere. Den kan bruges hele året rundt, men på de allerkoldeste dage, vil jeg foretrække en model i et lidt tykkere materiale.

Pris: 219,-
Køb Ventoux Layer One lange ærmer

Force Snowstorm

En kraftig svedundertrøje i et lidt tykkere materiale og med en tæt pasform, rigtig god til de allerkoldeste dage. Går lidt længere op i halsåbningen end mange andre, for ekstra beskyttelse. Er ligeledes næsten helt fri for sømme.

Pris: 199,-
Køb Force Snowstorm

Gripgrab Freedom

Indrømmet, 800,- er virkelig mange penge for en svedundertrøje – men, Freedom er en virkelig lækker svedundertrøje. Den er tilpas tyk til at kunne bruges året rundt og så er den helt uden sømme for en eminent pasform. Den er udført i flere paneler for at optimere både beskyttelse og åndbarhed, eksempelvis er der udluftning under armene og lang siden. Ydermere er pasformen dejlig tæt og så er den udført med Dryarn teknologi som både hindrer dårlig (sved)lugt og er bakteriehæmmende. Dette er undertrøjen man også har lyst til at rende rundt i hjeme i stuen i weekenden!

Pris: 799,-
Køb GripGrab Freedoom (Fås i flere farver)

Test: Lynx High Power lygtesæt

$
0
0

Vinteren er ovre, og kalenderen fortæller os, at foråret er her. Henover vinteren har vi testet en række lygter, der specielt egner sig til pendleren. Fælles for lygterne er, at de alle er genopladelige med USB. I denne omgang kigger vi nærmere på et lygtesæt fra Lynx, der indeholder måde for- og baglygte. 

Hvad er der i kassen? 

  • Lynx High Power Lux 35 forlygte 
  • Lynx High Easyfix Power baglygte 
  • 2 USB-ladekabler 

Design og funktionalitet 

Lynx High Power består af både en forlygte og en baglygte. Forlygten monteres med en forholdsvis kraftig gummistrop og indeholder fire forskellige justeringsmuligheder. Stroppen føres fra front til bagsiden, hvor der er lavet en lille krog, der kan gribe fat i et af hullerne. Stroppen er nederste del af selve lygteholderen, der består af netop strop, plastikholder og lukke/åbne anordning. Lukke/åbne anordningen er let at håndtere og det er nemt at på- og afmontere lygten, uden at afmontere gummistroppen. Holderen er fin, da det kan være bøvlet at på- og afmontere selve stroppen, når man skal have det hele til at passe med gear- og bremsekabler. 

Forlygten tændes på en lille gummiknap, der er at finde ovenpå lygten. Lygten tændes blot ved et enkelt tryk, hvorefter man ser det laveste blus. Trykker man endnu engang, får man det højeste blus, der er en del mere kraftigt. De to funktioner kan i særdeleshed bruges på nuværende tidspunkt, hvor dagene bliver længere og solen så småt er på vej op, når man sætter sig på pendlercyklen. Det laveste blus giver selvfølgelig længere batteritid, hvilket er værd at holde øje med, så man ikke behøver at oplade lygten i tide og utide. 

Lynx Forlygte har en funktion, der indikerer, hvor stor spænding, der er på batteriet i lygten. Tænd/sluk-knappen lyser rødt, når batteriet behøver opladning. Superfint, da man så kan forudse, hvornår lygten er ved at være løbe tør for batteri. Det er en ret væsentlig funktion, når man er cykelpendler, da man har brug for, at lygterne er klar til brug hver morgen. 

Lynx Easyfix baglygte er en meget lille og kompakt baglygte, der ikke vejer ret meget. På samme vis som forlygten, er baglygten bygget op omkring en lille holder og selve lygten. Holderen er også lavet med en gummistrop, der føres rundt om eksempelvis sadelpinden. Hertil er det nemt at på- og afmontere lygten, når den har været til opladning, eller afmonteret ved henstilling af cyklen. Endvidere har holderen nogle små vinklinger, der gør det muligt at placere lygten præcis, som man ønsker. Vinklen på lygten kan være vigtig, så man ikke har en baglygte, der bare lyser ned i jorden – det er vigtigt, at denne lyser ud mod bilisterne. 

Slutteligt har baglygten blot en funktion – tænd og sluk – hvilket gør, at den ikke er super kraftig. Personligt har jeg brugt baglygten som en ekstra lygte på de mørkeste dage. Grundet de få funktioner, er lygten ekstremt lille og let, hvorfor den også passer super godt på vinterraceren. Det er rigtig fint at have lys på døgnet rundt i vintermånederne, hvortil Lynx baglygte er super god. 

