De fleste MTB’ere er heldigvis enige om at cykelhjelm i skoven er et must og personligt er jeg 100% enig. Udover at beskytte hovedet, så gør det jo ikke noget at hjelmen også er lidt smart, hvilket der heldigvis findes mange forskellige løsninger og bud på – Fox Flux er én af dem.
Jeg har testet Fox Flux de seneste måneder i skoven og resultatet er denne anmeldelse.
Design og funktioner
Fox Flux er efter min mening en ret smart cykelhjelm i et fedt design. Den fås i et hav af forskellige farver og mønstre, så der er et design uanset om man er til det prangende eller det mere neutrale og diskrete. Udgaven som jeg har testet er den skrig-grønne som helt afgjort skiller sig ud fra mængden og derudover sikrer synlighed på sporet.
Image may be NSFW.
Clik here to view.
Fox Flux er udstyret med aftagelig frontskygge og faktisk også en “spoiler” bagpå, denne kan dog ikke fjernes. Der er i alt 20 ventilations åbninger og de er rimelig store så man nemt kommer af med overskudsvarmen og kan bruge den både sommer og vinter. Desværre er der ikke net i de forreste ventilationshuller, så man undgår at få dyr og forskelligt andet ind i hjelmen. På skyggen og bagpå er der et lille Fox logo, men navnet er på bagsiden og på toppen af hjelmen. Det er nemt at justere hage-spændet, men her kunne jeg godt savne en lille pude.
Selve hjelmstørrelsen justeres via et system kaldet “Detox”, i stedet for det traditionelle “hjul” er der 2 spænder og disse trækkes blot sammen for at gøre hjelmen mindre og man løsner dem for at gøre den større, det er simpelt og fungerer upåklageligt.
Image may be NSFW.
Clik here to view.
Hjelmen er designet så den er lidt tykkere bagpå, for at give ekstra beskyttelse af baghovedet – det betyder så også at hjelmen ikke er blandt de mest slanke hjelme på markedet.
Image may be NSFW.
Clik here to view.
Indvendigt er der aftagelige puder foran, i siderne og på toppen, der er ikke rigtig nogle ved baghovedet, men det har jeg nu heller ikke savnet. Der medfølger et ekstra sæt puder ved køb af hjelmen, så man kan skifte dem når/hvis de bliver for slidte. De mange puder gør hjelmen yderst behagelig at have på, da de fungerer som en polstring mellem hjelm og hovedet.
Hjelmen vejer ca . 334 gram i str. S/M, hvilket er meget rimelig for en kraftig hjelm af denne type.
I praksis er hjelmen meget behagelig at kører med, den sidder godt til hovedet og har inden tendens til at skubbe sig hverken frem eller tilbage under brug, ligesom remmene er af høj og rimelig blød kvalitet, hvilket gør at de er behagelige mod huden. Hjelmen er lidt kraftigere end mange andre og det betyder også at den rent fysisk er lidt stor og måske derfor kan virke lidt stor til folk med små hoveder, undertegnet inklusiv. Jeg synes dog egentlig størrelsen er meget passende og jeg har intet imod en hjelm der måske er lidt mere klodset, hvis jeg til gengæld får en bedre beskyttelse!
Image may be NSFW.
Clik here to view.
Konklusion
Efter et par uger med Fox Flux i skoven kan jeg konkludere at Fox har skabt en ganske udmærket hjelm på MTB rytteren. Designet er, efter min mening, rigtig fedt og dejlig aggressivt – thumbs up for det. De mange og store ventilations-huller gør at man nemt kommer af med varmen, men som nævnt tidligere savner jeg net i de forreste så man undgår dyr og andet i de forreste ventilations-huller.
Justeringssystemet er simpelt, men fungerer ganske glimrende og med et hav af puder indvendigt er hjelmen både nem at tilpasse og behagelig at bære, uanset om det er sommer eller vinter.
Samlet set synes jeg Fox Flux er en rigtig fed hjelm i et lækkert design, dog mangler jeg de sidste små detaljer for at kunne give top-karakter, eksempelvis en pude ved hagespændet.
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 749,-
Fås hos udvalgte Fox forhandlere, eller online på Foxhead.dk