Konklusion

Lynx High Power sættet er et rigtig godt lygtesæt, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Forlygten er okay kraftig og har flere funktioner, så den egner sig rigtig godt til pendleren. Baglygten er meget lille, let og giver et okay lys, hvorfor den egner sig rigtig godt til pendleren (ekstra lygte) eller på vinterraceren i dagtimerne. Lygtesættet er meget er prisbilligt, når man tager funktioner og USB-opladning i betragtning.

Pris og tilgængelighed

Pris: 199,-

Test: Schwalbe Pro One TL cykeldæk

$
0
0

Schwalbe’s Pro One kom i efteråret 2019 i en ny og opdateret udgave af det ret populære Pro One landevejsdæk, et dæk der er blevet rost særligt af dem der kører tubeless på deres landevejscykler, undertegnede inkl.

Den nye Pro One-serie består af 3 udgaver, Pro One til Tubeless eller slange, samt en TT udgave hvor der er 100% fokus på lav vægt, vi har testet udgaven til tubeless brug.

Pro One-serien er udviklet for at skabe et dæk som ruller godt, er let, giver det nødvendige greb og sidst men ikke mindst – har en rimelig beskyttelse mod punkteringer. Det er hele 4 ting på én gang – hvilket lyder næsten som en umulig opgave, det lykkedes dog meget godt i den tidligere udgave – så mon ikke Schwalbe kan gøre det igen?

Tager vi udgangspunkt i den nye Tubeless udgave, så får man 13% lavere rullemodstand, 22% mere greb i sving, lav vægt og et design der er optimeret ift. aerodynamikken – altsammen i forhold til den “gamle” udgave.

Udvalgte features

  • Addix Race Multi Compound
  • 245 gram (25 mm udgaven)
  • Passer godt til nye, brede fælge
  • Fås i 25, 28 eller 30mm

Montering og opsætning

Montering af tubeless ready landevejsdæk på et par carbonfælge med lidt profil, kan være lidt af en udfordring – men Pro One smutter (næsten) lige på – hvilket rent faktisk overraskede mig. Mange dæk er virkelig svære at få krænget på, særligt fordi det er yderst vigtigt at et tubeless dæk sidder rigtig tæt til fælgen. Dækkene har været monteret på et sæt Reynolds Assault LE Disc Carbon fælge, og dækkene er i 28mm udgaven, kompromiset mellem komfort og fart.

Som tubeless væske er brugt min personlige favorit fra Orange Seal, den lapper hurtigt og forbliver flydende længe.

Dæktrykket er justeret lidt ifm. testen, men med mine ca. 67 kg. har et dæktryk omkring 4-5 bar været et passende kompromis mellem fart og komfort.

Praktisk test

Dækkene er blevet testet godt og grundigt i nogle måneder hvor der er blevet eksperimenteret med dæktryk, for at finde det “sweetspot” hvor komfort og fart går op i en højere enhed.

Vejrmæssigt så har det overvejende været tørvejr, da den “gode” landevejscykel får lov sat stå indendøre når regnen står ned. Men den har været ude på fugtige og våde veje også.

Pro One er lavet på Schalbe’s “Addix Race” gummiblanding, som giver lav rullemodstand og masser af greb på jævnt underlag. Der er mønster på siderne som sikrer godt greb i svingene og med V-Guard “beskyttelsesbæltet” er man også rimelig godt beskyttet mod punkteringer og cuts i dækket. Denne kombination giver, som Schwalbe selv påstår, et dæk som er yderst let, ruller nem og ubesværet og hvor man altid føler man har styr på og kontrol over cyklen, uanset hastighed eller om det går op eller ned.

I testperioden har jeg ikke oplevet ét eneste hul, cut eller lign. og de ruller seriøst godt på både alle slags asfalt – uanset om det går op, ned eller rundt i skarpe sving. Mønstret der går ud over dæksiderne sikrer godt greb i svingene og det giver selvtillid så cyklen ligges mere ned i svingene, også selvom vejen måske er lidt våd.

Konklusion

Efter i hvert fald 1000 km. på Schwalbe’s nye Pro One i tubeless udgaven er jeg komplet solgt. Dækkene ruller virkelig godt, de er lette og i tubeless setup får man mulighed for at køre dæktrykket rimelig langt ned, for superb komfort og minimal risiko for punktering.

Holdbarhed er svært at bedømme på nuværende tidspunkt, men umiddelbart virker de ikke til at slides hurtigt.

De nye Pro One får mine allerbedste anbefalinger til landevejsrytteren der både til køre stærkt, sikkert og undgå punkteringer! At de så samtidig er super nemme at sætte op tubeless, er blot et plus!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 519,- / Set til ca. 319,-

Viewing all 1785 articles
Browse latest View live